BLOG - Punchebowlen i Domus Medica

På Frederiksborgmuseet findes et billede af en håndfuld unge læger, som en aften i 1836 er samlet for at drikke punch og ryge pibe og snakke. Billedet er malet af den berømte guldaldermaler Wilhelm Marstrand, som bagefter havde problemer med at kradse sin betaling hjem fra de fattige kandidater.

I Domus Medica findes en kopi af Marstrands billede. Men endnu mere interessant: Punchebowlen på billedet findes også i huset.

Maleriet – og den elegante punchebowle – er historiske, fordi flere af lægerne på billedet er nøglefigurer i den danske medicinhistorie og lagde grunden til lægevidenskabens moderne gennembrud.

Det gælder ikke mindst Emil Hornemann, som lægger værelse til punchegildet. Værelset lå på kandidatgangen på Frederiks Hospital i København, der, hvor man i dag finder designmuseet. Kandidatgangen lå i apoteksbygningen med den brede stentrappe ud mod Bredgade. Hornemann ses centralt i billedet, med stærkt belyst ansigt i halvprofil.

Emil Hornemann blev kandidat i 1834 og var hospitalets reservemedikus. Efter doktorgraden i 1839 drog han på en længere studierejse til Paris og senere London, hvor han især blev grebet af den hygiejniske bevægelse.

Netop som hygiejniker fik Hornemann stor betydning, ikke mindst i København. Han beskrev byens svinske tilstand omkring 1850 og advarede om, at det ville ende med en koleraepidemi, hvis der ikke blev ryddet ud i svineriet og blandt andet kloakeret. Det blev der ikke – og i 1853 ramte koleraen København med fuld styrke. Epidemien kostede tusinder af mennesker livet.

Efter koleraepidemien var det især Hornemann, der blev drivkraften i kampen for et bedre renovationsvæsen, bedre drikkevand, kloakering. Han spillede en central rolle for udsaneringen af den indre by og for, at der blev opført arbejderboliger uden for byen i grønne og sunde omgivelser, bl.a. i »Lægeforeningens Boliger« (Brumleby).

Nr. to fra venstre, med stærkt belyst ansigt, er det Carl Emil Fenger, som også blev en nøgleskikkelse i 1800-tallets danske lægeverden. Fenger indførte den medicinske statistik i Danmark, blev senere finansminister i den nationalliberale regering og siden finansborgmester i København med ansvar for hospitalsvæsenet. Fenger spillede en helt afgørende rolle for kvindernes adgang til universitet og lægefaget.

Siddende længst til højre nederst ses Fengers ven og studiekammerat Carl Johan Kayser. Han og Fenger drog kort efter punche-selskabet på en flerårig studierejse til Paris. Efter hjemkomsten stiftede Kayser i 1839 et nyt, lægevidenskabeligt tidsskrift: Ugeskrift for Læger.

I Ugeskriftet fik Fenger mulighed for at gøre reklame for den naturvidenskabeligt baserede medicin, som han lærte at kende under Paris-opholdet. Her beskrev Fenger som den første i Danmark, hvordan sygdomssymptomer kunne sammenstilles med patologisk-anatomiske undersøgelser på afdøde patienter og bearbejdes statistisk i stedet for, som tidligere, at bygge diagnostikken på skøn og enkeltobservationer. Fenger blev hurtigt en af den nye medicins ledende skikkelser.

Siddende yderst til venstre ses i profil Andreas Buntzen, som endnu, i 1836, var medicinstuderende. Buntzen blev senere professor og overkirurg ved Frederiks Hospital og var senere medgrundlægger, og i mange år hovedredaktør af Hospitalstidende.

Stående i billedets højre side ses Ole Strøm, som er »magister bibendi« - drikkemester - klar til at øse punch fra den brændende bowle. Ole Strøm, som var kirurgisk kandidat fra 1835, blev senere distriktslæge i Vordingborg.

Nr. tre fra venstre, i profil og stående med skæg og pibe, er det Lorents Bramsen, som blev kandidat i 1836 og nedsatte sig som tandlæge i København. Den mørke silhuet i forgrunden tilhører Jacob Wilhelm Satterup, som blev kandidat i 1838, men døde allerede året efter i Cape Town på vej til Australien.

På originalen af billedet kan man bag fernis og patina skimte et grinende skelet. En af de tilstedeværende har plantet sin høje hat på kraniet. I et spejl (øverst tv.) ser man en pige, som måske ved en fejl har åbnet døren og ser forskrækket ud.

Det var de syv unge læger (og studerende), der havde bestilt billedet hos Wilhelm Marstrand. Men de havde åbenbart ikke penge at betale med, Et halvt år efter den hyggelige punch-aften er Fenger og Kayser som nævnt på studierejse. I Dresden løber de på Marstrand, der beklager sig over, at han kun har fået halvdelen af sin betaling – det er Hornemann, som har lagt pengene ud. Marstrand spørger, hvornår de har tænkt sig at betale resten.

Det vides ikke, hvem der på det tidspunkt havde billedet, men det har formentlig været hos Hornemann. Han havde jo både lagt hus til den hyggelige aften og betalt malerens forskud. Hornemann døde i 1890. I 1898 købte Frederiksborgmuseet billedet af en kunsthandler i København.

Punchebowlen og den tilhørende potage-ske tilhørte Carl Emil Fenger. Hans svigersøn, læge Vilhelm Wanscher, og senere dennes søn, overlæge Emil Wanscher, arvede dem. I 1917 blev Emil Wanschers 11-årige søn, Oscar Wanscher, opereret på Diakonissestiftelsen.

Hans tilstand var kritisk, men kirurgen, overlæge P.A. Fenger-Just bar ham igennem og fik som tak punchebowlen med tilhørende ske. Fenger-Justs arvinger mente, at klenodierne burde gå tilbage til Wanscher-familien, som i 1956 besluttede at donere klenodierne til Det Medicinske Selskab i København, som har til huse i - Domus Medica.

Her har de befundet sig lige siden.

Kopien efter Marstrands billede er malet af Daniel Hvidt (1889-1975)

Links:

Ugeskrift for Læger – 175 år i dag

Kilder:

Medicinsk Forum, nr. 1, 1958, pp. 23-27: Edv. Gotfredsen: ”Punchebollen træder ud af billedet”.

Karl Madsen: ”Wilhelm Marstrand, 1810-1873”, p. 30 (Udgivet af Kunstforeningen, Kbh. 1905).