Brugen af trommehindedræn i Danmark

Vi takker professor emeritus i almen medicin, Jørgen Lous (JL) for indlæg vedrørende behandling af otitis media (OM) i sidste nummer af UfL [1]. Indlægget er foranlediget af vores tre publikationer i Danish Medical Journal [2-4].

JL har en række relevante, men gammelkendte kritikpunkter til den generelle forskning på området. Punkter, som vi dog for de flestes vedkommende allerede har adresseret i artiklerne.

JL understreger, at vi i Danmark lægger flere dræn end omverdenen, samt at der ikke er nogen endegyldig forklaring herpå. Netop det har vi redegjort for i indledningen i en af artiklerne [4]. Vi takker JL for at supplere med yderligere en årsag: at vi i Danmark har adgang til et velfungerende korps af praktiserende ørelæger. Deri er vi naturligvis helt enige.

Vi takker også JL for endnu en gang at minde om, at OM ofte forsvinder i løbet af nogle måneder uden behandling. Et faktum, vi anførte i indledningen til en af artiklerne [2], og som er omdrejningspunkt i National klinisk retningslinje for behandling med trommehindedræn [5], hvor det netop rekommanderes at se an. Vi har i arbejdet demonstreret, at retningslinjerne følges [4].

Vi deler JL's mangeårige ønske om en RCT vedrørende drænbehandling af OM. En RCT var dog aldrig hensigten med dette arbejde, men derimod at introducere et nyt valideret værktøj til vurdering og behandling med trommehindedræn for RAOM og COME. Ikke et værktøj, som skal erstatte de øvrige, vi naturligvis rutinemæssigt anvender, herunder tympanometri, men derimod et værktøj, som skal fungere som supplement til en helhedsvurdering, netop med henblik på at kunne skræddersy behandlingstilbud til den enkelte patient.

Hvis man nærlæser vores artikler, vil man finde, at de omhandler resultater fra DØNHO-databasen efter registrering af 3.553 konsekutive patienter, hvor vi anvender ePRO som dataindsamlingsmetode. Denne type data har i en række undersøgelser vist sig effektiv til at belyse aspekter ved sygdomsforløb [6], herunder patientoplevet kvalitet. I DØNHO-databasen søger vi, ved hjælp af ePRO-data, samtidigt at belyse flere problemstillinger, blandt andet effekt på symptomer i forbindelse med behandling med trommehindedræn, samt ørelægers Adherence to Guidelines (ATG) med reference til NKR [5], vurderet ved forældreoplyst symptomvarighed.

Hovedpointerne i vores artikler er følgende: en eklatant (positiv) behandlingseffekt på symptomer hos barnet, en meget høj konkordans mellem retningslinjer og klinisk praksis samt en tårnhøj forældretilfredshed blandt et særdeles stort antal forældre til børn med OM. JL vælger helt at undlade at diskutere resultaterne, endsige denne nye form for dataindsamling, hvilket er ærgerligt, da det er selve omdrejningspunktet for publikationerne.

Vedrørende ATG anerkender vi begrænsningen ved udelukkende at anvende ePRO-data, men objektive data har ikke været med i databasens aktuelle udformning, hvilket vi naturligvis også har understreget i diskussionsafsnittet i artiklen [4]. Styrken i dette arbejde er til gengæld det meget store antal inkluderede patienter. Vi arbejder aktuelt på fremover netop at kunne inkludere bla. tympanometri, så det er rart på forhånd at vide, at JL vil værdsætte dette.

JL undrer sig i lederen over, at vi har udviklet og valideret et spørgeskema til dette formål. Havde vi haft adgang til eksisterende og velegnede validerede spørgeskemaer som egnede sig til ePRO, havde vi naturligvis gjort brug af dem. Vi har ikke fundet, at nogen af de eksisterende validerede spørgeskemaer i sin helhed var velegnede til ePRO, da ePRO som bekendt er et helt andet format end papirspørgeskemaer og/eller interviews. Hermed bortfalder også relevansen af en direkte sammenligning af DANTIQ med konventionelle spørgeskemaer. Da vi stod i den situation, og vi samtidig anser validering af spørgeskemaer for at være god videnskabelig praksis, valgte vi at forfølge denne møjsommelige vej. Det skulle vi nok have understreget bedre i artiklen, og vi takker for kommentaren.