Det er en forkert vurdering, at videotolkning forringer kvalitet. Og det er ukorrekt, at der mangler fagligt belæg for videotolkning.
Ejeren af tolkebureauet ’perfect communication’ mener i et læserbrev i Dagbladet Information 15. juli, at videotolkning forringer tolkekvaliteten og at der ikke er fagligt belæg for værdien. Samme indlæg fra samme person blev bragt i Ekstra Bladet 2. januar.
Det er en forkert vurdering, at videotolkning forringer kvalitet. Og at der mangler fagligt belæg for videotolkning er ikke bare ukorrekt, men også bekymrende når læserbrevet er skrevet af ejeren af et tolkebureau. Det må skyldes manglende erfaring med videoteknologien og videnskaben på området og afslører et ukendskab til tolkeforholdene udenfor hovedstaden.
Videotolkning er vejen frem og har vist sig at øge anvendelsen af tolke, fordi det er lettere og giver færre afbrydelser end fremmødte tolke. Det er bekvemt, det sparer undersøgelser og genindlæggelser, det er patientcentreret, øger lighed i sundhed, giver mere ro og mindre stress i patientsamtaler.
Videotolkning er globalt set ganske udbredt og accepteret. Der er oceaner af studier på området – flere går årtier tilbage. Der er blevet lavet en dansk cost-benefit undersøgelse, og teknologien har efterfølgende været anvendt de sidste 6 år i Region Syddanmark med stor succes og længere tid i udlandet. Der er flere undersøgelser, der viser, at videotolkede samtaler har et højere fagligt indhold, de er mere fokuserede, og patienterne føler større tilfredshed (1), samtidig med at videotolkede samtaler varer kortere tid.
Kvaliteten af samtalerne øges bla., fordi patienter er bedre informerede om deres sygdom og er mere tilbøjelige til at vælge videotolk næste gang, ligesom deres deltagelse i samtalen øges. Det er samtalen og samtalens indhold, der er i fokus, patienterne føler sig mere sikre og trygge, mens tolkene oplever en mere professionel rolle, hvor de ikke længere ”bare” er den irriterende tredje person.
Mange tolke har i fokusgrupper påpeget, at det er ubehageligt at skulle sidde med patienterne i venteværelset, hvor der kunne blive fremsat særlige krav og anmodninger om generel hjælp – med videotolkning er der en professionel afstand. Patienterne oplever, at videotolkene er mindre stressede i modsætning til fremmøde tolke, der ofte må løbe fra aftale til aftale eller køre mellem forskellige sygehuse. Endelig føler patienterne sig bedre beskyttet i deres privatsfære ved den naturlige afstand, som en skærm skaber.
Derudover er der en lang række mindre åbenlyse fordele ved videotolkning. Det mest glædelige er, at det har øget anvendelsen af tolke, fordi det er lettere. En del patienter, der af psykiske årsager ikke ønskede tolke og derfor havde stort besvær med at gøre sig forståelige hos lægen, accepterede at anvende tolk efter indførelsen af den nye teknologi.
Tolkens køn er heller ikke længere en barriere, da skærmen giver en vis afstand. Særligt har videoteknologien øget anvendelsen af tolke i almen praksis, der nu stort set kun anvender videotolke.
Videoteknologien har desuden demokratiseret adgangen til tolkebistand ved at lette adgangen i de store områder af Danmark, hvor det før var svært at få tolke: de mindre sygehuse i de geografisk udfordrede områder, på øerne og i mindre byer og områder, hvor der ikke bor tolke. Tolke får ikke løn, mens de kører, men udelukkende for den tid, de tolker – incitamentet til at køre 100 km hver vej for 15 minutters tolkning var ikke til stede før videotolkningen.
Der er endvidere sket en eklatant udvidelse af det antal sprog, der tilbydes tolkning i gennem denne teknologi. Da tolke nu tolker mere, end de kører i bil, er der med videometoden behov for meget færre tolke, som til gengæld får mere erfaring og kan holde en reel arbejdsløn. Med få tolke med mange tolkninger opnår tolkene lettere sundhedsfaglige kompetencer og glider lettere ind i de kliniske problemer.
