Debatten på ”PLO-Initiativgruppen” er levende og varieret, ligesom folk af meget forskellig fagpolitisk observans byder ind på diskussionsemnerne. Det menige PLO medlem har for første gang virkelig fået stemme, og mange små græsrodslignende tiltag spirer frem fra netværket.
Hvis man i forsøget på at få de passive til at deltage mere i debatten vil lave regler for, hvad der skal skrives af hvem og hvornår, så vil græsrødderne lynhurtigt fordufte fra siden, og det er langt fra sikkert, at siden vil vedblive at være dynamisk og levende. PLO vil miste en enestående chance for at dyrke et eftertragtet medlemsengagement.
De PLO-medlemmer, der bevidst vælger ikke at være på Facebook, har ofte en principiel grund til ikke at være det. Et ”tonepoliti” på siden vil hverken gøre fra eller til i forhold til dette princip.
Resultatet vil være endnu en halvdød side, hvor det mest er de samme toneangivende kapaciteter, der som vanligt skriver korrektheder og selvfølgeligheder i ét væk, som der ikke er meget spræl, debat eller udvikling i.
De mest udfordrende og visionære tanker og ideer kommer fra græsrødderne og trives bedst i frihed. Hvis PLO´s ledelse tænker strategisk, bør den selv begynde at deltage i den fri debat på PLO-Initiativsiden, som den er nu. Man bør gribe de gode ideer og udnytte de mange ressourcer, der i øjeblikket demonstreres blandt PLO´s egne medlemmer. Det står alle frit for at deltage i debatten, dele ud af etableret viden og derigennem præge udviklingen på Initiativsiden med gode argumenter.
Virkeligheden er, at ”tonekortet” ofte bliver trukket, når argumenterne er sluppet op.
De sociale mediers primære styrke er, at det er de bedste argumenter, der vinder gehør. Den frie debat er frigjort fra anciennitetens hierarki. Måske er det lige lovligt provokerende for PLO´ s ledelse?