Av min barm

Efter at have lagt barm til mammografi har jeg et par kommentarer til metoden. Undersøgelsen svarede til smæk med en toaster på mit køn. Brystet blev trukket ud på en plastikplade, og en anden plade blev udløst og klemt ned på brystet, og der blev manuelt strammet efter til lidt over skrigepunktet - indstilling - billedet tages - næste vinkel - seks gange. Der blev ikke ændret noget, selv om jeg klart sagde nej til, om jeg kunne holde det ud, hver gang. Undersøgeren var venlig at sige: »Nogen skriger« - det gjorde jeg ikke. Skanningen bagefter var ikke spor bedre. Vævet var ømt i 14 dage efter, det er længe. Jeg er rystet over volden i undersøgelsen; at den bare blev gennemført trods protester, og over at jeg ikke gik eller ringede efter politiet. Kald det compliance.

Jeg har undersøgt om det bare er mig der er pivet. Det er det ikke. Jeg har gennemgået instrukserne, og de indeholder intet om, hvad der gøres for de kvinder, det gør ondt på. Jeg var orienteret skriftligt forud for undersøgelsen om, at det kan gøre ondt. Afdelingen og sygehusledelsen afviste en skriftlig klage, men henviste til Sundhedsstyrelsen. Derfra anbefales patientklage. Men det er selve metoden, jeg har noget imod, og ikke de folk der er uddannet til at håndtere apparaterne. De kan lære det.

En anden røntgenafdeling har forklaret, at mammografi her udføres med brystet placeret, så vævet samler sig og viser en tumor bedst muligt. Brystet presses sammen for at få ensartet vævstykkelse og mindske den nødvendige røntgendosis. På denne afdeling bliver proceduren ændret, når det gør for ondt. Ændringen bliver noteret og vedlagt billederne til samlet vurdering. Skanning gør ikke ondt. Sundhedsstyrelsen overvejer, hvorfor brystkræft vedbliver at være et stort problem for kvindernes overlevelse, og fremhæver den positive udvikling i behandlingen af testiscancer.

Sundhedsstyrelsens vejledning indeholder intet omkring patientens tolerance af mammografimetoden.

Institut for Folkesundhed undersøger mammografiscreening. Her ses på overlevelse og kvalitet i udredningen. Der er intet om accept af metoden. Kvinder finder sig nok i for meget; snakker om smerten bagefter, skræmmer andre væk og bliver selv væk næste gang. Compliance bliver lille. Det bør undersøges hvor tit mammografi opleves som vold og overgreb. Om smerte er udtryk for en skade på brystvævet, og om kvasningen giver spredning. Om blid håndtering viser tumor bedst, eller mammografimetoden skal laves om. Om den cellulære modstandskraft er påvirket hos kvinder, der trods gener accepterer nye undersøgelser.

Der skal mere end en almindelig god begrundelse til at tillade fysisk smerte i forebyggende øjemed. En forebyggende undersøgelse bør ikke gøre mere ondt end en blodprøve.

Indlægget har været forelagt Dansk Radiologisk Selskab, der ikke har kommentarer.