Bedres Ugeskrift for Lægers økonomi af en begrænset netadgang?

INTERESSEKONFLIKTER: Videnskabelig redaktør, Ugeskrift for Læger 2002-2008.

Den frie adgang til Ugeskriftets artikler blev lukket for et år siden, og året indledes nu med, at chefredaktøren og den videnskabelige redaktør fastslår nødvendigheden af dette [1]. Ingen tvivl om at det koster penge at udvælge, kvalitetssikre og offentliggøre forskningsresultater, så andre også kan forstå dem. Men er en begrænset netadgang til forskningsresultater måden at råde bod på de faldende annonceindtægter og bortfald af portostøtten - »at rette smed for bager«?

Forudsætningen for, at en begrænsning af den fri adgang skaber den manglende økonomi, er, at der tegnes flere abonnementer. Men er det sket i 2010? Det nævnes i hvert fald ikke i lederen. Er der ikke andre økonomiske håndtag at skrue på, foruden at skære i antallet af udgivne numre [1]?

Ugeskriftet har undergået flere synlige ændringer i de senere år. Bl.a. indtager de journalistiske nyheder og aktualitetsartikler i dag de første ca. 20 sider. Er det den rigtige prioritering af resurserne, når der i rigt mål kan findes journalistisk sundhedsstof i dagspressen og Dagens Medicin? Og der er man ikke genert over for fx problemer i egne rækker. Det videnskabelige stof i Ugeskriftet er derimod unikt. Der findes ikke tilsvarende udgivet på dansk.

Da portoudgifterne er tyngende, er det nærliggende at overveje, om vægten af det enkelte nummer eller udgivelseshyppigheden kan reduceres - også selv om »Hver anden UgeSkrift for Læger« ikke klinger. Og hvorfor skal et trykt kursuskatalog udsendes to gange om året?

Endelig må muligheden af at lukke for den trykte udgave diskuteres, ligesom det er sket for Danish Medical Bulletin samt for et andet af Vancouvergruppens medlemmer: The New Zealand Medical Journal.

Ud over de navlebeskuende monetære overvejelser kan der stilles spørgsmål ved rimeligheden af at begrænse adgangen til forskningsresultater, al den stund at forskningen allerede er betalt af fonde eller offentlige midler [1]. Begge har interesse i, at resultaterne kommer ud til offentligheden og til andre forskere - ligesom de forsøgspersoner, der har lagt krop til forskningen. En række lande, bl.a. USA, har indført krav om offentliggørelse af resultaterne af offentligt støttet forskning.

Kunne det overvejes at indføre et gebyr for håndtering af artikler, som nogle tidsskrifter har gjort det? Et sådant gebyr kunne passende indlejres i de midler der gives til forskningen, så resurser til sikring af offentliggørelse blev en naturlig del af en forskningstildeling. Formidling er mindst lige så vigtig som forskning.

1. Kitaj T, Rosenberg J. Fri adgang til Ugeskriftets artikler kan underminere grundlaget for at publicere forskningsartikler. Ugeskr Læger 2011;173:29.

Svar:

Ansvarshavende redaktør Torben Kitaj, Ugeskrift for Læger. E-mail: tki@dadl.dk

Videnskabelig redaktør Jacob Rosenberg. E-mail: jaro@heh.regionh.dk

INTERESSEKONFLIKTER: Ingen

Tak til Torben Schroeder for kommentaren til vores leder. Vi er principielt enige i, at der bør være fri adgang til forskningsresultater, men vi sidder desværre midt i nogle alvorlige økonomiske problemer, som kræver en fuldstændig gennemgang af vores situation. Vores annonceindtægter falder år for år, og også antallet af abonnenter (ikkemedlemmer af Lægeforeningen) har været faldende. Vi valgte derfor at lukke den frie adgang til netversionen af Ugeskrift for Læger for at stoppe et yderligere fald i antallet af abonnenter. Den originale forskning er samtidig flyttet til vores open access-tidsskrift Danish Medical Bulletin (DMB), og derfor er der stadig fri adgang til originalforskningen.

I disse dage arbejder vi på at beskrive en række forskellige modeller, som forhåbentlig mere langsigtet kan sikre Ugeskriftets og DMB's økonomi. Åben adgang er med i de samlede overvejelser, men det er for tidligt at sige noget om resultatet, da der er mange faktorer i spil. En af de tungeste udgiftsposter er portoen, så vi overvejer også nogle modeller, hvor det trykte blad træder i baggrunden, og hvor vi satser mere på internettet. Vi ønsker at få en model, som er langtidsholdbar, så alle sten bliver vendt. Der er sket omkostningsreduktioner, og eksterne konsulenter har gennemgået alle produktionsgange med henblik på en mere rentabel drift.

Det er korrekt, at der bruges penge på både journalistisk stof og på det videnskabelige stof, og vi vil nødig komme i en situation, hvor vi skal vælge mellem det ene eller det andet. Vi har i en årrække arbejdet seriøst på at gøre Ugeskriftet mere læservenligt og mere magasinpræget, og til dette har den journalistiske satsning været et nøglepunkt. Det kan der selvfølgelig være forskellige holdninger til, men det er vores indtryk, at satsningen har været populær hos læserne.

Vi er i en alvorlig økonomisk situation, og vi vil gøre vores bedste for at informere læserne løbende om de forskellige tiltag, vi må gøre for at rette op på økonomien. Vi har en meget konstruktiv dialog med Lægeforeningens bestyrelse, hvor de endelige beslutninger skal træffes.