Faktaboks
Kvaliteten af lyd og billede er i dag af så høj standard (HD), at kropssprog, tonefald, mimik og andre non-verbale signaler opfanges – al nyere forskning tyder på, at videotolkning er på samme, eller bedre, kvalitetsniveau end fremmøde tolke.
Tolkene er ikke tilbøjelige til at oplyse det spontant, men patienterne klagede over vanskeligheder ved at høre tolken ved telefontolkning, og patienterne var ofte, med rette, bekymrede for, hvor tolken rent faktisk fysisk befandt sig, og om der var andre, der lyttede med.
De mange meget forskellige dialekter på arabisk, kurdisk og visse asiatiske sprog kræver, at det er den korrekte dialekt, der tolkes til og fra. Ved fremmøde er der betydeligt mindre tilbøjelighed til at stoppe samtaler, hvor patienten har besvær med at forstå tolken – med videosystemet er det meget lettere, og mindre intimiderende, at stoppe og bede om en anden tolk.
Besværet med fremmøde tolke har ledt mange afdelinger til at anvende telefontolkning, men her er der alvorlige kvalitetstab. Bl.a. er telefontolkede samtaler betydeligt kortere, og der opstår mange misforståelser, som ikke opfanges under samtalen. En særligt vigtig forbedring er, at tolke, der sidder ved en skærm, kan slå ord op og tage noter ved længere beskeder for at forbedre tolkekvaliteten. Vi ved fra fokusgrupper med patienter og tolke, at patienterne var meget bekymrede over de noter, tolkene skrev ned under samtalerne. Dét forstyrrende element, der tidligere påvirkede samtaleindholdet, har videotolkningen fjernet.
Videotolkningen har endvidere den store fordel, at det nu er muligt at anvende tolk til akutte problemer, særlig kort information eller påmindelse om aftaler. Vi anvender videotolkning ved hjemmebesøg på tablets (IPADs) og lægeambulancerne har udtrykt stort behov for en mobil adgang til tolkning.
Videotolkning er vejen frem og har vist sig at øge anvendelsen af tolke, fordi det er lettere og giver færre afbrydelser end fremmødte tolke. Det er bekvemt, det sparer undersøgelser og genindlæggelser, det er patientcentreret, øger lighed i sundhed, giver mere ro og mindre stress i patientsamtaler. Vi har anvendt det i 7 år på Indvandrermedicinsk Klinik hver dag i 4-7 ambulatoriespor og kunne ikke drømme om at gå tilbage til fremmødetolkning undtagen i ganske få specielle tilfælde.
De fleste tolkebureauer udenfor Region Syddanmark har ingen erfaring med videotolkning og der er derfor en tydelig, men rustik, konservatisme i branchen. I den aktuelle situation er sagen nok, at tolkebureauer ikke er helt uvildige i denne sammenhæng.
Danske Regioner gør nu endelig alvor af deres 5 år gamle beslutning om, at videotolkning er standarden for tolkning og laver et samlet dansk udbud på området. Det betyder, at en hel del tolkefirmaer skal sætte sig ind i, og senere anskaffe, det nødvendige udstyr for at kunne byde på opgaven. I det nye udbud vil der desuden være meget klare krav til uddannelse af tolke. Også her skal tolkebureauerne tage sig gevaldigt sammen. Til glæde for patienterne. Og så har vi slet ikke været omkring de enorme fordele videotolkning frembyder i asyl/flygtningesammenhænge. For mere detaljeret gennemgang af tolkning i sundhedsvæsenet henvises til en nyudgivet bog der dækker alle aspekter (2).
1. Price EL, Pérez-Stable EJ, Nickleach D, López M and Karliner LS. Interpreter perspectives of in-person, telephonic, and videoconferencing medical interpretation in clinical encounters. Patient education and counseling. 2012; 87: 226-32.
2. Hsieh E. Bilingual Health Communication: Working with Interpreters in Cross-cultural Care. Routledge, 2016.
