En ny stor undersøgelse fra Mandag Morgen og Trygfonden viser, at danske patienter er klar til at tage del i egen behandling. Spørgsmålet er, om også sundhedsvæsenet er klar til at blive udfordret på vanetænkningen?
For nogle år siden var jeg indlagt på en sygehusafdeling til en ukompliceret operation og blev udskrevet samme dag efter endt behandling. Helt konkret så jeg min arbejdsplads fra et nyt perspektiv, og det var lærerigt. Jeg oplevede et professionelt ’setup’, alle standarder blev overholdt, personalet samarbejdede forbilledligt, behandlingen var en succes, og jeg blev stort set ikke inddraget.
Forløbet ligger nogle år tilbage, og patientinvolvering er ikke længere et så fremmed begreb i sundhedsvæsenet. Men der mangler fortsat fuld erkendelse af, at patienterne er en væsentlig ressource i sundhedsvæsenet. Også selv om undersøgelser viser, at når patienten bliver involveret og tager ejerskab i forløbet fra diagnosticering, under behandling til rehabilitering, bliver behandlingsresultatet bedre. Det gavner simpelthen helbredet at få overblikket over egen sygdom. Men det skal ske systematisk, og patienten må aldrig opleve at få ansvaret for beslutninger, som han eller hun ikke er klædt på til at træffe.
Når det for nogle sundhedsprofessionelle er svært, også den simple tilgang, er det fordi der er tale om et paradigmeskifte i måden, vi opfatter patienten på. Det udfordrer vanetænkningen hos medarbejderne i sundhedsvæsenet. Måske især hos os læger.
I fællesskab oprettede Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital i 2013 et professorat i patientinvolvering. Målet er at invitere patienterne med i partnerskaber, hvor de sammen med de sundhedsprofessionelle er med til at identificere symptomer og – på oplyst grundlag – er med til at vælge hvilke undersøgelser, der er relevante i netop deres situation. Patienterne vil også blive inddraget i behandlingsforløbet, også i forhold til at vælge hvilken del af behandlingen, de selv kan og vil udføre efter instruks fra læge eller sygeplejerske.
Det er især nyttigt for patienter med kroniske sygdomme eller langvarige behandlingskrævende tilstande som eksempelvis senfølger efter kræftbehandling.
En anden dimension af patientinvolvering er også at undgå misbrug af patientens tid og ressourcer. Det giver ikke mening at indkalde til rutinemæssige kontroller med fastlagte intervaller, uden at tage hensyn til patientens behov. Alle oplever det som spild af tid, hvis der reelt ikke er noget at tale om eller teste på. Omvendt hænder det, at det er svært at finde tiden, når der rent faktisk er brug for den.
Fakta
At tage fat på et stort og svært håndterbart område som patientinvolvering, kan virke som en vanskelig opgave. Men som det fremgår af Trygfonden og Mandag Morgens rapport Sundhedsvæsenet - ifølge danskerne kan tilgangene også være simple. Eksempelvis ved at inddrage patienten i overvejelserne om undersøgelser og behandling. Og ikke bare lade patienten være den observerende part fra sengekanten.
Når det for nogle sundhedsprofessionelle er svært, også den simple tilgang, er det fordi der er tale om et paradigmeskifte i måden, vi opfatter patienten på. Det udfordrer vanetænkningen hos medarbejderne i sundhedsvæsenet. Måske især hos os læger. Hvis patienten går fra at være et objekt for de sundhedsprofessionelles indsats til at være en aktiv ressource og medspiller, der har en ligeværdig rolle i forhold til både beslutninger og tilrettelæggelse af et sygdomsforløb, vil det medvirke til et såvel oplevet, som reelt, mere sammenhængende patientforløb.
Så er der tale om et ’sundhedsudbytte’ af stor værdi. Ikke bare for patienten, men også for sundhedsvæsenet.
