Kræftens Bekæmpelse var medarrangør af en konference på Christiansborg forleden. Emnet var de bekymrende udsigter til en stigning i antallet af kræftpatienter – en stigning der forekommer så truende, at den er blevet betegnet som en tunami.
Kræftens Bekæmpelse var medarrangør af en konference på Christiansborg forleden. Emnet var de bekymrende udsigter til en stigning i antallet af kræftpatienter – en stigning der forekommer så truende, at den er blevet betegnet som en tsunami.
Det viste sig, at de pågældende forskere havde måttet vente ikke mindre end 7 måneder på at få data udleveret, hvad der må siges at være helt uacceptabelt.
Konferencen var grundigt forberedt. Der forelå beregninger og fremskrivninger for antal af patienter i 2025 for mange typer kræfttilfælde.
Det var sandelig ikke den rene lystlæsning.
Stigningen er beregnet til 34% for mænds vedkommende og 23% for kvinders– stigninger der i udstrakt grad kan tilskrives, at befolkningen bliver ældre.
”Er sundhedsvæsenet klar?”, var arrangørernes kontante spørgsmål.
Dagens mange indlægsholdere belyste problemets omfang detaljeret for forskellige specialer med behørig statistisk dokumentation.
En af oplægsholderne beklagede sig diskret over en forsinkelse af beregningerne, der skyldes ventetid på data fra Seruminstituttet.
Da jeg uden for mødet spurgte, hvad det drejede sig om, viste det sig, at de pågældende forskere havde måttet vente ikke mindre end 7 måneder på at få data udleveret, hvad der må siges at være helt uacceptabelt.
Faktaboks
Sammenholdes det med den murren, man ofte kan møde i forskerkredse over besvær med at få adgang til data, kan man ikke lade være med at bekymre sig for, om sundhedsvæsenet virkelig kan magte de udfordringer, der ligger forude: Sygehuskapaciteten reduceres mærkbart, antallet af patienter stiger, økonomien fastfryses. Hvis man så oven i købet spænder tidrøvende snubletråde ud for forskningen, kan det være svært at få øje på lyset forude.
