Brystscreening og statistik

Som omtalt i journalist Kasper Tveden Jensens korte artikel i Dagens Medicin, 18. januar, side 10: »Hellere ingen screening end en dårlig« er det problematisk at starte den landsdækkende mammografiscreening allerede i år, fordi der er for få kompetente fagfolk til at klare opgaven - mest alarmerende i den midtjyske region.

Jeg vil supplere med endnu et aspekt, der burde indgå i denne diskussion.

Siden 1991 har der været velfungerende mammografi-screening i København C + Frederiksberg og fra 1993-1994 også i Fyns Amt. Hvis indsatsen virkelig kan reducere dødeligheden af brystkræft med mindst 20% i målgruppen (50-69 år), som en del eksperter stadig påstår, bør det nu kunne aflæses som en knækdannelse på dødelighedskurven i relevant aldersgruppe (55-75 år) i de tre nævnte regioner.

Og der findes faktisk et udmærket og brugervenligt statistikprogram, NORDCAN [1], der bl.a. kan illustrere den regionale og aldersspecifikke udvikling af såvel hyppighed (incidens) som dødelighed (mortalitet) af brystkræft. Det kan hentes gratis fra internettet (www.ancr.nu/nordcan.asp), men programmets statistiske materiale er desværre kun opdateret til og med 2001.

Ved at sammenligne de gamle screeningsområder, København C, Frederiksberg og Fyns Amt med den uscreenede del af landet kan man konstatere, at der frem til 2001 ikke kan registreres nogen gevinst af screeningen - altså færre dødsfald af brystkræft, selv om det burde kunne aflæses, i hvert fald i København C, hvor statistikken formidler en tiårsscreeningperiode.

Samtidig sker der en markant stigning i den registrerede hyppighed af sygdommen i hele screeningsperioden som udtryk for, at indsatsen afslører et stort antal symptomløse tilfælde (denne statistik handler kun om invasiv brystkræft - hvis screeningens overskud af carcinoma in situ også blev medregnet, ville den registrerede stigning naturligvis blive endnu større).

Dette peger på overdiagnostik, dvs. påvisning af små kræftknuder, der ikke ville udvikle sig til en klinisk sygdom i kvindens liv - uden at denne omkostning giver nogen sikker gevinst. Hvis tendensen er uforandret ved en opdatering af statistikken til mindst 2004, må det opfattes som en overbevisende støtte til skeptikernes advarsler om, at screeningen gør mere skade end gavn for målgruppen som helhed.

Et eksempel fra programmet kopieres her som illustration. Se Figur 1 .

Ved at downloade programmet kan eksemplet suppleres og nuanceres efter behov, men det ændrer ikke på tendensen.

Sundhedsstyrelsen har lovet en opdatering af cancerstatistikken senest næste år.

Politisk kan der således være god grund til at gennemtrumfe den landsdækkende screening, inden statistikken måske bliver alt for afslørende. Men af hensyn til kvinderne og for at undgå urimelige ventetider for de syge, burde beslutningen fagligt set udskydes og revurderes, når Sundhedsstyrelsen har indfriet sit løfte om at indhente det forsømte i kræftstatistikken.