Skip to main content

Byen og social ulighed

Reservelæge Helene Dal Bjerno E-mail: Bjerno@webspeed.d

30. okt. 2009
2 min.

Forfatter:

Brandt, P.

Forlag:

København: Tiderne Skifter, 2009

Sider: 182

Pris: 199 kr.

ISBN:

978-87-7973-356-5

»Byen og social ulighed« er en bog, der efter undertegnedes mening bestemt er læseværdig, selv om visse kritikere måske kunne anfægte, at bogen mere er et politisk manifest end en regelret fagbog.

Men jeg finder netop, at det gør bogen interessant, at den ud over en vis basal faglighed og specialistviden går et skridt videre og formidler dr.med. i psykiatri, overlæge Preben Brandts blanding af objektiv viden og subjektive personlige holdninger. PB udviser et stort engagement over for samfundets allersvageste. De, der ikke bare har brug for hjælp, men har behov for en særlig hjælp, da denne samfundsgruppe er kendetegnet ved at være dårlige til at tilpasse sig velfærdssamfundets kultur og »middelklasseværdier«. Det gør indtryk, når PB slår fast, at mange af disse udstødte og marginaliserede individer, som f.eks. udgøres af boligløse, posedamer m/k og misbrugere ofte har en fortid som omsorgssvigtede børn (det drejer sig ikke whisky- eller amaronebæltets privilegerede, men talmæssigt overrepræsenterede skare mht. misbrugsproblematik - men dem på bænken, som ikke på samme måde har resurserne til at dække over misbruget, og som således udsættes for det omgivende samfunds åbenlyse foragt).

Bogen er en lang analyse over det uacceptable i, at en stor middelklasse har oplevet en markant fremgang i trivsel og muligheder, mens en mindre, men meget underprivilegeret gruppe i samfundet ofte overses eller ignoreres. Individer, som ofte er voksne, der som børn har lidt under mere end ualmindeligt groft omsorgssvigt; tvangsfjernede børn, som systemet og institutionsmiljøet ikke har kunnet give den nødvendige tryghed og omsorg i opvæksten. Børn, der som voksne ikke har lært basale sociale færdigheder, og som ikke »passer ind« i det øvrige samfunds velordnethed. Forfatteren kommer ind på en særlig boligarkitektur som en mulighed for at give denne gruppe et værdigt værested i byen - ikke en ghetto for de udstødte, men et respektabelt område i byen - på linje med f.eks. ældreboliger, kollegier og lignende.

En ting, man kan savne i bogen, er dog, at forfatteren ud over at fokusere på sociale aspekter mht. årsagsforhold også var kommet lidt ind på evt. genetiske og øvrige mulige biologiske mekanismer. Men dette har tydeligvis ikke været forfatterens ærinde, idet bogen overvejende fokuserer på sociale forhold i udstødningsmekanismer.

Bogen kan anbefales som en provokerende øjenåbner til alle, men især til alle fagpersoner, der på mindste måde kommer i kontakt med denne gruppe af marginaliserede borgere.