De to lægestuderende fra Syddansk Universitet, Helen Latifi og Abidah Ashraf, afslutter deres seneste debatindlæg med følgende fanfare: »Hvis du i øvrigt ikke vil konfronteres med kvinder, der går med tørklæde, så bliv hjemme« [1]. Her afslører de, at de ikke har forstået, at det er lægen, der er til for patienten og ikke omvendt. De bringer sig i strid med lægeløftet, der som omdrejningspunkt har, at alle patienter skal behandles uagtet baggrund. De er også i uoverensstemmelse med Lægeforeningens etiske regler §§ 2 og 4, vedr. krav om støtte til såvel syge som raske, om omhu og samvittighedsfuldhed samt indlevelse i patientens samlede situation. Disse regler har udgangspunkt i lægelovens § 6 om omhu og samvittighedsfuldhed.
Vi tolker det umiddelbart derhen, at de to lægestuderende nu skriftligt over for Ugeskriftets læsere er i færd med at frasige sig muligheden for at komme til at arbejde som læger. Vi mener, at det ville være mere logisk, om de to her og nu koncentrerede sig om deres studier og derigennem erkendte, at hvis man vil vinde anseelse som læge, må man arbejde seriøst med faget for at udrette noget i stedet for på forhånd at udbasunere sine eksistentielle problemer over for sine fremtidige kolleger. Det kommer der sjældent noget konstruktivt ud af.
Fastholder Latifi og Ashraf efter endt uddannelse, at anderledes tænkende patienter blot kan blive hjemme, kan de naturligvis ikke afgive lægeløftet.
