Skip to main content

Metodelærekurset for stud.med.er i 3. semester af den ny studieordning i København omfatter elementer af videnskabs-teori, statistik og epidemiologi samt spørgeskema- og interviewdata, og 3-5 artikler bruges som udgangspunkt for tentamenspørgsmål. Her i februar var aids det samlende tema. I efteråret var det fedme. Men begge gange måtte vi udskyde ellers egnede artikler om væsentlige kliniske forsøg.

Det måtte vi, fordi forfatterne ikke var i stand til opklare, hvordan visse ikke helt entydige resultater skulle læses. Dette uagtet vi forelagde dem de mulige læsninger, så de stort set bare skulle sætte et kryds.

I en artikel fra en kendt fransk aids-gruppe sås CD4-tal i procent af udgangsværdien plottet mod tiden. Kurverne begyndte derfor definitionsmæssigt ved 100% i hver behandlingsgruppe, men underligt nok var konstanten 100% forsynet med en error bar. Det kunne trods alt have en mening. F.eks. kunne det antyde en sammenligning af de to gruppers absolutte CD4-niveauer. Men før vi lagde artiklen foran studenterne, måtte vi jo have det på det rene. Juniorforfatteren henviste til senior, som i sit e-mailsvar indrømmede, at han var »not a statistics expert« og henviste til tredjeforfatteren - som aldrig svarede.

Det andet forsøg, som var dansk, vedrørte et slankemiddel. I hovedtabellen forekom en klart signifikant t-test forsynet med en note: »dvs. ... bedre end placebo«. Fundet var dog ikke omtalt i teksten, og tabellen angav heller ikke, hvilken variabel det drejede sig om, om end man af sammenhængen kunne gætte, at det var noget med enten vægttab eller blodlipider. Ej heller var måleenhed angivet. Hvad angår, hvilket tal der angik slankemidlet og hvilket placebo, var teksten over de pågældende tabelsøjler ligeledes til ringe hjælp, for de refererede ikke til behandlingsarme, men til før kontra efter kuren. Ingen af forffaterne kunne opklare sagen for os - så igen stod vi med en pædagogisk ubrugelig tekst.

Oven i købet kom Ugeskriftet i anden sammenhæng (1) til at røbe, at genpublicering af studier, der oprindelig er offentliggjort internationalt, sker uden nyt peer review. Det danske studie, som stadig skal få lov at være anonymt, var et sådant. Hvis nogen havde gjort sig den ulejlighed blot at gennemlæse den danske udgave, ville man have opdaget, at der blandt tilføjelserne var disse »umulige« tabeloplysninger.

I det hele taget har netop parallelpublikationerne tit ær-gret mig ved deres uklarhed og præg af hastværk, også i den engelske originalversion. Flovt for dansk forskning!

Referencer

  1. Schroeder TV. Den sag lugter. Svar. Ugeskr Læger 2003:165;142.