Arbejdsulykker under ramadanen

To medicinstuderende, Abidah Ashraf og Müzeyyen Ôzgür fra Syddansk Universitet, farer ud med brask og bram i Ugeskriftet [1, 2] og beskylder mig for at vrøvle og lyve, fordi jeg ikke leverer videnskabelige referencer på en - oprindelig ganske kort - udtalelse, som jeg har givet til en reportage i Ugeskriftet [3], hvor jeg anfører, at antallet af arbejdsulykker stiger under ramadanen, den islamiske fastemåned. De godtager ikke tal fra lokale tekstilfabrikker i Nasr-bydelen i Cairo og har kun hån tilovers for arabisk avisomtale, som hvert år under ramadanen kan melde om flere arbejds- og trafikrelaterede ulykker end normalt - og nej, jeg er ikke afhængig af arabiske venner og bekendte for at læse arabiske aviser men kan ved selvsyn tjekke informationerne - men aviserne lyver måske også [4]? Argumentet om, at det kan være nødvendigt at ty til den slags »bløde data«, eftersom der ikke laves megen samfundsfaglig statistik, og da slet ikke af den kritiske slags, i islamiske lande, preller også af på de to medicinstuderende. De forlanger videnskabelig statistik, der kan underbygge min udtalelse i reportagen, ellers må udsagnet om arbejdsulykkerne under ramadanen være »løgn og latin«.

Nationale statistikker mangler

Den slags kan man jo ikke have siddende på sig som offentligt ansat lektor ved et dansk universitet. Lad mig derfor først for god ordens skyld henvise til tidsskriftet Natures tema om Islam and Science, vol. 444, no. 7115 fra november 2006, der gennem en række artikler systematisk dokumenterer, at islamiske lande hører til dem, der investerer mindst i videnskab i verden - det gælder også de rige olielande - og at der derfor eksisterer et betydeligt data gap (s. 26-7).

De manglende nationale statistikker og min deraf følgende brug af »bløde data«, når det gælder oplysninger om arbejdsulykker under ramadanen, er således ikke en dårlig undskyldning men en betingelse ved belysning af arbejdsulykker. Natures tema falder ganske fint i tråd med det faktum, at mange tredjeverdenslande hverken har tradition for - eller i nogle tilfælde penge til - at levere videnskabeligt baserede undersøgelser, der kvantificerer problemer som fx aids, trafikulykker eller voldtægter. Men trods de manglende data er der vel ingen, der kunne finde på at benægte, at den slags problemer findes?

I manglen på samfundsfaglig statistik, der belyser arbejdsulykker under ramadanen, må vi derfor se os om efter andre områder, der kan levere dokumentation for det, de gode medicinstuderende kalder »løgn og latin«. Nu er jeg ganske vist ikke læge, men et par søgninger på en af de medicinske databaser, som burde være enhver medicinstuderendes naturlige arbejdsredskab, inden man begynder at beskylde andre for at lyve, giver uden videre over 1.000 hits på »Ramadan«. Og sorterer man lidt i dem, kan man fx finde en undersøgelse af tyrkiske industriarbejdere i Tyskland, der havde »moderate til alvorlige sundhedsforstyrrelser«, når de under ramadanen arbejdede i job med meget varme og tungt fysisk arbejde. Undersøgelsen fraråder direkte arbejdsgivere at bruge fastende muslimer til den slags opgaver pga. de mange risici, der er forbundet med det [5].

Bilulykker under ramadanen

Andre undersøgelser behandler det stigende antal bilulykker under ramadanen: »Road traffic accidents are a major health hazard in Saudi Arabia, particularly during Ramadan« [6]. »Road traffic injuries are the second major cause of death in the United Arab Emirates ... A total of 1,197 injuries were encountered at the Hospital Emergency Department ... During the Ramadan (fasting month), the number of persons who were injured by traffic accidents was slightly higher than during other months« [7]. »The major changes during Ramadan fasting are chronobiological and behavioral. They could be responsible for the high incidence of road traffic accidents and the reduction of working hours during the month of Ramadan« [8]. Eller hvad med de tyrkiske tal for trafikdræbte i 2006, hvor 105 mennesker døde i trafikuheld under de fem dage, den afsluttende ramadanfest varede, hvilket svarer til en over 400 procent stigning i forhold til de normale dødstal for trafikdræbte [9]? Det er ikke uden grund, at the US State Departments rejsevejledning til Tyrkiet foreskriver forsigtighed i ramadanen, når »The holidays or ,Bayrams` that follow Ramadan result in a dramatic increase in intercity vacation traffic and the highest accident rates of the year« [10]. Og hvis antallet af bilulykker stiger under ramadanen, hvorfor skulle det så forholde sig anderledes med arbejdsulykker?

