Biologiske grundvilkår

En amerikansk komiker bød for nylig publikum velkommen med ordene: »Ladies and gentlemen – og fortsatte: Hvis der stadig er nogen tilbage!« Jo, det er der, for me too-kampagnen har vundet opmærksomhed også i kraft af, at der findes mænd, som ikke betragter kvinden som et tag selv-bord. Jeg mindes Henrik Pontoppidans fyndige ord: »Selv de af skæbnen mest begunstigede mænd går ud af denne tilværelse som insolvente skyldnere. Fra vuggen til graven lever og opretholdes vi af kvindens kærlighedsgaver«.

Det begynder altså med moderskabet. Advokaten og mediatoren Pia Deleuran udgav op mod årsskiftet en bog, »Mor, en antologi om moderskab«. Hun har sagt: »Selv om kvinder og mænd leverer henholdsvis æg og sæd til barnet, er det fortsat kvinden, der gennemfører graviditet, fødsel og amning«. Når det er nødvendigt at slå en sådan biologisk selvfølgelighed fast, skyldes det, at nogle mener, at man kan se bort fra den.

Et eksempel er Forældreansvarsloven fra 2007. Den fokuserer på forældrenes lige ret til deres genetiske børn. Principielt lyder det rigtigt, og under fredelige forhold går det også godt, men der kan ske det, at de voksnes rettigheder vægtes højere end barnets tarv. Selv om faderen for eksempel er voldelig, kan moderen nu ikke forhindre hans ret til samkvem, og hvis hun forsøger at beskytte barnet, betragtes det som chikane.

Man møder indimellem en basal uvidenhed om biologiske grundvilkår for eksempel hos journalister og beslutningstagere. Lad mig nævne nogle eksempler. Sæddonation og ægdonation skal ligestilles, hedder det med politisk korrekthed. Mand og kvinde er vel lige gode om det og leverer hver sin halvdel af kromosomerne. Ja, men de grundlæggende biologiske forskelle er, at sæd er skabt til »donation« og er let at få fat på. Æg er skabt til at udvikle sig inde i kvinden og er gemt i kropshulen. En såkaldt ægdonation kræver derfor, at kvinden må hormonbehandles, og hendes æg, altså hendes kromosombidrag til barnet, skal derefter hentes ud af kroppen ved hjælp af et kirurgisk indgreb.

En kvinde fødes med nogle hundredetusinde æg, og hun får aldrig flere. Et mindre antal udvikles og løsnes månedligt igennem hendes fertile liv. Som bekendt nydannes sædceller derimod i milliardvis i løbet af mandens liv, og han kan blive far hele sit liv. Sæd kan fryses ned og bruges efter optøning. Æg kan ikke fryses ned uden at gå til grunde. Det, man kalder nedfrosne æg, er æg, som allerede er befrugtede. Det er altså ikke et æg, der ligger i fryseren, men et fosteranlæg, der evt. venter på at blive taget frem og udvikle sig under de rette betingelser – i første omgang er det i en livmoder.

Respekten for medmennesket må ikke udarte til en bevidstløs kønsnivellering, som på grund af den grundlæggende biologi netop fører til det modsatte af lighed.