Skip to main content

Boganmeldelse: Neuroanatomi

10. jun. 2016
1 min.

2. udgave af bogen Neuroanatomi udkommer ti år efter den initiale udgivelse.

Bogen er grundigt opdateret på seneste viden, både hvad angår den basale opbygning samt funktion af nervesystemet og opdateringer på dagens behandlingsmetoder og strategier og nyeste parakliniske undersøgelsesmetoder.

Forfatter: Carsten R. Bjarkam. Forlag: Munksgaard, 2015. Sider: 400. Pris: 575 kr.

Bogen henvender sig primært til medicinstuderende uden kendskab til neuroanatomi, men kan med fordel anvendes af andre faggrupper med dagligt arbejde inden for de neurologiske fag. Den kan også anvendes af læger, der ønsker en genopfriskning af den basale neuroanatomi. Bogen er fint opdelt begyndende med den generelle opbygning og udvikling, derefter gennemgås den strukturelle anatomi for til sidst at gennemgå de funktionelle enheder. Den er rigt illustreret med enkle og oversigtlige tegninger, tabeller og billeder, teksten er letforståelig, og vigtige ord står tydeligt markeret. Relevant fordelt ligger kliniske noter, der overfører teori til praktisk viden, der ikke kun gør stoffet mere interessant, men også brugbart i den kliniske dagligdag.

Afdelingslæge Ove Ketil Bergdal

E-mail: ove.ketil.bergdal@regionh.dk

Interessekonflikter: ingen