Nu har vi ifølge en statusartikel i Ugeskrift for Læger en pille mod nedsat sexlyst hos kvinder. Men artiklen forholder sig ukritisk til såvel diagnosen som medicinens virkninger.
Nedsat sexlyst hos kvinder er forårsaget af en forskudt balance af signalstoffer i hjernen, og der findes piller mod lidelsen! Det er hovedbudskabet i en statusartikel i Ugeskrift for Læger, skrevet af Anne Sofie Eldon og Annamaria Giraldi (E&G) om en lyserød pille, flibanserin, der ikke virkede mod depression og blev skrottet af det første medicinalfirma, men straks opkøbt af et andet medicinalfirma og nu markedsført i USA som behandling mod nedsat sexlyst hos kvinder.
Statusartiklen forholder sig forbavsende ukritisk til såvel diagnosen Hypoactive Sexual Desire Disorder (HSDD) som flibanserins virkninger. Jeg vil derfor forsøge at supplere med andre synsvinkler på den lyserøde pille og diagnosen, som jeg ser som et klassisk eksempel på disease mongering, dvs. at opfinde eller udvide diagnoser for at ekspandere markedet for et lægemiddel.
Jeg må indrømme, at jeg selv ikke fantaserer om sex hele tiden, så det må betyde tilbagevendende fravær af seksuelle fantasier og dermed HSDD.
Det er altså pillen, der kommer først: Herefter finder man (på) sygdommen.
Ifølge statusartiklen er prævalensen af HSDD ca. 10% blandt kvinder. Det svarer til 250.000 danskere eller 15 millioner kvinder i USA. Præparatet koster $800 pr. måned - næsten 70.000 DKK pr. år. Det er ikke mærkeligt, at det lyser af dollartegn i øjnene på medicinalfirmaets repræsentanter, og noget af entusiasmen plejer jo at smitte af på os læger.
E&G’s fokus på neurobiologiske forhold og ikke helt kritiske tilgang til anførte virkningsmekanismer illustreres af dette citat fra tekstboksen med deres hovedbudskaber:
”Flibanserin hæmmer den præfrontale cortex’ inhibering af områder af betydning for den seksuelle lyst, hvilket justerer balancen mellem de exciterende og inhiberende signalstoffer dopamin, noradrenalin og serotonin. Denne balance er forskudt hos kvinder, der lider af nedsat lyst til sex”.
Den skråsikre tone undrer, idet det her jo handler om ikke-verificerede hypoteser. Hvis jeg var en af de 10% af kvinderne, ville jeg blive godt sur over, at medsøstre på så løst grundlag beskyldte mig for at have en forskudt balance af signalstoffer i hjernen!
Det er nærliggende at trække en analogi til markedsføringen af antidepressive piller af typen SSRI. Fordi man mente, at SSRI øger koncentrationen af serotonin i hjernens synapser, blev det pludselig almen viden, at depression skulle være forårsaget af serotoninmangel i hjernen. I dag betragter mange ”The Serotonin Myth” som en markedsføringsfidus, og metaanalyser viser, at SSRI-præparater faktisk ikke virker mod depression.
Faktaboks
Benævnelsen ”lykkepiller” bidrog sikkert godt til salget SSRI-præparater i Danmark. Mon ikke flibanserin-firmaets marketingfolk arbejder hårdt for at finde et lige så folkeligt navn for medicin mod nedsat sexlyst? Hvor langt kan de gå uden at virke stødende? Sexlystpillen? Sexpillen? Bollepillen?
E&G’s statusartikel undlader at forholde sig til sociokulturelle problematikker. Er det virkeligt sygeligt at have mindre lyst til sex, end man tidligere har haft? Skal det helbredes af læger? Skal det behandles med CNS-aktive stoffer?
Det lyder ikke ufarligt at hæmme den præfrontale cortex’ inhibering af andre dele af hjernen. Medfører flibanserin generelt dårligere impulskontrol? Bliver patienterne hæmningsløse og mister dømmekraften? Det kunne i så fald måske føre til skænderier, utroskab, skilsmisse, vold eller ludomani. Hvad ved vi om det?
Også internationalt bliver flibanserin præsenteret i entusiastiske halvvidenskabelige oversigtsartikler. “It is evident that flibanserin provides meaningful relief to women suffering from a common sexual dysfunction”, jubler gynækologen James A Simon. På Twitter udtrykker han sig sådan her: “Female Viagra is HERE! Share this post to spread awareness about #ADDYI and #HSDD” — hypoactive sexual desire disorder”.
Dr. Simon står på lønningslisten hos Sprout Pharmaceuticals, som sælger flibanserin, men det ser han ingen grund til at fortælle sine følgere på de sociale medier.
Bivirkninger er næsten helt udeladt i Dr. Simons skriverier, ligesom i E&G’s statusartikel. Men en systematisk oversigtsartikel fra 2016 fandt en 2-4 gange øget risiko for svimmelhed, søvnighed, kvalme, træthed og søvnbesvær sammenlignet med placebo. Mere end hver femte kvinde blev ramt. Antallet af tilfredsstillende seksuelle hændelser øgedes med ½ pr. måned, men ”evidensen” vurderes at være af meget lav kvalitet.
FDA har udfærdiget en Black Box Warning, der fortæller, at alkohol er kontraindiceret for flibanserinbrugere pga. risiko for alvorlige blodtryksfald og besvimelse. P-piller øger risikoen for bivirkninger, og dyrestudier tyder på, at flibanserin øger risikoen for fostermisdannelser.
Kvinderne skal altså hver måned afholde sig fra alkohol, betale de knap 6.000 kr., som pillen koster, og acceptere en markant øget risiko for svimmelhed, søvnighed, træthed, kvalme og søvnbesvær for måske at kunne opleve ½ tilfredsstillende seksuel hændelse. Og de bør undgå både P-piller og graviditet!
I mine ører lyder det som en dårlig deal.
Placeboresponset var i alle studier langt større end forskellen mellem flibanserin og placebo. Måske forklares forskellen mellem grupperne af manglende blinding. Når bivirkninger som svimmelhed søvnighed, kvalme og træthed er så hyppige, er det jo næppe svært for patienter eller behandlere at gætte sig frem til, hvem der får aktivt stof, og hvem der får placebo.
Ifølge DSMIV defineres HSDD som ”persisterende eller tilbagevendende fravær eller reduktion af seksuelle fantasier…”. Jeg må indrømme, at jeg selv ikke fantaserer om sex hele tiden, så det må betyde tilbagevendende fravær af seksuelle fantasier og dermed HSDD. Jeg får det helt skidt, når jeg tænker på ubalancen af signalstoffer i min hjerne, og får lyst til at tage en pille, der hurtigst muligt kan rette op på det!
