Folketinget har afsat fire mio. kr. til brobygning mellem alternativ og konventionel behandling. Mon politikerne har tænkt på, om der findes alternative behandlinger, som er for absurde til brobygning?
Folketinget har afsat fire mio. kr. til brobygning mellem alternativ og konventionel behandling. Og politikerne er i færd med at behandle et beslutningsforslag om oprettelse af en uafhængig institution, der skal sikre forskning i alternativ behandling og naturmedicin.
Vi lever i en tidsalder, hvor ca. 76% af konventionel behandling er baseret på overbevisende evidens. Og ca. 37% endda på randomiserede, kontrollerede forsøg. Det vil være et tilbageskridt at inddrage udokumenterede (og undertiden helt absurde) behandlinger i det offentlige sundhedsvæsen.
Nogle tiltag opfattes som alternative uden at være det. Eksempelvis er motion og massage glimrende supplementer. Sundhedsstyrelsens Råd Vedr. Alternativ Behandling klassificerer også yoga og meditation som alternativ behandling. Det er det ikke!! Kostråd er heller ikke alternativt. Kostvejledning på et videnskabeligt grundlag er mere meningsfuldt end mere eller mindre fantasifulde kostråd fra selvudnævnte kosteksperter.
At bygge bro til homøopater er lige så fjollet som at etablere luftkorridorer til flyvende tæpper.
Undertiden fremføres det, at de alternative behandlere bruger meget mere tid på at snakke med deres patienter. Det er bestemt muligt, men at snakke med patienterne er heller ikke alternativt.
Der er således gode muligheder for at supplere konventionel behandling med tiltag, som egentlig ikke er alternative.
EDTA behandling for claudicatio (åreforkalkning i benene, red.) har været omtalt. Det har karkirurgerne allerede overvejet. Behandlingen blev testet i et randomiseret, placebokontrolleret blindforsøg. Resultatet heraf var, at EDTA-behandlede patienter ikke fik det bedre end de, som fik placebo. Undersøgelsen skabte en voldsom reaktion fra EDTA-lægerne og deres patientforening. De gik efter struben på de involverede forskere. Dels var der tilråb under det PhD-forsvar, som projektet var bundet op på. Dels forsøgte behandlerne sig med indberetning for videnskabelig uredelighed og forsøg på at få forskningsresultaterne dømt fejlagtige i Højesteret. Jeg har svært ved at forestille mig, at brobygning mellem karkirurger og EDTA-læger har en realistisk gang på jord.
Mon politikerne har gjort sig nogle tanker om, hvorvidt der findes alternative behandlinger, som er for absurde til brobygning?
Lad os kigge lidt på et par stykker af de alternative behandlingstilbud.
Healing:
Healing er en alternativ behandlingsform, hvor man (let forenklet) forestiller sig, at behandleren (som her kaldes en healer) kan kanalisere energi fra universet og ind i patienten, og derved styrke kroppens selvhelingsevne. Set fra et naturvidenskabeligt synspunkt er denne forestilling meningsløs. En dansk undersøgelse af healing hos patienter med tarmkræft blev offentliggjort i 2014. Forskerne ville undersøge, om healing kan bedre livskvalitet hos patienter med kolorektalcancer. Svaret var nej. Og dette er helt i tråd med mange andre undersøgelser af healing.
Homøopati:
Et af grundprincipperne er en forestilling om, at stoffer, som fremkalder symptomer hos raske personer, fjerner de samme symptomer hos syge personer. Set med nutidige briller er der ikke noget biologisk grundlag for dette princip. Men det var ikke selvindlysende, da homøopati blev opfundet.
Et andet grundprincip er, at virkningen af det homøopatiske middel bliver stærkere, jo mere det bliver fortyndet. Dette sker dog kun, hvis det rystes kraftigt ved hver fortynding. I vore dage kan vi godt forstå, at intet andet i naturen bliver stærkere af at blive fortyndet (og rystet) – homøopatiske midler er ofte så fortyndede, at der ikke er et eneste molekyle tilbage af det stof, som blev fortyndet. Men dette var ikke en selvfølge på opfindelsestidspunktet.
