Centralisering eller demokrati?

Lægemødet står over for en af de største ændringer i Læge-foreningens historie, nemlig nedlæggelsen af lægekredsforeningerne, som vi kender dem i dag. Man må ikke glemme sine rødder, og vi må også huske Lægeforeningens historiske rødder. Det var lægekredsforeninger over hele landet, som i sin tid var grundlaget for dannelsen af Lægeforeningen. Læge-kredsforeninger, som sikrede medlemmernes demokratiske deltagelse og engagement.

På det forestående Lægemøde vil Hovedbestyrelsen (HB) fremlægge forslag til vedtægtsændringer, som på to meget centrale punkter fratager medlemmerne rettigheder, som de har i dag:

Den nære lægekredsforening, som har sikret medlemmerne deltagelse i nærdemokratiet og mulighed for lokale aktiviteter, bliver nedlagt. Fremover skal det decentrale niveau varetages i fem store regioner, med store geografiske afstande og mange medlemmer. Alle ved, at medlemsdemokratiet dermed vil blive svækket. Og dermed er der stor risiko for tab af engagement hos medlemmerne.
Lægekredsforeningerne bliver frataget retten til selvstændigt at styre økonomien til deres aktiviteter ved selv at fastlægge kontingentet. Fremover skal økonomien styres af HB og Domus Medica. Alle ved, at uden selvstændig økonomi kan det blive meget begrænset, hvad de kommende regionsforeninger kan tage af selvstændige initiativer i de kommende store regioner.

Københavns Lægeforening har gentagne gange forsøgt at få en forklaring på, hvorfor lægekredsforeningerne fratages deres ret til at opkræve kontingent. Dette er dog ikke lykkedes.

HB har fremført, at vi skal kunne matche vores arbejdsgivere i den fremtidige struktur. Umiddelbart peger dette argument på, at vi skal være meget stærke i regionerne med gode og kraftfulde initiativer og dermed selvstændig økonomi. Men er det overhovedet HB's hensigt, at Lægeforeningens medlemmer skal stå stærkt over for vores arbejdsgivere i regionerne? Det har vi ikke kunnet få afklaret. Ønsket om at fjerne retten til selv at styre økonomien lokalt tyder i hvert fald ikke på det. I processen frem til Lægemødet er der også blevet gisnet om, hvorfor kontingentfastlæggelse til det lokale arbejde skal centraliseres. Er det for at redde den dårlige økonomi i Domus Medica? Skal medlemsinitiativer ofres for at bevare et højt udgiftsniveau i Domus Medica?

Der skal afholdes urafstemning

Samtidig med at vi ikke har kunnet få argumenter for den øgede centralisering, er det beskæmmende, at HB tilsyneladende ikke har til hensigt at overholde vedtægterne i forbindelse med nedlæggelse af lægekredsforeningerne.

Det fremgår helt klart af vedtægterne, at der skal afholdes urafstemning, hvis lægekredsforeningerne skal nedlægges. Denne bestemmelse har givetvis haft til formål at sikre, at lægekredsforeningerne ikke nedlægges, medmindre medlemmerne har været hørt, og at et stort flertal af disse går ind for idéen (2/3 af de afgivne stemmer og mindst 50% stemmedeltagelse).

HB forsøger at komme uden om dette vedtægtsmæssige krav om urafstemning ved, at man kalder dannelsen af regionsforeninger for en fusion af lægekredsforeninger. Det er et prokuratorkneb, som vil fratage medlemmerne en meget væsentlig vedtægtsmæssig rettighed: Nedlæggelse af lægekredsforeninger skal sendes til urafstemning.

Det er vores opfattelse, at man ikke kan tale om en simpel fusion mellem lægekredsforeninger, idet de præmisser, de nye regionsforeninger tænkes at skulle virke under, er så væsentligt forskellige fra de nuværende lægekredsforeningers præmisser, at man ikke kan tale om en videreførelse af de eksisterende lægekredsforeninger i et nyt regi, fordi medlemmerne bl.a.:

mister den nære lægekredsforening og nærdemokratiet,
mister retten til at fastsætte kontingent, og dermed reelt muligheden for selvstændige initiativer,
mister retten til urafstemninger.

Især den sidste ændring er interessant, idet den synes at skulle bane vejen for en nemmere »afvikling« af det lokale element af Lægeforeningen.

Vi må derfor fastholde medlemmernes vedtægtssikrede ret til en urafstemning, ud fra at lægekredsforeningerne reelt bliver nedlagt.

Ikke kun en overgangsordning

Endelig hedder det sig, at der er tale om en overgangsordning. Dette fremgår imidlertid ikke af det forslag til vedtægtsændringer, der foreligger. Der er derfor tale om en permanent ordning, som kun kan ændres på ny ved atter en vedtægtsændring.