Behandles den fødende godt nok i dag?

Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) skal hermed takke læge Svend Fonslev-Rasmussen (SF) for debatindlægget i Ugeskrift for Læger den 4.02.2002 med ovenstående titel.

Det er jo godt, at vi i Danmark har en lav dødelighed, både for mor og barn. Men SF mener, at vi på fødeafdelingerne af faglige, ideologiske årsager trækker de fødende gennem langvarige og smertefulde fødselsforløb, og at vi er alt for tilbageholdende med at efterkomme de fødendes ønsker om kejsersnit. Dette er nu ikke helt i overensstemmelse med vores opfattelse i faget.

Der foreligger ingen systematisk registrering af fødselsforløbenes varighed gennem årene, men der er mange kasuistiske beretninger blandt andet i svundne tiders lærebøger om fødselsforløb over adskillige dage. I dag giver vi på mange fødeafdelinger vestimulerende drop til hver tredje fødende - netop for at afkorte fødslen. Smerterne forsøger vi at lindre, både ved non-farmakologiske og ved farmakologiske metoder. Den bedst dokumenterede non-farmakologiske metode er tilstedeværelsen af en professionel - i Danmark oftest en jordemoder eller en sygehjælper - på fødestuen i fødslens aktive fase. Denne tilstedeværelse er et mål, som de fleste fødeafdelinger i Danmark forsøger at leve op til - i det omfang normeringerne tillader det. Den mest effektive farmakologiske smertelindrende metode er epidural analgesi, som i Danmark anvendes relativt sjældent sammenlignet med forholdene i andre lande. I 1999 blev epidural analgesi i Danmark anvendt ved 4% af fødslerne, i Sverige var tallet 28%, i Finland 27%. På hospitalerne i H:S blev epidural analgesi i 2001 anvendt ved 16% af fødslerne. Når tallet ikke er højere, er årsagen ikke i væsentligt omfang modstand blandt jordemødre eller læger, ej heller at anæstesiafdelingerne ikke vil eller kan levere den nødvendige service. Årsagen er først og fremmest, at epidural analgesi ikke efterspørges oftere blandt de fødende.

Også SF's udsagn om tilbageholdenhed med sectio kan være svært at genkende. Der sker i disse år en betydelig stigning i sectiofrekvensen landet over. Der er mange årsager hertil, men en af årsagerne er givetvis, at man landet over oplever et stigende antal gravide, som efterspørger sectio på den indikation, som vi i mangel på et dansk udtryk kalder maternal request. Emnet et yderst omdiskuteret på fødeafdelingerne i øjeblikket, herunder på DSOG's Efteruddannelsesudvalgs kursus i efteråret 2001. Efter en længere diskussion ved den lejlighed gav næsten alle tilstedeværende danske obstetrikere udtryk for, at de - efter diskussioner og med varierende forbehold - var villige til at efterkomme patienternes ønsker om sectio, selv om langt de fleste af os stadig mener, at det som udgangspunkt er bedst at føde og at blive født vaginalt.

DSOG er helt enig med SF i, at det informerede samtykke også gælder inden for fødselshjælpen. Vi har fejlet, hvis de fødende ikke føler sig medinddraget og medbestemmende. Og vi har fejlet, hvis vi ikke har kunnet efterkomme de fødendes ønsker om personale på stuen og om at få den relevante behandling og de relevante indgreb udført hurtigt af veluddannede og empatiske medarbejdere. Disse processer stiller store krav til fødeafdelingernes ledelser, herunder til vores evne til at skaffe afdelingerne de nødvendige normeringer og det nødvendige udstyr. Vi har meget at lære, og vi hilser derfor en bred debat om fødsler i dagens Danmark velkommen.

På vegne af DSOG.

Peter Hornnes, formand, DSOG