1813 ordningen fungerer stadig ikke optimalt, heller ikke selvom ordningen ikke mere bliver udsat for "chikane". Vi må glæde os over, at der i overensktomstforslaget er et afsnit om, at regionerne skal gennemføre oplysningskampagner vedrørende den hensigsmæssige brug af egen læge.
1813 ordningen fungerer stadig ikke optimalt, heller ikke selvom ordningen ikke mere bliver udsat for "chikane". Der rapporteres om forældre med feberhede og forkølede børn, som sidder hele natten og venter på børneafdelingen.
Så er det, jeg får denne tanke: Vi læger som er aktive i lægevagten, har jo i årevis påpeget, at befolkningens grænser for hvornår man søger læge, er jævnt faldende. Vi har også kæmpet med ventetider i lægevagten. For 5-7 år siden var der ingen tidsbestilling i lægevagten, og det var ikke ualmindeligt, at patienterne måtte sidde i venteværelset i op til 3 timer eller mere.
Skal vi forsat se de mange børn med luftvejsinfektioner i vagttiden, er det nok smartere at lade de praktiserende læger visitere dem, for det er os, der ser dem i dagtiden, og vi er nok bedre til at vurdere, hvem der skal ses nu og her, og hvem der kan vente til egen læge åbner.
Uacceptabelt mente politikerne, og vi fik indført tidsbestilling i lægevagten. Allerede dengang tænkete jeg, at det kunne blive problematisk at det nu faktisk var lettere at komme til hos lægevagten end hos egen læge.
Forældre, som gerne ville passe deres arbejde, lod bedsteforældrene passe deres syge børn i dagtiden og gik til lægevagten med dem mellem kl 17 og kl 20. En god ordning for arbejdsmarkedet, men måske mindre god for børnene, der blev tilset af en fremmed læge. Og en dyr ordning, fordi en lægevagtskonsultation koster mere end en konsultation hos egen læge i dagtiden.
Nu har Region Hovedstaden så indført 1813 og tilsyneladende slet ikke taget højde for mængden af forkølede børn og bekymrede forældre. Det kan være, der kommer det positive ud af 1813, at vi får sat fokus på hvilke opgaver, der hører til i dagtiden og hvilke der hører til i vagten.
Det minder mig lidt om dengang jeg var yngre læge i Viborg på ortopædkirurgisk afdeling. Vi havde vakante stillinger, flere langtidssygemeldte kolleger (stress og skiskader!) og måtte dække et par af stillingerne med lægestuderende. Da de lægestuderende strejkede, brød systemet sammen og overlægerne måtte i skadestuen, da vi to tilbageværende reservelæger ikke kunne passe skadestuen alene hen over sommerferien ( vi havde trods alt ret til 3 ugers ferie, selvom det holdt hårdt) . Overlægerne var chokerede over arbejdspresset og vupti fik vi indført mellemvagter, noget afdelingens reservelæger havde råbt og skreget om i flere år uden at blive hørt. Nogle gange skal der noget skidt til, før man får øjnene op for problemerne og får rettet op.
Faktaboks
Vi må glæde os over at der i overensktomstforslaget er et afsnit om, at regionerne skal gennemføre oplysningskampagner vedrørende den hensigsmæssige brug af egen læge. Jeg håber, denne kampagne også vil sætte fokus på, hvornår det er fornuftigt at bruge lægevagten, og hvornår man med rimelighed kan vente til egen læges åbningstid. Det bliver spændende at se om regionspolitikerne har viljen og modet til at sætte fokus på dette!
Skal vi forsat se de mange børn med luftvejsinfektioner i vagttiden, er det nok smartere at lade de praktiserende læger visitere dem, for det er os, der ser dem i dagtiden, og vi er nok bedre til at vurdere, hvem der skal ses nu og her, og hvem der kan vente til egen læge åbner. Det er nok også billigere at have os til at se de børn, der SKAL ses end at sætte højt specialiserede børnelæger til dette arbejde.
Jeg ser også frem til, at lægemiddelenheden i Region Hovedstaden foretager en analyse af, om udskrivningen af antibiotika ændrer sig. De praktiserende læger er vant til at se ting, som gået over af sig selv,vi kender vores patienter og vi kan tilbyde at se dem igen om et par dage, hvis det ikke er blevet bedre uden behandling. Det kan sygehuslægerne ikke, og risikoen for at de derfor er hurtigere på receptblokken, kan derfor ikke negligeres.
