Bring folkesundhedsprogrammet tilbage

Med mindre end en måneds mellemrum diskuteres ny tobakspolitik i Lægernes Pension og i Folketinget. I Lægernes Pension ønsker man at blive de skrappeste inden for sit felt. Kort tid efter er der diskussion on ny tobakspolitik i Folketinget. Men i Folketinget er partierne meget mindre ambitiøse. Man skal i hvert ikke være de skrappeste på sit felt.

Generalforsamlingen for Lægernes Pension i april 2018 vedtog nye retningslinjer for investeringer i virksomheder, der fortrinsvis tjener penge på tobak. Lægernes Pension har gennem det forudgående år afviklet investeringer i disse virksomheder. De nye retningslinjer fandt bred tilslutning på generalforsamlingen, og Lægernes Pension har nu en mere skærpet politik angående disse investeringer end alle andre danske pensionskasser. Retningslinjerne afspejler, at tobaksrygning er den forebyggelige enkeltfaktor, der har størst indflydelse på folkesundheden.

Baggrunden er bl.a., at en socialdemokratisk ledet regering etablerede et folkesundhedsprogram i 1999-2008, som havde mål for tobakskontrol. Danmark ville fastholde tobaksafgifterne på det højest mulige niveau, og andelen af dagligrygere i hele befolkningen skulle nedsættes et procentpoint pr. år (31 pct. i 1998) svarende til en tredjedel i programperioden. I 2001 fik Danmark en regering ledet af partiet Venstre. Den nye regering omformulerede folkesundhedsprogrammet, og i oktober 2003 blev stykprisafgifterne for cigaretter sat ned for en pakke med tyve cigaretter fra tolv til ti kroner.

Siden 2014 er rygning på vej op i Danmark [1], så der er grund til en skærpet rygepolitik i dag [1-4].

I maj 2018 var tobakskontrol et punkt i en folketingsdebat. Sundhedsministeren fremhævede, at regeringen har den mest ambitiøse målsætning for tobakskontrol nogensinde i Danmark. Danmark skal have en røgfri ungdom i 2030, men regeringen mener, at Danmark når målet uden ny lovgivning. Derimod ønskede oppositionspartierne nye love til at sikre bedre tobakskontrol.

Desværre kræver målsætningen om den røgfri ungdom i 2030, at Danmark hindrer, at andelen af dagligrygere stiger. Det ville understøtte regeringens politik, hvis den også ville sørge for, at andelen af unge danske dagligrygere falder en pct. om året. Erfaringer viser, at det er muligt. Island skærpede lovgivningen om tobakskontrol, hvor indsatsen bl.a. omfattede højere tobaksafgifter. Herefter faldt andelen af unge dagligrygere fra over 15 pct. til under fem pct.

Centre of Health Economics Research, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, Syddansk Universitet, har udgivet en rapport om virkninger af højere tobaksafgifter på tobaksforbrug, skatteindtægter, grænsehandel og cigaretsmugling. Rapporten bygger på en model, som Skatteministeriet brugte for Forebyggelseskommissionen i 2009 og angiver, at en prisstigning på 20 kroner for en pakke med 20 cigaretter får det samlede cigaretforbrug til at falde fem pct. Men de islandske erfaringer viser, at beregninger med denne model undervurderer, hvordan højere tobaksafgifter påvirker unge.

I Folketingets debat var der ingen, der betvivlede, at langtidsvirkningerne af rygning er en udfordring for regeringen, Folketinget, lægerne og alle danskere. I løbet af de næste 50 år dør 700.000 danskere af deres rygning. Så nok bliver de afskåret fra at stemme ved folketingsvalg, men det skal ikke afskære os fra at stemme for at bringe det oprindelige folkesundhedsprogram fra 1999 tilbage. Det ville indrette samfundet, så vi bedst muligt forebygger tobaksrelaterede dødsfald og de lidelser og skadevirkninger, der ofte går forud. Det ville også fremme folkesundheden og mindske belastningen af sundhedsvæsenet. À