Vi er ikke gode til at tale om det, som er vores allermest dyrebare vare, nemlig den personlige relation til det hele menneske. Det må vi kunne blive bedre til.
På DSAM´s årsmøde havde man mulighed for at høre Lotte Hvas fortælle om emnet ”Narrativ Medicin”.
Er man flasket op i faget med diagnosekodning og instrukser på rygraden, kan emnet umiddelbart lyde lidt langhåret. Men lokalet var fyldt til bristepunktet, og deltagerne var lydhøre og interesserede, for indholdet var vedkommende. Der blev stillet skarpt på det, som er tilbage, når man skræller faget til det inderste.
Vi ser det samlede billede, patientens historie. Det giver en basal tryghed for patienten. Derfor er begrebet ”egen læge” en værdifuld handelsvare
Lotte Hvas fremførte, at almen medicinere kan noget, som ingen i det øvrige sundhedsvæsen kan gøre os efter. Vi kender patienten og den kontekst, patienten lever sit liv i. Vi forstår at lytte til patienten og ved, at den viden, vi får, er afgørende for, hvorledes patienten opfatter sig selv og sin eventuelle sygdom. Vores kendskab til patienten spænder fra det raske liv over eksistentielle problemer og videre ind i sygdommens verden. Vi ser det samlede billede, patientens historie. Det giver en basal tryghed for patienten. Derfor er begrebet ”egen læge” en værdifuld handelsvare.
Faktaboks
Alligevel står debatten om overenskomst og fremtid for faget almen medicin et helt andet sted, nemlig omkring de organisatoriske komponenter af vores praksisliv. Om alle de elementer, der let kan rubriceres og kvantificeres. Det er nemlig til at forstå for sundhedsministeren, embedsmændene og regionspolitikerne.
Den eneste måde, vi i øjeblikket kan argumentere for vores fags berettigelse og for afregningen af vores ydelser på, er gennem diagnoseregistrering og beskrivelse af parametre, der basalt set er ”udenomskompetencer”. Vi kan henvise til pakkeforløb, sigte efter behandlingsmål og screene raske mennesker for diverse sygdomme.. Vi kan kopiere vores syghuskollegers sygdomsterminologi og få vores vejledninger til at bugne med massiv udredning og behandling.
Men vi er ikke gode til at tale om det, som er vores allermest dyrebare vare, nemlig den personlige relation til det hele menneske. Det må vi kunne blive bedre til. Vi må kunne argumentere for, hvorfor almen medicin er mere end en tilfældig lægetid. Vi skal kunne dokumentere, hvorfor kontekstforståelse og tid til at lytte er gavnligt for patientens samlede helbredstilstand og dermed for rigets økonomi.
Min vision for almen praksis 2025 er derfor: At fokusere mere på analysen af de almene kernekompetencer, nemlig det frie møde mellem patient og læge samt kontekstforståelsen. At blive bedre til at sælge dette som en reel og værdifuld ydelse, der resulterer i bedre folkesundhed.
Vi skal blive bedre til at beskrive og forske i dette område, så det ikke længere er langhåret. Vi skal som fag søge at belyse og dyrke den forskning, der beskæftiger sig med det mest uhåndgribelige og dog vigtigste i vores fag: Det hele menneske.
Denne vision er af afgørende betydning for vores selvforståelse som praktiserende læger. Desuden skal vi kunne forhandle overenskomster hjem, der ikke bare handler om at varetage ydelser, som i virkeligheden kan udføres af mange andre sundhedspersoner. Vi skal kunne retfærdiggøre, hvorfor der skal følge økonomi med, når vi tager vare på det hele menneske.
