Bilisterne, lægerne og aldersmobningen

INTERESSEKONFLIKTER: ingen

Når man fylder 70 år, skal man til obligatorisk lægeundersøgelse for at få kørekortet fornyet, hvis man bor på den danske side af Sundet. I »Forbudssverige« klares kørekortfornyelsen ved, at man skriver under på, at man er i stand til at køre bil. Men herhjemme skal man altså igennem møllen, når man fylder henholdsvis 70 år, 74 år, 76 år, 78 år og 80 år - og hvert af de efterfølgende år.

Denne bemærkelsesværdige forskel mellem Danmark og Sverige er nok ikke så kendt af bilisterne - eller lægerne, for den sags skyld. Måske fordi danske bilister føler, at der er en saglig begrundelse for, at man skal til kognitiv eksamen m.v., samtidig med at lægerne måske føler sig tilsvarende trygge ved, at deres undersøgelser kan afsløre kognitive svigt - og derved bidrage til at frasortere potentielt farlige bilister.

At der internationalt rejses stærk tvivl om, hvorvidt: 1) ældre bilister egentlig udgør en særlig risiko i trafikken, og 2) lægeundersøgelser bidrager til at øge trafiksikkerheden, er slet ikke nået frem til den offentlige debat herhjemme. Det kan undre, for man kunne - lidt polemisk - hævde, at danske bilister på 70 år og derover udsættes for en diskriminerende statsautoriseret aldersmobning. Og det er oven i købet lægernes autorisation, der misbruges til formålet.

Ældre bilister - hvad er problemet?

Ifølge ulykkesstatistikken er ældre bilister sikre bilister. Men hvis de kommer ud for en ulykke, er de mere sårbare end yngre trafikanter, og derfor er bilister over 75 år relativt overrepræsenterede i statistikken over dræbte og svært tilskadekomne. Men disse tal er vel at mærke også udtryk for, at yngre bilister er til fare for andre. Statistikkerne rummer imidlertid flere slags mørketal. Dels fordi ulykker med mindre personskader er underrapporterede, dels fordi skyldsspørgsmålet ikke er så godt oplyst som selve ulykkeshændelsen.

To grupper af ældre bilister skiller sig ud fra de øvrige ved at udgøre en øget ulykkesrisiko: Dem, der kører for lidt, og dem, der har kognitive svigt, først og fremmest på grund af demens. Formentlig er der et sammenfald, idet sidstnævnte bilister kører mindre end andre.

Det skal imidlertid pointeres, at disse bilister først og fremmest udgør en risiko for sig selv og ikke de andre trafikanter. Det skyldes, at de kører mere forsigtigt, sjældent kører i mørke, ikke lader sig aflede af mobiltelefoner og sjældent er alkoholpåvirkede. En gennemgang af problemet aldring, demens og bilkørsel er udmærket gennemgået i en rapport fra DTU Transport [1]. Desuden har Vejdirektoratets Havarikommission netop foretaget en analyse af ældre bilisters ulykker.

Lægeundersøgelsen

Den kognitive testning ved den obligatoriske lægeundersøgelse blev indført i 2006. Forud havde man i det daværende Sønderjyllands Amt gennemført et pilotstudie med mini mental state examination (MMSE)-testning af ansøgerne [2]. Forud for pilotstudiet fik 0,6 pct. af bilisterne ikke fornyet kørekortet efter lægeundersøgelsen og den efterfølgende køreprøve med en prøvesagkyndig. Efter testens indførelse steg andelen til 1,5 pct. Det er altså små tal, vi taler om. Efter den senere indførelse af testning med både MMSE og urskivetest på landsbasis, er der ikke foretaget en egentlig evaluering. DTU Transport har forsøgt at indkredse afledede effekter i den samlede ulykkesstatistik [3], men denne analyse synes ikke at være egnet til at besvare de stillede spørgsmål.

Der er imidlertid gennemført internationale studier af ulykkestallene i forskellige lande med henblik på at undersøge den eventuelle effekt af lægeundersøgelser ved kørekortfornyelse. Og det har ikke været muligt at påvise, at lægeundersøgelserne mindsker ulykkesrisikoen [4].

Lægeundersøgelser med bivirkninger?

