Artiklens titel og abstrakt er de vigtigste dele af artiklen, idet de vil sælge budskabet til i første omgang redaktøren og i næste runde til de eksterne bedømmere.
Artiklens titel og abstrakt er de vigtigste dele af artiklen, idet de vil sælge budskabet til i første omgang redaktøren og i næste runde til de eksterne bedømmere. Hvis artiklen bliver publiceret, vil det ligeledes være titel og abstrakt, som vil sørge for at invitere læseren ”indenfor”, hvorved din artikel hyppigere bliver læst, hvis du har en god titel og et godt abstrakt.
Jeg har i et tidligere blogindlæg diskuteret, hvordan man laver en god titel, og nu handler det derfor om det gode abstrakt.
Når abstraktet er færdigskrevet er det en fornuftig test at gennemlæse det uden at læse resten af artiklen og så spørge sig selv ”og hvad så ?”.
Abstraktet skal kunne stå alene, dvs. kunne læses uden at man behøver læse den fulde artikel. Der skal derfor ikke henvises til informationer i artiklen, og det er selvfølgelig vigtigt at overholde tidsskriftets grænser for omfang i abstraktet (200-300 ord i de fleste tidsskrifter men tjek manuskriptvejledningen).
Skriftstilen i abstraktet er typisk lidt mere telegrafisk end i den øvrige artikeltekst. Undgå så vidt muligt at bruge forkortelser og undgå passiv form. Brug aktiv form i stedet. Ligesom i den øvrige artikels tekst bør man anvende korte sætninger og relativt simpelt sprog. Undgå et alt for akademisk sprog, som skræmmer læseren væk.
I baggrundsafsnittet (første del af introduktionsafsnittet) bør man fortælle læseren ganske kort, hvad der vides på området, og hvorfor det aktuelle studie er nødvendigt. Herefter angives formålet med undersøgelsen.
I metodeafsnittet fortæller man ganske kort, hvad man har gjort. Dette skal holdes meget kort, da detaljer kan læses i selve artiklen.
Abstraktets resultatafsnit er nok det vigtigste afsnit i abstraktet og skal starte med de vigtigste fund. Dvs. resultatafsnittet bør starte med at svare på forskningsspørgsmålet. I resultatafsnittet skal man ikke kun angive p-værdier, men derimod fortælle læseren om effektens størrelse.
Dette kan gøres på forskellig måde, men det er en god idé at inkludere f.eks. median og range for de forskellige måleparametre og så herefter p-værdierne i parenteser. Effektstørrelsen kan selvfølgelig også angives på anden vis.
Et godt råd er her at følge tidsskriftets normer og traditioner for angivelse af effekt. Hvis de f.eks. ønsker 95% konfidens-intervaller, så er det sådan, man skal gøre.
Et abstrakt har normalt ikke et diskussionsafsnit. Konklusionsafsnittet i abstraktet indeholder en fortolkning og perspektivering af fundene, dvs. hvilken betydning har det så fremover.
Når abstraktet er færdigskrevet er det en fornuftig test at gennemlæse det uden at læse resten af artiklen og så spørge sig selv ”og hvad så ?”.
Hvis dette giver anledning til, at der mangler noget information i abstraktet, så er det bare at fylde det på. Husk at titel og abstrakt er den første indgang til artiklen, både for redaktør, bedømmer og læser.
