Skip to main content

BLOG - Morten Sodemann: Integration kræver en sund sjæl – og samarbejde

Praktiserende læger ved alt for lidt om de obligatoriske helbredsundersøgelser af nyankomne flygtninge. Det er der flere årsager til.

Morten Sodemann er speciallæge i infektionssygdomme og leder af Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital.
Morten Sodemann er speciallæge i infektionssygdomme og leder af Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital.
9. sep. 2015
4 min.

Der har nu i over 3 år været krav om at kommunerne skulle tilbyde ny ankomne flygtninge en udvidet helbredsundersøgelse senest 3 måneder efter at de har fået opholdstilladelse i Danmark og er blevet boligplaceret i en kommune.

Det har været en træg proces hvor de involverede myndigheder og Lægeforeningen tøvede meget længe med at få lavet en vejledning til lægerne og til kommunerne. Vejledningen kom endeligt i maj måned og kan findes bl.a. på Socialstyrelsens hjemmeside og Kommunernes Landsforenings hjemmeside . Der blev samtidig udsendt information alle praktiserende læger.

Gennem Indvandrermedicinsk klinik på Odense Universitetshospital har jeg været rundt flere steder i landet for at undervise i flygtninge/indvandreres helbreds forhold og der tegner sig et billede af vilkårlighed og det ser ud til at helbredsvurderingen kæmper for sit liv.

Faktaboks

Fakta

Flere kommuner er slet ikke kommet i gang med et systematisk tilbud mens andre har været i gang i flere år. Mange praktiserende læger kender ikke til helbredsvurderingen selvom den i bund og grund er en standard generel helbredsattest (GH) skræddersyet til formålet med en detaljeret vejledning. Vejledningen har også lidt en stille død: mange af de læger der foretager helbredsvurderingen kender ikke til vejledningen.

Der lyder kritik fra de praktiserende læger om at de ikke modtager relevant sundhedsinformation fra kommunens sagsbehandlere når en flygtning henvises til GH. De oplysninger skal asylcenteret fremsende til kommunen når flygtningen tildeles opholdstilladelse og samtidig skal den enkelte flygtning have udleveret de samme oplysninger. Tilsyneladende sker ingen af delene for lægerne får dem ikke fra kommunen og flygtningene har dem ikke. I et forsøg på at rekonstruere helbreds og vaccinationsoplysninger har nogle læger forsøgt at kontakte asylcentrene men de kan enten ikke finde personen eller de oplysninger der mangler, andre gange står der kun i papirerne fra asylcenteret at flygtningen har et godt helbred….

På den anden side siger integrationssagsbehandlere og deres ledere at de GH attester de får retur fra lægerne er upræcise, mangelfulde og som en enkelt beskrev det: ”uengagerede” attester. Lægerne forsvarer sig med, at de ikke kender til helbredsvurdering eller ikke har fået en vejledning. Nogle kommuner er blevet så trætte af de praktiserende læger at de har valgt andre modeller, f.eks. at lade sociallæger foretage vurderingen, dvs. ikke i almen praksis.

Desværre ser det ud til at ca. 25 % af de flygtninge, der tilbydes helbredsvurderingen af kommunens sagsbehandlere, afviser tilbuddet. Det tyder på at kommunerne skal arbejde med de rammer som tilbuddet fremsættes i og den information der gives til flygtningen i den anledning. Mange flygtninge er bange og usikre og et nej er den sikre udvej når man ikke kan overskue hverken målet eller konsekvenserne af et tilbud.

Flygtninge går lige nu på de sydfynske motorveje mens social og sundhedsvæsenet på 3. år roder med at få styr på en simpel attest. Det er hverken kønt eller særlig smart, men det er en typisk dansk laissez-faire facon. De nye halverede ydelser til flygtninge per 1. september kommer til at ramme børns trivsel og opvækst og det vil lægge ekstra pres på at få et godt samarbejde mellem praktiserende læger og de sociale myndigheder. Flygtninge området har brug for struktur, professionalisme og rutiner. Integration kræver et fysisk jernhelbred og psykisk overskud. Men det kræver også et godt tværsektorielt samarbejde med venlig vekselvirkning. En ordentlig helbredsvurdering som udgangspunkt for en individuel tilpasset integrations indsats må være det vi som læger som minimum tilbyder. Kommunerne må få deres indsats til at svinge bedre sammen med den lægelige vurdering. Kommuner, Røde Kors og Lægeforeningen må sætte sig sammen og lave en mere holdbar model: før var der ingen mulighed for at læger kunne afsætte tid og ressourcer til denne vurdering – det kan de nu. Før havde integrationssagsbehandlerne ingen helbredsoplysninger overhovedet – det har de nu, hvis ellers de henviste flygtninge til denne mulighed. Det må vi kunne gøre meget bedre. Mine kolleger og jeg skal nok tage rundt og undervise lægerne imens.