Asymptomatiske infarkter på MR-skanning af hjernen er hyppige

Tak til Skotting et al for en udmærket gennemgang af asymptomatiske fund på MR-skanning af hjernen [1]. Hovedbudskabet er, at tilfældige fund findes på ca. 4,2% af MR-skanninger, når forandringer i hjernens hvide substans ikke medregnes.

Alle forandringer i den hvide substans er dog ikke ens og repræsenterer et kontinuum fra lette, kroniske, iskæmiske forandringer til asymptomatiske lakunære infarkter, dvs. covert brain infarcts (CBI). CBI er en meget hyppig årsag til henvisning eller konsultation på landets neurologiske afdelinger og er nok det hyppigste betydende tilfældige fund på en MR-skanning bestilt i udredning af ellers benigne problemstillinger [2].

CBI findes hos 10-30% af raske ældre og 50% af ældre med kardiovaskulære risikofaktorer. På MR-skanning med fluid-attenuated inversion recovery (FLAIR) ses runde/ovale, 3-15 mm væskefyldte kaviteter omgivet af arvæv/gliose [3]. Billedmæssigt kan de ikke skelnes fra lakunære infarkter efter et klinisk stroke.

Ved anamneseoptagelse fokuseres på, om patienten tidligere har haft symptomer på et stroke, der blot blev negligeret. Alternativt kan den manglende klinik (symptomer/fund) skyldes, at CBI ofte er lokaliseret i nonelokvente områder og i højre side af hjernen (påvirket sygdomserkendelse) [3].

Forekomsten af CBI øger risikoen for fremtidige iskæmiske vaskulære hændelser, vaskulær demens, vaskulær parkinsonisme og død, men hvorvidt profylakse i form af trombocythæmmende behandling og/eller statinbehandling kan reducere forekomsten af fremtidige hændelser er ukendt [3, 4].

Sekundær, forebyggende behandling efter et klinisk stroke er vist effektiv, men primær forebyggende behandling med trombocythæmning og statiner er i nyeste guidelines ikke anbefalet og kan være forbundet med skade [4].

På verdensplan og i Danmark er behandlingspraksis på området splittet og varierer fra samme behandling som ved et klinisk stroke til livsstilsråd uden medicinsk behandling [5]. CBI er ofte et udtryk for cerebral småkarssygdom, hvor hypertension er en drivende faktor; blodtrykskontrol er derfor et ofte givet råd.

Der foreligger ingen sufficient viden om udredning og behandling [4, 5]. Derfor er flere af landets neurologiske afdelinger gået sammen om et nordeuropæisk pragmatisk multicenterforsøg (NOR-CBI), der netop skal undersøge den bedste behandling: Er det trombocythæmning? Er det en kombination af trombocythæmning og statiner? Er det statinbehandling alene? Eller skal man slet ikke opstarte yderligere behandling ud over blodtrykskontrol?

Indtil dette er besvaret, anbefales kontrol af vaskulære risikofaktorer og en individuel risikobaseret behandlingsstrategi, når der findes et CBI på en MR-skanning af hjernen.