Skip to main content

Bliver der plads til hygiejnen på de nye supersygehuse?

Servicerummene bliver spareobjekter i de nye byggerier. Det er en dårlig ide, og vi risikerer at ende med noget, der kun bliver halvgodt.

Overlæge Hans Jørn Kolmos, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital
lærestolsprofessor i klinisk mikrobiologi, Syddansk Universitet
e-mail: hans.joern.kolmos@rsyd.dk

13. okt. 2015
3 min.

Arbejdet med de nye supersygehuse er nu godt i gang. Over de næste år vil vi indvie en række nye huse spækket med højteknologiske behandlingsfaciliteter – i meget snævre rammer. For plads bliver der ikke meget af. Der skal jo spares, og hver kvadratmeter koster penge. Spørgsmålet er: Bliver der også plads til hygiejnen, eller bliver den som så meget andet sparet væk i bestræbelserne på at få budgetterne til at hænge sammen?

##CITAT##

For hygiejne handler ikke bare om at vaske hænder, men i høj grad også om plads og god indretning, så personalet kan udføre sit arbejde ordentligt. Jeg tænker især på de mange servicerum, som ikke gør det store væsen af sig, men som ikke desto mindre er rygraden i ethvert behandlingsafsnit: rent og urent skyllerum, medicin- og linneddepoter m.m. Vigtigst er det urene skyllerum. Hvis det ikke fungerer, flytter de urene procedurer til de rene servicerum, og så opstår ulykkerne. Sammenblandingen af rent og urent har i tidens løb givet anledning til mange hospitalsinfektioner.

Alligevel er servicerummene blevet spareobjekter i de nye byggerier. De rangerer ikke højt i byggehierarkiet, og de er udsatte, når der skal findes kvadratmetre, som kan skæres væk.

I stedet skal vi have en forsyningslogistik, som leverer »just in time«. Det er i princippet fint nok. Ingen kan være uenige i, at det er smartere at få leveret tingene, når der er brug for dem, end at opbygge depoter lokalt. Problemet er bare, at det i virkelighedens verden kan blive svært at få leveret til tiden. For hvad nu hvis man også sparer lidt her?

Det bliver let en abe, som flytter rundt: Man retfærdiggør nedprioriteringen af servicerum med henvisning til en transportlogistik, som måske nok fungerer i en brugsforening, men som ikke er afprøvet på et hospital i en travl klinisk hverdag. Enhver som har stået med en akut syg patient ved, hvor forfærdeligt det er at mangle noget, som skal bruges her og nu. Så nytter det ikke, at transportlogistikken på papiret lever op til standardkrav. Oplevelsen vil være »just not in time«, og personalet vil dække sig ind fremover ved at opbygge uformelle depoter på mærkelige steder ude på afdelingerne. Det skaber rod, og rod giver snavs, fordi der ikke kan gøres ordentligt rent. Det fører i sidste ende til infektioner.

Servicerum eller levering »just in time«? Det er ikke et enten eller, men et både og. Jeg har stor respekt for, at der skal spares, men hygiejne kræver plads. Hvis rammerne bliver for snævre, bliver det hele kun halvgodt. Måske skulle vi prioritere på en anden måde, så i det mindste noget af det bliver i verdensklasse.