Børn med cochleaimplantat: sprogudvikling

I 2006 publiceredes flere undersøgelser af trivsel hos børn og voksne med cochleaimplantat (CI) [1-3] og af børnenes sprogudvikling [3]. Undersøgelserne er vigtige for alle med ansvar for CI-opererede børn, og konklusionerne bør derfor vurderes med hensyn til, hvad der er medvirkende årsag til børnenes udvikling af talesprog.

Percy-Smith (PS) [3] påviste en stærk statistisk effekt af faktoren sprogkode i hjemmet i forhold til børnenes resultater på en dansktest, men dette kan ikke bruges som argument for, at CI-opererede børn ikke har brug for tegnstøtte, eller at deres dansk hæmmes ved forældrenes brug af tegn, sådan som PS konkluderer [4]. Med en korrelationsanalyse kan man kun påvise sammenhæng mellem to faktorer, ikke afgøre, om det er en årsagssammenhæng. Hvis man vil undersøge en bestemt faktors indflydelse, skal fordelingen af denne bestemte faktor på populationen ske randomiseret. I PS's undersøgelse er fordelingen af børn på faktoren sprogkode ikke randomiseret, da forældrene har valgt sprogkode før undersøgelsen, og dette valg kan være styret af barnets behov. Forældre, der bruger en kode med tegn, kan have oplevet, at kommunika-tionen med deres barn ikke lykkedes med dansk alene. De dårligere resultater på dansktestene kan altså skyldes, at CI ikke fungerer optimalt for disse børn, hvilket så kan være årsag til forældrenes brug af tegn.

Den anden grund til skepsis over for den påståede årsagssammenhæng er, at udførelsen af den centrale auditive test, Ling-testen, er problematisk. Formålet med testen er »at afdække, hvorvidt CI-børnene har hørbarhed for talelyde, der dækker hele talespektret« [3]. Men Ling-testen garanterer ikke, at børnene kan skelne de seks lyde. PS siger: »Børnene kan gentage lyden, eller de kan smide klodser i en æske (som reaktion på, at de har hørt noget - EEP), eller de kan bare sige: ja, de har hørt den.« [4]. Den fremgangsmåde, som følger den internationale standard for Ling-testen [5], kræver blot, at børnene kan høre, at der siges en lyd, ikke at de kan skelne hver lyd fra de andre. CI-børnene reagerede på Ling-lydene, og langt de fleste udviste også en diskriminationsevne for de seks lyde. Men vi ved ikke, hvilke børn der kunne skelne mellem lydene, og hvilke børn der blot reagerede på lydene. PS har i sin undersøgelse ikke påvist den påståede årsagssammenhæng.