Manglende medicinindtag i ramadanen

Ramadanen er et komplekst fænomen, når det gælder ulykker. Et af problemerne er, at nogle muslimer ikke tager deres medicin - selvom der ikke er noget i den religiøse litteratur eller tradition, der forbyder det - hvilket kan føre til stigende ulykkesfrekvenser. Manglende medicinindtag i ramadanen er et veldokumenteret problem for diabetespatienter (tjek selv faglitteraturen) men gælder åbenbart også epilepsipatienter: En undersøgelse af brandsår i Saudi-Arabien viser fx, at fire ud af ti epilepsiramte fik deres brandsår under ramadanen. Årsag: De tog ikke deres epilepsimedicin under fasten [11]. Der er også solid empirisk baseret medicinsk forskning, der viser, at irritabilitet er et stigende fænomen under ramadanen, og at hovedpine og forstyrrelser i søvnmønstre er hyppigt forekommende konsekvenser af fasten. En enkel undersøgelse kan endda påvise stigende dødsfald blandt muslimske kvinder i forbindelse med ramadanen: »Women's mortality was found to be significantly greater in the month of Ramadan than in the month before« [12]. Og selvom hovedpine, træthed og fejlmedicinering i sig selv ikke er nok til at postulere stigning i antallet af arbejdsulykker, er det dog fænomener, som dansk arbejdsmiljølovgivning ser på med stor alvor, når det gælder forebyggelse af ulykker. Hvorfor skulle det så være anderledes for muslimer?

Der er forskel på at beskrive verden, som den burde være, og at analysere den, som den nu engang er. Det er i orden at værne om islam og henfalde til idylliserede beskrivelser af religiøse traditioner, men det må ikke gøre nogen - og da slet ikke medicinstuderende - så blåøjet, at man fornægter virkeligheden. Det kan godt være, den religiøse litteratur og tradition »fritager alle andre end sunde og raske mennesker fra ramadanen, og at det er fuldt muligt at gå lidt før i seng«, hvis man skal passe sit job under ramadanen, for nu at bruge det eksempel, en af de to medicinstuderende fremfører, men det er ikke det samme som, at folk rent faktisk gør det. Hvis man ikke kan forholde sig til virkeligheden, men pr. automatik reducerer problemer, som andre har kunnet konstatere, til »vrøvl«, »løgn og latin«, fordi der ikke foreligger statistiske undersøgelser, er der meget, man skal lære, før man er egnet til at træde ind i den danske lægestand.

1. Ôzgür M. Sludder og vrøvl. Ugeskr Læger 2007;169:63.
2. Ashraf A. Løgn og latin. Ugeskr Læger 2007;169:63.
3. Bundgaard B. Værsgo - tag en daddel. Ugeskr Læger 2006;168:3650-2.
4. Svar. Ni elsen HL. Ugeskr Læger 2006;168:4227-8.
5. Schmahl, FW, Metzler B. The health risks of occupational stress in islamic industrial workers during the Ramadan fasting period. Pol J Occup Med Environ Health 1991;4:219-28.
6. Shanks NJ, Ansari M, al-Kalai D. Road traffic accidents in Saudi Arabia. Public Health 1994;108:27-34.
7. Bener A, Absood GH, Achan NV et al. Road traffic injuries in Al-Ain City, United Arab Emirates. J R Soc Health 1992;112:273-6.
8. Roky R, Houti I, Moussamih S et al. Physiological and chronobiological changes during Ramadan intermittent fasting. Ann Nutr Metab 2004;48:296-303. Epub 2004 Sep 24.
9. www.turks.us/aricle~story~105DieinTrafficAccidentsRamadan.htm.
10. http://travel.state.gov/travel/tips/tips_1518.html.
11. Al-Qattan MM. Burns 2000;26:561-3.
12. Anson O, Anson J. Surviving the holidays: gender differences in mortality in the context of three Moslem holidays. Sex Roles 1997;37:381-99.