Hvis man vurderede den danske model for kørekortfornyelse med obligatorisk lægeundersøgelse som en medicinsk teknologi, ville man finde det problematisk, at ordningens problemstilling var dårligt defineret. Ældre bilisters trafiksikkerhed udgør samlet set ikke et problem, der berettiger til »indgrebet«. Og erfaringer fra udlandet siger, at man næppe vil kunne dokumentere nogen effekt.

Men hvis ordningen ikke har de tilsigtede virkninger, hvad så med bivirkninger? Et interessant tema, ikke kun for transportforskningen, men også mere generelt for den gerontologiske forskning. Lovgiverne er i stigende grad begyndt at udfase alder og aldersgrænser som kriterier, hvilket især ses inden for arbejdsmarked og pension. Afskedigelse »på grund af alder« er i princippet forbudt inden for EU. At bruge alderen som begrundelse betragtes som ulovlig diskrimination.

Er den danske ordning med obligatorisk lægeundersøgelse ved kørekortfornyelse udtryk for aldersdiskrimination - alderisme? Det er selvsagt ikke så enkelt at svare på. Det er uomgængeligt, at alle mennesker, inklusive bilister, taber højde med årene, både fysisk og kognitivt. Ligesom forekomsten af sygdomme som Alzheimer-demens øges eksponentielt med alderen. Men er det et argument for at kræve alle bilister undersøgt? Procentvis er det jo kun få bilister, der ikke klarer kognitiv testning tilfredsstillende - og som derved udgør en øget risiko for egen trafiksikkerhed.

Hertil kommer det psykologiske. Hvad betyder det for vores selvbillede og selvværd, at vi skal til »eksamen« på grund af alder? Underforstået: At vi nok er i øget risiko for at udgøre en risiko. Problemet er her, at politikere, medier, organisationer (og lægerne) tilsyneladende fastholder den opfattelse, at ældre bilister udgør en særlig risiko for andres sikkerhed.

Spørgsmålet er, om de obligatoriske lægeundersøgelser ligefrem bidrager til, at vi bliver »gjort gamle«? Heller ikke sådanne spørgsmål kan besvares ud fra den foreliggende forskning. Men man er bl.a. i Europa-Kommissionen begyndt at interessere sig for de sociale aspekter af ældres bilkørsel. Bilen er et middel til sociale aktiviteter og vedligeholdelse af sociale netværk. Det er ikke kun de »bortdømte«, der mister det sociale aktiv, som bilen udgør. Der er også bilister (især kvinder), der af sig selv ophører med at køre bil - ud fra en forventning om, at de ikke kan klare den kognitive testning.

Yngre bilister

De senere år er det kommet mere frem i debatten herhjemme, at yngre (mandlige) bilister udgør et markant trafiksikkerhedsproblem. Uden at dette dog tilsvarende har ændret offentlighedens negative syn på ældre bilister. Debatten har især været påvirket af en række beretninger i medierne om alvorlige ulykker forårsaget af unge bilisters risikobetonede kørsel. Og der har været fremsat forslag om skrappere regler for unge bilister med kort kørekarriere. Men selv om tal fra Vejdirektoratet kan vise, at yngre bilister har en flere gange forøget risiko for at forvolde ulykker sammenlignet med ældre bilister, har debatten ikke rejst spørgsmålstegn ved ældre bilisters obligatoriske lægeundersøgelser ved kørekortfornyelse.

Ændret lægerolle

Sagligt set bør kørekortfornyelse med obligatoriske lægeundersøgelser for 70+-årige bilister ophøre. Både på grund af ordningens m anglende betydning for trafiksikkerheden og på grund af den aldersdiskrimination, ordningen er udtryk for. En ophævelse vil selvfølgelig ikke fritage lægen for en rolle i forvaltningen af lovgivning og regler i øvrigt. Hvis lægen i forbindelse med sit arbejde præsenteres for patienter med sygdomme, der indebærer en trafikrisiko, hvis de kører bil, er der selvfølgelig en pligt til at indberette til relevante myndigheder (embedslæge). Sådan som det jo også er tilfældet, når det drejer sig om sygdomme hos voksne under 70 år. Og sådan som det foregår i Sverige og andre lande, hvor der ikke er kørekortfornyelse med obligatorisk lægeundersøgelse.

Den 30. marts udkom »Afskaf alderdommen - bliv i de voksnes rækker«, som han har skrevet sammen med journalisten Lone Kühlmann. Et af kapitlerne handler om ældre bilisters kørekortfornyelse.