Artroskopi, dyb infektion og resultatundersøgelse 2

Forfatterne til artiklen [1] har forsøgt at estimere frekvensen af infektioner efter knæartroskopi på grundlag af behandlede sager i Patientforsikringen og anfører i den forbindelse, at der må antages at være en »mørketalsfaktor«, som dækker tilfæl-de af infektioner, som ikke har ført til patientforsikringssager.

Purulent artrit efter knæartroskopi er en relativt alvorlig komplikation, som må antages næsten altid at give anledning til kontakt med sygehusvæsenet. Data til beregning af frekvensen af purulent artrit efter artroskopi foreligger derfor i Landspatientregisteret. (Antal patienter med kontakter med diagnosekoderne for purulent artrit op til x dage efter operationer med SKS K-koder, som dækker artroskopiske indgreb divideret med antallet af operationer med artroskopisk teknik).

En sådan beregning, som kan foretages efter en relativt enkel søgning i Landspatientregisteret, vil endvidere give mulighed for at beregne hyppigheden af anmeldelse til Patientfor-sikringen af disse patienter.

En lokal opgørelse over 2.220 artroskopier i Københavns Amt (dagkirurgiske afdelinger, 1996-2000) baseret på søgning i Landspatientregisteret (egne tal, endnu ikke publiceret) viser en frekvens af sygehuskontakter med purulent artrit efter artroskopiske, dagkirurgiske indgreb på ca 0,15%. Den fundne hyppighed af patientforsikringssager om dette problem afspejler således måske meget godt den faktiske forekomst af infektioner.

Det er i artiklen ikke begrundet, hvorfor antallet af artroskopiske indgreb i den pågældende 3-års-periode er skønnet ud fra antallet af indgreb i 1999. Det er lige så enkelt at søge antallet af indgreb for en 3-års-periode som at søge for et enkelt år.

I artiklen citeres syv andre arbejder, hvor en frekvens af purulent artrit er beregnet. En variation mellem 0,03% og 0,42% må vel antages at afspejle væsentlige forskelle i case-mix og i nidkærhed i eftersøgningen af komplikationer. Det er ærgerligt, at dette ikke diskuteres i artiklen, da det er væsentligt for læserne at vide, hvilken af de citerede frekvenser der mest kan sammenlignes med den i artiklen beregnede.

Det forekommer noget dristigt at foreslå rutinemæssig profylaktisk antibiotikaregimen til knæartroskopier ud fra de fundne resultater, idet effekten af profylaksen ikke er estimeret ud fra tilgængelige data, men er rent hypotetisk. En økonomiberegning af konsekvensen af antibiotikaprofylakse er derfor meningsløs. Overvejelser over konsekvenser af allergiske reaktioner og andre bivirkninger i forbindelse med et sådant regimen er relevante med et numbers needed to treat på mindst 1.000 (ved 100% effekt af infektionsprofylaksen).