Der har været meget fokus på målinger af kvalitet de seneste måneder, og især på alle de mange registreringer (eller dokumentationer) der skal foretages af personale i den kliniske frontlinje som led i diverse kvalitetsudviklingsbestræbelser.
Der har været meget fokus på målinger af kvalitet de seneste måneder, og især på alle de mange registreringer (eller dokumentationer) der skal foretages af personale i den kliniske frontlinje som led i diverse kvalitetsudviklingsbestræbelser.
»In God we trust, all others bring data« (William Edwards Deming, 1900-1993)
Emnet var fx også temaet for en konference i Forskningsnetværk for Patientsikkerhed og Kvalitet i Sundhedsvæsenet i september 2013, for Center for Kvalitets årlige Kvalitetsdag i november 2013 og for Årsmødet i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren i januar 2014.
Jeg følger af indlysende grunde flittigt med i, hvad der bliver sagt og skrevet om målinger af kvalitet rundt omkring, og om kvaliteten af målinger af kvalitet, for den sags skyld.
Der kommer meget godt og klogt frem om emnet, eller dele af det, men sagens kerne kan nogle gange have en tendens til at glide ud af synsfeltet, og overblikket kan blive lidt flimrende.
Så må man læne sig lidt tilbage i stolen og tænke, og derefter læne sig frem og tegne modeller af tingene.
Det sidste er effektivt, uanset om modellerne bliver gode eller ej,, bl.a. fordi man hurtigt opdager, hvis der er noget i ens overvejelser, som ikke hænger sammen.
Kvalitet i sundhedsvæsenet, og herunder patientsikkerheden, skal måles på det, der sker i den kliniske frontlinje øverst i systemet, dvs. dér hvor patienterne findes og interagerer med det i kortere eller længere tid (se figuren nedenfor).
Og der er ingen vej udenom: Kvalitetsforbedringer kræver målinger! Og det skal være ordentlige målinger, som producerer gode, valide data.
Målinger er nødvendige for at identificere og karakterisere de problemer, der skal gøres noget ved, og for at sætte sig realistiske mål. Og de er selvsagt også strengt nødvendige for at kontrollere, om iværksatte forbedringstiltag nu også har den ønskede effekt.
Faktaboks
Man kan diskutere, om forbedringsarbejde ligefrem skal baseres på målinger i randomiserede kontrollerede studier, som Kaveh Shojania gjorde det i en leder i BMJ Quality and Safety i september 2013, men det kan være fornuftigt at tænke i de baner.
Uden ordentlige målinger bliver kvalitetsforbedringsarbejde random walk, som ikke alene kan medføre et rædsomt spild af resurser, men i værste fald også kan medføre det modsatte af det tilstræbte, dvs. dårligere resultater for patienterne.
I de følgende blogs vil jeg forsøge at skabe et overblik over nogle af de vigtigste informationer og synspunkter om måling af kvalitet, der er fremført i forskellige sammenhænge. Og nogle af mine egne.
