Blod sved og bårer

Forfatter: Frobenius M

Forlag: København. FADL's Forlag, 2010

SIDER: 213

Pris: 180 kr.

ISBN: 978-87-7749-563-2

BOGANMELDELSE

»En ung smart pige konsulterer lægen, der beder hende gå ind bag skærmbrættet og lægge alt sit tøj. Der er hverken stol eller knage, så pigen råber: Hvor skal jeg lægge mit tøj?« Doktoren svarer: »De kan jo komme ud og lægge det ovenpå mit!« Ovenstående vittighed pryder bagsiden på »Lokumsbogen uden grænser, blod sved og bårer«. Bogen er et 213 sider langt sammensurium af jokes, korte informationer, fakta, diverse udklip og småartikler fra sygdommenes og sundhedsvæsenets verden. Der er en side om BMI-udregning, en reklame for hvide træsko, og et kortere udvalg af ICD-10-koder, f.eks. T61.1 makrelforgiftning og R04.0 epistaxis. Der er journalbrokker, madopskrifter med organnavne og meget, meget mere.

Det fremgår ikke med sikkerhed, om målgruppen er læger, medicinstuderende eller lægfolk, men den er udtænkt og realiseret af FADL's forlag og i kolofonen nævnes og takkes en længere række stud.med.'er.

Og der er da også en stemning af revy, rustur og de medicinstuderendes blad MOK i bogen, en stemning, der forstærkes af det studenterbladslignende layout. Bogen er redigeret af stand-up-komiker Mette Frobenius, som utvivlsom har haft et stort arbejde med at indsamle de mange sider. Hun skal roses for at komme vidt omkring i tid og sted, men de sommetider sjove fakta mister deres slagkraft, når de står løsrevet uden referencer eller kilder. Selv små notitser om sundhed i dagbladene har referencer, og der ville være rigelig plads her!

Ligeledes ville det have gjort bogen mere vedkommende, hvis der havde været en perspektivering af de mange historier. Bliver de sjove ICD-10-koder nogensinde benyttet? Er der tal for, hvor ofte den forkerte ekstremitet bliver amputeret, etc.?

Samlet set lever bogen vel godt op til varedeklarationen lokumsbog: Der er ingen kapitler, men multiple sider og opslag, der kan læses ved punktnedslag i løbet af få minutter. Hvis man skulle blive i bogens lidt morbide metaforik, kan den vel beskrives som et teratom: stor, underlig og sjældent rigtig farlig!