Erfaringer fra VIFAB: Videnskabskyndige bliver ikke mere overbevist om, at alternativ behandling er noget værd, bare fordi der er bevilget forskningsmidler.
Sidst i 1990´erne gav Sundhedsstyrelsen (SST) udtryk for, at den mente, at der var et behov for et forsknings- og videnscenter vedrørende alternativ behandling. Den politiske proces, som førte til oprettelsen af ”Videns og Forskningscenter for Alternativ Behandling” (VIFAB) pr. 28. august 2000, er fyldestgørende beskrevet i en artikel på skeptica.dk.
VIFAB blev nedlagt pr. 23. november 2012, men indholdet på VIFABs hjemmeside findes på srab.dk. På denne kan man bl.a. læse generelle beskrivelser af forskellige typer af alternativ behandling. At siden havde en negativ holdning til kritikere, kommer til udtryk i dens karakteristik af en hjemmeside, som forholder sig kritisk til alternativ behandling. Hjemmesiden quackwatch.com karakteriseres på følgende vis:
…attituden over for alternativ og komplementær medicin er entydigt negativ.
Det er ikke korrekt. For eksempel står der følgende om massage (som af nogle – også VIFAB – henregnes til alternativ behandling):
”Ordinary massage and the legitimate practice of massage therapy should not be categorized as quackery.”
En mere neutral (og korrekt) formulering ville være:
Siden forholder sig skeptisk men ærligt og veldokumenteret til alternativ og komplementær medicin. Desuden advares der tydeligt mod visse former for alternativ behandling.
En stor mangel ved VIFABs hjemmeside var fravær af advarsler mod farlige behandlingsformer.
Siden indeholder også Cochraneoversigter. En Cochraneoversigt er lidt forenklet en sammenfatning af al videnskabelig evidens, der kan opdrives (upubliceret såvel som publiceret). Jeg er generelt stor fan af Cochraneoversigter. Men når det kommer til vurdering af evidens for effekt af behandlinger uden biologisk plausibilitet, kommer de undertiden til kort.
I evidensbaseret medicin er al evidens ligeværdig. Det fungerer fint, når vi taler om vurderinger af effekt af konventionelle behandlingsformer med høj grad af biologisk plausibilitet. Men der tages ikke højde for, hvad den øvrige videnskab (kemi, fysik, biologi osv.) siger om plausibiliteten. En gruppe af amerikanske læger argumenterer for, at man bør udvide den evidensbaserede medicin, således at der også tages højde for a priori plausibilitet. Denne udvidelse benævnes videnskabsbaseret medicin.
Homøopati er så dissocieret fra den virkelige verden, at ethvert positivt forskningsresultat med sindsro kan opfattes som et falsk positivt resultat. Når Cochraneoversigter konkluderer, at der må flere undersøgelser af et givent homøopatisk præparat mod en given tilstand til, før man kan udtale sig definitivt, om der er effekt eller ej, så er der tale om en ukorrekt konklusion – set ud fra en videnskabsbaseret synsvinkel.
Anderledes forholder det sig med undersøgelse af planteekstrakter. Sådanne er biologisk plausible. En stor del af den medicin, vi anvender i det konventionelle sundhedsvæsen, er baseret på kemikalier, som findes i planter.
På srab.dk kan man finde oversigter over forskningsprojekter, som har modtaget økonomisk støtte fra VIFAB i perioden 2001-2011. Der er uddelt i alt 28,5 mio. kroner, heraf 9,6 mio. til etablering af forskningscentre i hhv. Odense og København. Der er altså blevet udbetalt 18,9 mio. kroner til specifikke forskningsprojekter.
Man kan groft inddele projekterne i typer, som belyser forbrug af alternativ behandling, og projekter, som beskæftiger sig med effekt af alternativ behandling. At mange bruger alternativ behandling er velkendt, så undersøgelser af forbrug vil jeg ikke komme mere ind på her.
Det centrale spørgsmål er, om de bevilgede forskningsmidler gør os klogere på, om alternativ behandling virker eller ej. Det er sjældent, at én enkelt undersøgelse kan levere et definitivt svar. Men en forudsætning for, at vi kan vurdere, om pilen peger i den ene eller den anden retning er, at resultaterne publiceres. Jeg har forsøgt at opspore publikationer via pubmed, google samt VIFABs egne oplysninger.
