Vi har nu været rundt til medlemsmøder i alle regioner. Både ja-sigere og nej-sigere fra bestyrelsen har været repræsenteret alle steder. Som det er fremgået, er vi i bestyrelsen enige om, at der er flere gode ting i forhandlingsaftalen.
Vi har nu været rundt til medlemsmøder i alle regioner. Både ja-sigere og nej-sigere fra bestyrelsen har været repræsenteret alle steder.
Der har været stort fremmøde og livlig diskussionslyst.
Som det er fremgået på medlemsmøderne, er vi i bestyrelsen enige om, at der er flere gode ting i forhandlingsaftalen:
Vi får nu omsider får indført systematisk efteruddannelse med kompensation for tabt arbejdsfortjeneste på 4.500 kr. pr. dag.
Vi kommer i gang med akkreditering, hvor DSAM og PLO får paritetisk medindflydelse på udviklingen af akkrediteringsstandarderne, og vi kompenseres med 20.000 kr, som vi har ønsket.
Vi får lavet fast model for patienttilfredshedsundersøgelse, billigt og let.
Profylakse, influenza og cervixcytologkonsultationer holdes uden for rammen.
Vi ja-sigere, som har været i forhandlingsrummet, mener ikke, der er mere at komme efter - så havde vi selvfølgelig ikke underskrevet aftalen men var blevet siddende.
Vi er også alle meget godt tilfredse med, at vi har bevaret reguleringsordningen, der sikrer, at vores honorarer stiger i samme takt som lønninger og priser i resten af samfundet. Den har en værdi af ca 100 mio. kr. om året.
Men så slipper enigheden op.
Nej-sigerne synes, økonomien er for dårlig. De siger, overenskomstaftalen indeholder snærende økonomiske bånd, som kvæler udvikling, arbejdslyst og rekruttering i faget.
Vi, der siger ja, synes, at økonomien er acceptabel. Aftalen giver os, i forhold til hvor vi er nu, mulighed for at øge omsætningen med 285 mio. kr. inden afslutningen af overenskomstperioden. Det er det, vi kalder råderummet. Til sammenligning gav den toårige 2011-overenskomst et råderum på 214 mio. kr. Forhandlingsaftalen giver således ikke ubegrænsede, men dog pæne udviklingsmuligheder de næste tre år.
Og så er der den decentrale økonomi på 200 mio/år fra 2015 , som sikrer de nødvendige midler, der skal bruges, når der skal indgåes underliggende aftaler til sundhedsaftalerne.
Nej-sigerne mener, at der ligger flere penge på forhandlingsbordet, og at vi skal tilbage for at hente dem.
Vi ja-sigere, som har været i forhandlingsrummet, mener ikke, der er mere at komme efter - så havde vi selvfølgelig ikke underskrevet aftalen men var blevet siddende.
Nej-sigerne siger, at hvis vi mod forventning ikke får mere ved en forhandling, må vi afvente en bekendtgørelse.
Det har vi ja-sigere svært ved at forstå. Vi mener ikke, det på nogen måde er sikkert, at ministeren vil udstede en bedre bekendtgørelse end den forhandlingsaftale, vi sidder med i hænderne nu. Tværtimod, da bekendtgørelsen ifølge lovbemærkningerne skal lægge sig op ad den nuværende økonomiramme i overgangsåret. Vi er i stor risiko for at miste de ekstra penge til efteruddannelsen, kvalitetsudviklingen og de decentrale midler. Derudover fremgår det også af lovbemærkningerne, at der er risiko for, at reguleringsordningen ikke videreføres.
Faktaboks
Men ingen af os kan vide, hvad der vil ske. Det er en vurderingssag.
Min vurdering bygger jeg på mange års fagpolitisk arbejde, de aktuelle forhandlinger jeg sammen med forhandlingsudvalget lige har været igennem, og de vilkår jeg kan se, der er for andre grupper i det danske samfund lige nu.
Lørdag er der ekstraordinært repræsentantskabsmøde, hvor repræsentanterne skal stemme om aftalen, og hvor det forventes, at repræsentantskabet - uanset udfald af afstemning - vil sende aftalen til urafstemning. Den forventer vi afsluttet 1.april.
Vi venter alle spændt på resultatet.
