Arbejdsmedicin er politisk medicin

Interessekonflikter: ingen

Dansk arbejdsmedicin er et barn af studenteroprøret. De fleste klinikker etableredes i 1970'erne og 1980'erne. Fagforeningerne var stærkt engagerede og spillede i samarbejde med socialdemokratiske amtsrådsflertal en afgørende rolle for klinikkernes drift. Det er illustrativt, at man kunne høre fagforeningsfolk omtale den lokale klinik som »vores klinik«. Hovedopgaven skulle være forebyggelse, men arbejdet har altid været koncentreret om arbejdsskadesager (Ugeskr Læger 2011;173:2516) ofte rejst af fagforeninger.

I stedet for at gribe lejligheden til åbent at diskutere specialets problemer valgte Dansk Selskab for Arbejdsmedicin og de ledende overlæger for nylig at angribe personligt (Ugeskr Læger 2011;173:2745) og beskylde mig for at vide for lidt om, hvad der foregår på de arbejdsmedicinske klinikker, hvor jeg har arbejdet i 25 år. Kom dog ud af busken!

Det er ikke nogen hemmelighed, at faget overvejende har tiltrukket personer med venstreorienterede holdninger. I almindelighed er en læges politiske observans naturligvis ligegyldig, men i et speciale, der beskæftiger sig med arbejdsforhold, og hvor der langt hen ad vejen mangler evidens, må den nødvendigvis farve arbejdsform og konklusioner. Desuden er lægernes kliniske uddannelse ofte nødtørftig og smal, på trods af at sygdomsspektret er meget bredt. Men det er, som om man ikke tillægger dette misforhold betydning, for når bare man har den rigtige holdning...

Egentlig forskning har de fleste steder ikke fyldt ret meget. Ofte er »projekter« kun alibimotiverede gruppeundersøgelser eller lignende. Og nogle af de mest forskningsaktive har i mine øjne haft en kedelig tendens til at agere politisk. Det er en almindelig videnskabsetisk regel, at man ikke udbasunerer sine fund for offentligheden, før de er accepteret af et videnskabeligt tidsskrift. Men visse arbejdsmedicinere har efter min erfaring været tilbøjelige til at offentliggøre deres fund i dagspressen først. Hvorfor? Antagelig af politiske grunde. I kraft af sine egne politiske holdninger nærer man et ønske om at påvirke samfundet. Desuden har man villet gøre indtryk på politikere og andre bevillingsgivere mhp. resursetildeling. Enhver forsker kan naturligvis føle sig fristet i den retning, og enkelte falder også i, men jeg vil hævde, at det i særlig grad har været kendetegnende for arbejdsmedicinere. I hvilken udstrækning de personlige holdninger desuden har præget selve forskningsprocessen (»politisk bias«), tør jeg ikke tænke på.

Fagets forskningsaktiviteter ville tjene ved overflytning til universiteterne, og det daglige forsikringsmedicinske arbejde kunne passende overlades til privatpraktiserende arbejdsmedicinske speciallæger.

> Svar:

Formand Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin Vivi Schlünssen. E-mail vs@mil.au.dk. Ane Marie Thulstrup, Kurt Rasmussen, Ole Carstensen, Sigve Christensen, Lars Brandt, Niels Kjærgaard, Peder Skov, Rolf Pedersen og Lilli Kirkeskov Jensen. Ledende overlæger på de ni Arbejdsmedicinske Klinikker i Danmark.

Interessekonflikter: ingen

I en kommentar [1] til Svend Lings' indlæg [2] i Ugeskrift for Læger fremførte vi en række klare argumenter mod hans opfattelse af, at arbejdsmedicin er forsikringsmedicin. I stedet for at forholde sig direkte og faktuelt til disse argumenter skifter han nu bane og fremfører, at arbejdsmedicin er politisk medicin. Vi indgår gerne i konstruktive debatter om udvikling af det det arbejdsmedicinske speciale, men Svend Lings politiserer åbenlyst usagligt, og hans betragtninger om arbejdsmedicineres politiske holdninger samt disses indflydelse på patientbehandling og forskningsproces ønsker vi ikke at retfærdiggøre med yderligere kommentarer.

Svend Lings' påstand - »egentlig forskning har de fleste steder ikke fyldt ret meget« giver dog anledning til en bemærkning. Arbejdsmedicin i Danmark er et lægevidenskabeligt speciale med en bred forskningsaktivitet hvilket vi skrev i vores tidligere svar [1] til Svend Lings. En hurtig søgning i PubMed viser, at fagets fem professorer inden for de seneste fem år har publiceret mindst 210 peer review'ede artikler, heraf langt de fleste i brede og velanskrevne arbejds- og miljømedicinske, epidemiologiske og medicinske tidsskrifter. Af DASAM's 25-års-jubilæumsskrift fra 2005 [3] fremgår det endvidere, at der i de 25 år, specialet har eksisteret, er produceret 56 doktordisputatser og ph.d.-afhandlinger samt gennemført en række forskningsprojekter, der har medført ændret praksis inden for det arbejdsmedicinske område både nationalt og internationalt.

Vi betragter hermed debatten med Svend Lings som afsluttet fra vores side.