Homøopati dumper (helt som forventet) i velgennemførte videnskabelige undersøgelser. At bygge bro til homøopater er lige så fjollet som at etablere luftkorridorer til flyvende tæpper.
Zoneterapi:
Zoneterapi bygger på en forestilling om, at fodsålen udgør et ”landkort” over resten af kroppen. Man forestiller sig, at terapeuten kan stille diagnoser ved hjælp af tryk på fodsålen. Og behandle alt muligt ved hjælp af noget, som bedst kan karakteriseres som fodsålsmassage. Der er ikke nogen anatomiske eller fysiologiske holdepunkter for, at det skulle forholde sig sådan. Et forsøg viste, at erfarne zoneterapeuter ikke kunne stille diagnoser, selvom de udstyredes med en liste over valgmuligheder. Og de var indbyrdes uenige om diagnoserne.
Man kunne blive ved med at opremse alternative behandlingsmetoder, som er gakkede ud fra et biologisk synspunkt.
Urtemedicin har en vis plausibilitet. Mange vigtige (patenterede) lægemidler er udviklet fra planter. Nogle naturlægemidler er afprøvet i kliniske forsøg. Af denne grund ved vi, at rød solhat er ineffektiv mod forkølelse, samt at perikon har effekt på lettere grader af depression. Vi ved også, at rød solhat kan forårsage astma og mere sjældne tilstande som f.eks. erythema nodosum (knuderosen, red.). Og vi ved, at perikon kan hæmme virkning af mange vigtige lægemidler.
Der er således fornuft bag tanken om at undersøge naturmedicin med hensyn til virkninger og bivirkninger. Forsøg på at kræve dokumentation for virkning og sikkerhed af naturlægemidler i USA mødte massiv modstand fra kosttilskudsindustrien. Ved hjælp af politisk lobbyisme, chikane af dens modstandere samt massiv PR lykkedes det den at forpurre en lovgivning, som kunne sikre forbrugerne.
I Europa er reglerne strammere end i USA, men der kunne for min skyld godt strammes op. Når forskning i lægemidler domineres af lægemiddelindustrien, så er det i høj grad en følge af, at der stilles krav til dokumentation af virkninger og bivirkninger før markedsføringen. Det ville være forfriskende, hvis politikerne turde stille samme krav til producenter af ”kosttilskud”.
Fakta
Nogle tilhængere af alternativ behandling erkender, at der ikke er nogen specifik virkning. Men de giver udtryk for, at placeboeffekten - den virkning man får udover den aktive behandling – er relevant. Placebo har effekt på symptomer som f.eks. smerter. Men placebo helbreder ikke årsagen til smerterne. Også allergisymptomer er placebofølsomme (for en tid). Men allergien forsvinder ikke, fordi man får symptomlindring.
For år tilbage lavede man et forsøg med astmapatienter. Det var et lodtrækningsforsøg, hvor patienterne enten fik rigtig medicin, placebomedicin, placeboakupunktur eller ingen behandling. Patienterne, som fik placebomedicin og placeboakupunktur, fik samme grad af symptomlindring som de, der fik rigtig medicin. Men lungefunktionen forbedredes kun hos de patienter, som fik rigtig medicin. Hvis formålet med astmabehandling er at forbedre lungefunktionen, så er placebobehandling utilstrækkeligt, og kan i værste fald medføre døden.
Kan/skal vi så afskaffe alternativ behandling? Svaret herpå er nej. Men man kan give patienterne mulighed for at vælge alternativ behandling på et informeret grundlag fremfor et misinformeret grundlag.
Det er redeligt at fortælle patienten, at der ikke er lægelig grund til at tro, at der er specifik effekt af den alternative behandlingsform, som patienten ønsker. Og at man gerne vil se patienten igen og høre, hvordan det går. Selvfølgelig skal patienten kunne tale åbent med sin læge om sit ønske om at prøve alternativ behandling. Men det har intet med brobygning at gøre.
