Børnecremer kan give kræft

Food and Drug Administration (FDA)'s Division of Pediatric Drug Development advarer den 14. januar 2005 om, at anvendelsen af pimecrolimus (Elidel) eller tacrolimus (Protopic) til behandling af børneeksem kan give kræft. Det vil give stor ængstelse hos forældre, der har anvendt eller anvender midlerne til deres barn pga. børneeksem. Læger og forældre/pa-tienter med atopisk dermatitis bør have detailkendskab til de undersøgelser, der ligger til grund for FDA's beslutning.

Hvilke videnskabelige undersøgelser har FDA som beslutningsgrundlag?

1. Dyreeksperimentelle undersøgelser med mus og aber.

2. Kræftrelaterede postmarketingrapporter.

Ad I

1. Mus behandlet med tacrolimus eller pimecrolimus i koncentrationer, der er 26-47 gange større end maksimal recommended human dosages (MRHD), udvikler lymfomer. Det angives ikke, hvor stor en procentdel af musene, der udvikler lymfomer, og hvilken type det drejer sig om.

2. Pimecrolimus i koncentrationer 179-217 gange større end MRHD hos mus giver lymfomer.

3. Tacrolimus og ultraviolet lys fører hurtigere til udvikling af hudkræft hos hårløse mus.

4. Pimecrolimus givet i doser, der er 30 gange større end MRHD, øger udviklingen af lymfom og leukæmi hos aber.

Kommentar

FDA-meddelelsen indeholder ingen referencer. Hvor mange dyr indgik der? Hvor stor en procentdel udviklede kræftsygdomme? Hvilken kræftsygdom var der tale om?

1. De anvendte, systemiske koncentrationer er enormt høje. Andre medikamina anvendt i samme koncentrationer ville give øget mortalitet.

2. Der er anvendt ethanol som opløsningsmiddel for overhovedet at opnå så høje eksponeringer. Høj ethanoleksposition kan være en bidragende faktor.

3. Tacrolimus til hårløse mus blev anvendt i en 0,3%-koncentration, hvilket er tre gange over den koncentration, der findes i det markedsførte præparat. Det var kun hanmus, der havde signifikant hurtigere udvikling af hudkræft. Fundet kan derfor være tilfældigt. Disse hårløse mus udvikler alle hudkræft pga. en genetisk fejl i deres DNA-reparation. Påsmøring af fugtighedscreme og efterfølgende ultraviolet bestråling øger signifikant udviklingen af hudkræft. Det skal bemærkes, at anvendelsen af steroidcremer hos samme model ikke øger risikoen for hudkræft.

Ad II

FDA nævner syv tilfælde af lymfomsygdom hos mennesker, der har været i behandling med de nævnte midler: fire med tacrolimus og tre med pimecrolimus (tacrolimus blev markedsført i USA i august 2000, pimecrolimus i december 2001). Fem af de syv tilfælde var hos voksne, anvendelse af det pågældende middel var fra »nogle uger« til 1,5 år. Der er ingen oplysninger om køns- og aldersmæssig baggrund, endsige sammenligning med lymfomforekomst i en tilsvarende køns- og aldersrelateret gruppe.

Der er anmeldt seks tilfælde at hudkræft, fem efter brug af tacrolimus og et efter brug af pimecrolimus. Midlet var blevet anvendt i tre måneder, før canceren blev diagnosticeret, hvilket betyder, at hudkræftsygdommen blev opdaget pga. en mere intensiv overvågning af huden.

Atopisk dermatitis

Sygdommen rammer ca. 20% af alle danske børn [1]. Den forekommer hyppigst tidligt i livet, forsvinder hos langt de fleste inden teenagealderen og findes hos nogle få procent af voksne. Behandlingsbehovet ligger fra spædbarnsalderen til teenagealderen - en alder, hvor ingen har lysbeskadiget hud. Blandt godt 6.000 danskere, der var indlagt for børneeksem, var der ikke øget forekomst af kræft - undtagen hudkræft [2]. Lymfomsygdomme eller leukæmier var ikke hyppigere forekommende

Min mening

Anvendelse af steroidcreme/salve er en effektiv behandling, som vi i dag har 40 års kendskab til. Men steroider er indregistreret til 2-4 ugers behandling og kan ikke anvendes til langtidskontrol.

Vi mangler - som ved behandling af astma - midler, der kan anvendes i længere tid, og som er effektive til langtidskontrol. Det kan pimecrolimus og tacrolimus - uden stero-iders bivirkninger.

Kræftrisikoen er teoretisk

FDA's valg af en advarsel er baseret på dyreundersøgelser med eksorbitante ekspositioner og med postmarketingdata, der er meget dårligt dokumenterede. Kontrolgrupper er ikke undersøgt.

Det er korrekt, at vi »kan ikke vide, hvad der sker om 20- 30 år«. Kun tiden kan vise dette. I det danske system vil en sådan overvågning af risici ved anvendelse af calcineurinholdige cremer være på sin plads, og jeg vil anbefale, at Sund-hedsstyrelsen nedsætter en uafhængig gruppe af dermatologer til at påbegynde denne overvågning. Med det danske sundhedssystems computerregistre vil man fint kunne løse denne opgave.

Interessekonflikt: Kristian Thestrup-Pedersen har været konsulent for Fujisawa, Novartis og Basilea og Løvens Kemiske Fabrik.

Han har modtaget støtte til gennemførelse af undersøgelsen om cancer hos patienter med atopisk dermatitis [2] fra Fujisawa.

Forfatteren er ikke konsulent for noget medicinalfirma i dag. Denne kommentar er skrevet uden opfordring fra et medicinalfirma.