Boganmeldelse: Student og ung læge i efterkrigstid. Barn med en psykopat

Det ultimative fadermord

Professor emeritus, dr.med., specialist i klinisk biokemi og nuklearmedicin Jørgen Lyngbye har udgivet bogen »Student og ung læge i efterkrigstid – barn med en psykopat«. Psykopaten er Lyngbyes far, der også var læge.

Bogen er en sær størrelse med erindringer fra et rigt lægeliv iblandet datidens politiske og mediemæssige begivenheder som f.eks. anden verdenskrig, Bonnie og Clyde og prisen på et abonnement på Kristeligt Dagblad i 1903 sammenlignet med 2013. Omdrejningspunktet, ønsker forfatteren, skal være hans far, som Lyngbye diagnosticerer som psykopat.

Faderen har da også en del »farverige træk«, såsom at udfordre omgivelserne, være utro, pengegrisk og umoralsk. Faderen blev ekskluderet af Lægeforeningen, fordi han reklamerede for sin egen skønhedskirurgiske klinik i en avis og løj om en kollegas seksuelle overgreb, så kollegaen blev fængslet. Ekskluderingen gjorde dog kun faderen endnu rigere. Det mest problematiske var nok, at faderen under anden verdenskrig sympatiserede med tyskerne for omkring 1944 pludselig at skifte mening, da han indså, at »det tyske lokum brændte«.

Faderen var også en snob, der omgav sig med politikere og andre kendte og fik indflydelse på Danmarks første socialreform i kraft af sit venskab med K.K. Steincke.

Lyngbyes far er unægtelig en interessant person, men desværre handler over halvdelen af bogen om Lyngbye selv og hans i øvrigt meget gloværdige karriere. Mange læger vil sikkert nikke genkendende til Lyngbyes beskrivelse af spotprøver i anatomi og turnustiden med småskøre og egnsprægede overlæger. Men uden at fornærme Lyngbye er hans liv sammenlignet den farverige far langt mere ordinært og derfor i længden lidt kedelig læsning. Bogen ville have stået meget stærkere, hvis Lyngbye havde givet faderen mere plads og tonet sit eget lægeliv ned. Lyngbye har betydet meget for lægevidenskaben, men når han (eller forlaget?) forsøger at sælge bogen med en fængende psykopattitel, tror jeg, at mange læsere forventer mere ramasjang og mindre triviel lægelivserindring.

Lyngbye begår det ultimative fadermord i bogen. Problemet er bare, at drabet kommer til at stå i skyggen af Lyngbyes trang til at fortælle om sig selv. Og det er synd. Lyngbye burde have grebet chancen til at skrive en særdeles lærerig bog om en afvigende far, idet han jo har haft materialet til rådighed. Psykopater forarger og fascinerer. Det gør Lyngbye selv i langt mindre grad, og derfor bliver bogen også ret ordinær. Men den kunne have været en salgsbombe, hvis Lyngbye havde givet os langt mere af den afvigende far og mindre af sig selv.

En kuriøs ting ved faderen var, at han interesserede sig meget for film og opfandt inddelingen af film i antal stjerner. Derfor må jeg give Lyngbye hans fars egen medicin og give bogen tre ud af seks stjerner. Hvis man vil trække psykopatkortet, må man være parat til at give læseren hele menuen og ikke kun en forret og lidt espresso til dessert.

Speciallæge Henrik Day Poulsen

E-mail: henrikdaypoulsen@hotmail.com

Interessekonflikter: ingen