Ud af 35 økonomisk støttede projekter om behandlingseffekt er der kun rapportering af resultaterne fra de 14. En del af undersøgelserne omhandler effekter af ikke-rigtigt-alternative-behandlinger som f.eks. motion og meditation. Der er kun 8 af de publicerede undersøgelser, som omhandler egentlig alternativ behandling. Og heraf er kun 5 kommet i mål i form af publikation i videnskabelige tidsskrifter efter peer review. Lad os kort kigge på disse:
Akupunktur som smertelindring og beroligelse til fødsler Støttebeløb: 148.012 kr. Der rapporteres om smertelindrende effekt, men der var ingen placebokontrol. Derfor er undersøgelsen ikke informativ med hensyn til specifik effekt af akupunktur.
Fakta
Kan akupunktur under og efter ægtilbagelægning i forbindelse med IVF forbedre chancen for graviditet og fødsel? Støttebeløb: 100.000 kr. Undersøgelsen fandt, at akupunktur øgede chancen for graviditet ved IVF-behandling. Der blev ikke anvendt placebokontrol. Efterfølgende placebokontrolleret undersøgelse (støttet med 530.000 kr., som blev delvist udbetalt) blev opgivet pga. rekrutteringsproblemer. Undersøgelsen er inkluderet i en Cochraneoversigt, som finder, at der ikke er effekt af akupunktur ved fertilitetsbehandling. På basis af den samlede evidens må undersøgelsens resultat derfor anses for at være falsk positivt. Klinikken, hvor undersøgelsen blev udført, anvender fortsat akupunktur.
Akupunktur til at sætte fødsler i gang. Støttebeløb: 271.633 kr. Der var ingen effekt af akupunktur. En hurtig søgning på internettet viser, at mange jordemødre alligevel bliver ved med at tilbyde behandlingen.
Te af planteekstrakt til behandling af diabetes. Støttebeløb: 473.861 kr. I alt 23 personer med type 2 diabetes indgik i forsøget. I en subgruppeanalyse fandtes bedre blodsukkerregulation hos 4 af 7 patienter sammenlignet med placebo (0 af 7). I sagens natur kan en sådan undersøgelse kun anses for at være hypotesegenererende. Der er ikke publiceret opfølgende undersøgelser fra gruppen.
Behandling af nedsat sædkvalitet med planteekstrakter. Støttebeløb: 520.000 kr. Man fandt, at præparatet kunne øge antallet af motile spermatocytter. Forfatterne gør selv opmærksom på, at man ikke kan afgøre, om effekten resulterede i en højere graviditetsrate. Ingen opfølgende undersøgelser er publiceret.
Udgifterne til de ikke-publicerede undersøgelser andrager ca. 6 mio. kroner. Det er vanskeligt at udregne det eksakte beløb, idet nogle af de bevilgede midler er tilbagebetalt for projekter, der måtte opgives. Der er også et par undersøgelser, hvor det bevilgede beløb ikke er oplyst.
En stor del af de upublicerede undersøgelser omhandler behandlingsformer med ringe biologisk plausibilitet (som f.eks. homøopati, kinesiologi og zoneterapi). Men negative forskningsresultater er ingen undskyldning for tilbageholdelse af data.
For biologisk ikke-plausible behandlingsformer er negative resultater som regel mere informative end positive. Det vil føre for vidt at komme ind på alle undersøgelserne. Men der er et par stykker, som kan illustrere hvor absurd et pengespild vi taler om.
Et projekt med titlen ”En klinisk kontrolleret parallelgruppeundersøgelse vedrørende effekten af traditionel medicinsk behandling og farmakologisk behandling, homøopatisk behandling og zoneterapeutisk behandling ved astma” blev støttet med 2.435.000 kr., og er dermed den absolutte højdespringer hvad angår bevillinger. Det er knap en million mere end den støtte, der blev givet til ovennævnte publicerede undersøgelser tilsammen. Selvom resultatet er negativt med hensyn til effekt, så synes jeg det ville være rimeligt at inistere på, at data blev fremlagt.
En anden undersøgelse med titlen ”Undersøgelse af akupunkturs virkning på børn med astma” havde VIFAB så stor tillid til, at den blev støttet ad to omgange med hhv. 61.000 kr. og 250.000 kr. Børn er børn, og akupunktører er akupunktører, så jeg vil gætte på, at virkningen er en masse skrig og skrål. Men ud fra, hvad vi ellers ved om placebobehandling af astma, så er der næppe gavnlig effekt på lungefunktionen. Igen – Det ville være rimeligt at insistere på, at data blev publiceret.
Meget få VIFAB-støttede studier af effekt af alternativ behandling er publicerede.
Negative (eller falsk positive) resultater får ingen konsekvens i form opgivelse af behandlingstyper.
Der er allerede publiceret en del undersøgelser af behandlingseffekter af en lang række alternative behandlingstyper, så facit er kendt.
Videnskabskyndige bliver ikke mere overbevist om, at alternativ behandling er noget værd, bare fordi der er bevilget forskningsmidler. Det er resultaterne, der tæller.
