Skip to main content

Biokemiske analysenavne

♠ Overlæge Pal Bela Szecsi, Klinisk/Biokemisk Afdeling Gentofte Hospital

13. jun. 2008
2 min.

E-mail: palsze01@geh.regionh.dk

Biokemiske analysenavne benævnes af laboratorierne forskelligt og anderledes end i lærebøger og af klinikere. International Union of Pure and Applied Chemistry (IUPAC) og International Federation of Clinical Chemistry (IFCC) gennemførte med dansk deltagelse et stort standardiseringsarbejde i 1990'erne. Dette var nødvendigt for at muliggøre elektronisk kommunikation mellem laboratorier og praksisser. De resulterende analysenavne er ofte lange og svært forståelige. Nogle laboratorier anvender på trods heraf disse navne, andre anvender mere eller mindre simplificerede varianter. Officielle navne kan ses på Sundhedsinformatiks hjemmeside [1]. Nogle gange fører jagten på korrektheden til sjove navne. Analysen for glykeret hæmoglobin (HbA1c), som officielt hedder NPU03835 Hb(Fe; B)--hæmoglobin A1c(Fe); stoffr. = ?, er seriøst blevet foreslået omdøbt til: Haemoglobin beta chain(Blood)- N-(1-deoxyfructos-1-yl)haemoglobin beta chain, substance fraction med »kortnavnet«: Hb(beta; B)-Deoxyfructosyl haemoglobin(beta); subst.fr. eller mundret i daglig tale: DOF-hæmoglobin [2]. Dansk Endokrinologisk Selskab har dog venligst frabedt sig denne forbedring. Dansk Sundhedsdatanet har lavet nogle mere simple kortnavne for de almindeligste analyser [3]. De forskellige hospitaler har dog ikke taget navnene til sig og anvender kun varianter heraf.

Det er åbenlyst, at navneforvirring kan give fejlmuligheder i rekvisition og fortolkning. Vi på laboratorierne opdager da også jævnligt nogle af disse fejlskud. Et klassisk tilfælde er, når en kliniker har ordineret analysen »faktor II, VII & X« (som udtrykkes i INR), og der i stedet rekvireres tre enkeltanalyser for henholdsvis faktor II, VII og X.

En anden utilsigtet effekt af anvendelse af forskellige navne er tidsforbruget. I Danmark udføres der ca. 100 mio. analyser årligt. Hvis 10% af disse analyser ikke rekvireres »automatisk« i pakker, betyder det, at der for hvert sekund længere tid det tager at finde den rette analyse, forbruges ca. 1,5 årsværk. Tilsvarende med den ekstra tid der går med tolkning af svaret.

Ca. 5% af lægebemandingen anvendes til at vente ved log- in på de forskellige computersystemer [4]. Man skal ikke være den store matematiske begavelse for at udregne, at der ikke skal være ret mange tidsrøvere, før det sammenlagt bliver til så stort et resursespild, at læge- og sygeplejerskemangel er en selvskabt plage.

Ifølge DS/EN ISO 15189-akkrediteringen er det laboratoriernes pligt at høre brugerne om svarformatet (herunder analysenavne), men laboratorier har sjældent medinddraget klinikere i arbejdet.

Vi vil gerne høre brugere af klinisk biokemi og har lavet en elektronisk enquete, hvor alle kan give deres mening til kende.

Klik ind på: http://FreeOnlineSurveys.com/rendersurvey.asp?sid=19jol63b16gix93418189. Resultatet vil blive søgt offentliggjort.


Referencer

  1. www.labinfo.dk (maj 2008).
  2. DSKB-NYT, Medlemsblad for Dansk Selskab for Klinisk Biokemi 2007;1:10-18.
  3. www.medcom.dk (maj 2008).
  4. Steenberger A. Spildtid ved pc svarer til en lægestilling. Ugeskr Læger 2008;170:964.