Vi kan snakke nok så meget om de syv lægeroller. For medicinal- og medicoindustrien vil det altid være lægerollen som salgsagent/vareformidler/pusher som er den interessante.
Vi kender alle de syv lægeroller. Jeg vil her gøre opmærksom på en mere sjældent diskuteret lægerolle – nemlig den som formidler af medicinal- og medicoindustriens produkter, som salgsagent eller, mere drastisk formuleret, som industriens pusher.
Rollen er fint illustreret i Dagens Medicin 2.12.2016. Et firma vil gerne sælge et nyt apparat - en smart blodsukkermåler som de kalder ”Freestyle Libre”. De udleverer et antal apparater til diabetesambulatorier, hvor blodsukkermålerne bliver udlånt tidsbegrænset til hundredevis af patienter. Det er en effektiv og velafprøvet salgsmetode.
”Det kan man se på depoterne på afdelingerne, hvor der står en masse blodsukkermålere og andet udstyr til gratis udlevering”, siger formanden for Dansk Endokrinologisk Selskab til Dagens Medicin.
Blodsukkerapparatet udleveres ikke kun til diabetesambulatorier. Firmaet sponsorerer på klassisk manér også lægemøder for at opnå goodwill hos de læger, der møder diabetespatienter i ambulatoriet. Mandagen efter et møde i Foreningen af Yngre Endokrinologer mødte fire af de yngre læger op på arbejdet med Freestyle Libre monteret på armen, fortæller den ledende overlæge på Endokrinologisk Afdeling i Odense.
Parallelt har firmaet reklamer i Diabetesforeningens blad, hvor læserne instrueres i, hvordan man søger kommunen om tilskud til apparatet. Firmaet skal konkret have instrueret patienter i, at de ikke må nævne ordet sensor. Der er en særlig grund til disse konkrete instruktioner. Hvis blodsukkermåleren klassificeres som et hjælpemiddel, skal kommunen betale, men hvis den klassificeres som et behandlingsredskab, skal regionen selv vurdere, om den vil betale for, at patienter kan tilbydes apparatet.
Faktaboks
For firmaet vil det være en fordel, hvis hverken den, der formidler apparatet til patienterne, eller patienten selv skal stå for udgiften. Hvis en tredje part, dvs. kommunerne, betaler, vil det være langt nemmere at overbevise regionens læger om, at type 1-diabetikere, og måske også diæt- og tabletbehandlede type 2-diabetikere, bør have det nye smarte udstyr til måling af blodsukker. Måske er det derfor, firmaet ifølge Dagens Medicin nægter at sælge apparatet direkte til de patienter, der gerne selv vil købe det. Via patientforeninger, diabetesambulatorier, massemedier og frustrerede patienter, der har vænnet sig til udstyret, lægger firmaet i stedet maksimalt politisk pres på kommunerne.
Begrebet pusher bruges klassisk om dem, der sælger illegale afhængighedsskabende stoffer til dem, der bruger stofferne. Typisk tilbydes varen billigt eller gratis, indtil brugeren er tilvænnet. Når det er blevet vanskeligere at sige nej, stiger prisen. Pusheren bidrager på den måde til at skabe og ekspandere et marked. Det er muligt at se ligheder til diabetesambulatoriernes rolle i sagen om den smarte blodsukkermåler. Paralleller kan også trækkes til læger, der modtager og formidler prøvepakker af medicin til patienterne – en praksis, som i observationelle studier er associeret med både dårligere og dyrere ordinationsmønster, og et mindre, randomiseret klinisk forsøg tyder på, at sammenhængen er kausal. Prøvepakker medfører højere medicinudgifter også for patienterne.
Vi kan snakke nok så meget om de syv lægeroller. For medicinal- og medicoindustrien vil det altid være lægerollen som salgsagent/vareformidler/pusher som er den interessante. Med tanke på at vi i sundhedsvæsenet forvalter ca. 30% af det samlede skatteudtag, og der eksisterer tusindvis af finansielle relationer mellem læger og de virksomheder, der tjener penge på vores ordinationer, bør vi som læger være opmærksomme på, hvordan vi håndterer også denne rolle.
Man kan argumentere for, at lægerollen som professionel dækker problematikken. En læge skal forvalte sin faglighed i overensstemmelse med lægeløftet, lovgivningen og egen personlig integritet i erkendelse af etiske dilemmaer. En professionel læge er efter min mening bevidst om, hvor meget eller lidt han/hun vil spille med i rollen som industriens pusher.
