Skip to main content

Behandling med humant choriongonadotropin til kryptorkisme kan ikke anbefales for drenge yngre end fire år

Konstitueret overlæge Dina Cortes, Børneafdelingen, Amtssygehuset i Glostrup. E-mail: dinacortes@hotmail.com. Overlæge Jørgen Thorup, Børnekirurgisk Afdeling, Kirurgisk Klinik C, H:S Rigshospitalet. Overlæge Peter Christiansen, Børneafdelingen, Amtssygehuset i Glostrup. Professor Troels Munch Jørgensen, Urinvejskirurgisk Afdeling, Skejby Sygehus

23. jun. 2006
3 min.

Vi har med interesse læst Kjær & Mikines' artikel om humant choriongonadotropin-behandling af kryptorkisme [1]. Vi kan ikke støtte den generelle anbefaling om, at humant choriongonadotropin-behandling bør forsøges inden operation for kryptorkisme.

I den danske konsensusrapport om kryptorkisme, godkendt af Dansk Pædiatrisk Selskab, Dansk Kirurgisk Selskab og Dansk Urologisk Selskab, fra 2004, anbefales hormonbehandling ikke til behandling af kryptorkisme, hvis drengen er yngre end fire år [2]. Derimod kan hormonbehandling forsøges, hvis drengen er fyldt fire år, ikke er gået i pubertet og ikke har mekanisk hindring for testikulær descensus f.eks. lyskehernie, kommunikerende hydrocele eller adhærenser fra tidligere operation i lysken. Hormonbehandling angives at være mest effektiv, hvis testiklen tidligere har været i skrotum [2].

Behandling med humant choriongonadotropin medfører oftest testosteronkoncentrationer som hos voksne mænd [3]. Hormonbehandling har tidligere været anset for uskadeligt, men der er stillet spørgsmål herved. Det drejer sig primært om bekymring for det senere fertilitetspotentiale, da der er påvist et lavt antal germinalceller efter hormonbehandling, især når en sådan blev givet i 1-3-års-alderen, hvor drenge normalt har yderst lave testosteronkoncentrationer [2]. Efter behandling senere i barnealderen er der ikke beskrevet negativ effekt på germinalcellerne [2]. Kjær & Mikines fokuserer ikke på patienternes alder, men skriver dog i teksten, at hormonbehandling af de helt små drenge bør undlades ud fra et forsigtighedsprincip [1].

Vi undrer os over, at Kjær & Mikines fandt, at ca. 35% af de ikkedescenderede testikler descenderede på hormonbehandling, uanset barnets alder. Denne høje succesrate svarer til et tidligere dansk multicenterstudie som inkluderede retraktile testikler [4]. Man må derfor regne med, at Kjær & Mikines har inkluderet en del patienter, der næppe behøver behandling. Generelt set rapporteres der om en succesrate for testikulær descensus på ca. 20%, lavest for patienter yngre end fire år, hvor flere materialer finder yderst få eller ingen patienter med descensus efter hormonbehandling.

Inden for de sidste år er der kommet informationer om, at hormonbehandling i små doser før operation for kryptorkisme kan virke stimulerende på det germinative væv [5]. Det er et nyt aspekt af hormonbehandling ved kryptorkisme. Der er behov for yderligere undersøgelser, før man evt. kan anbefale en sådan germinalcellestimulerende hormonbehandling. Indtil videre foreslår vi, at man følger retningslinjerne fra den danske konsensusrapport om kryptorkisme.

Referencer

  1. Kjær S, Mikines KJ. Humant choriongonadotropin-behandling af kryptorkisme. Effekt af alder og testisplacering. Ugeskr Læger 2006;168:1448-51.
  2. Cortes D, Christiansen P, Krabbe S et al. Klaringsrapport om kryptorkisme (Retention testis). www.paediatri.dk/vejledninger/documents/Retentio-testis-Klaringsrapport-20041100.pdf
  3. Christiansen P, Andersson A-M, Skakkebæk NE et al. A. Serum inhibin B, FSH, LH and testosterone levels before and after human chorionic gonadotropin stimulation in prepubertal boys with cryptorchidism. Eur J Endocrin 2002;147:95-101.
  4. Christiansen P, Müller J, Buhl S et al. Treatment of cryptorchidism with human chorionic gonadotropin or gonadotropin releasing hormone. Horm Res 1988;30:187-92.
  5. Hadziselimovic F, Zivkovic D, Bica TG et al. The importance of mini-puberty for fertility in cryptorchidism. J Urol 2005;174:1536-9.