Cirkumpolar sundhed

Når man læser skandinaviske eller angelsaksiske sundhedsvidenskabelige tidsskrifter, er der sjældent henvisninger til, endsige titler, af russiske kolleger. Hvor meget ved danske læger om sundhedsvidenskabelig forskning i Rusland? Hvad kender vi til russiske kolleger? Svar: Formodentligt meget lidt. Derfor vil jeg forsøge at formidle nogle indtryk fra en kongres i Rusland.

The 13th International Congress on Circumpolar Health (ICCH) fandt sted den 12.-16. juni 2006 i Novosibirsk. Det var første gang siden 1978, at ICCH blev afholdt i Rusland. Der var 148 russiske deltagere og 131 deltagere fra andre hovedsageligt cirkumpolare lande. Derudover var et antal postgra-duate studerende fra det medicinske fakultet i Novosibirsk med til kongressen både som medhjælpere og deltagere.

Socialt

Deltagerne kom fra Rusland, USA, Canada, Danmark/Grøn-land, Norge, Finland, Sverige, England, Japan. Vi var otte medlemmer af Grønlandsmedicinsk Selskab, som rejste sammen med fly til Moskva og videre med den transsibiriske jernbane til Novosibirsk. For mig var kongressen en ekstra stor oplevelse - ikke kun af faglige grunde. Det var første gang, jeg rejste til et land, hvor alle folk på gaden taler det sprog, som jeg har brugt nogle ungdomsår på at lære.

Velkomstceremonien blev indledt med små skuespil og en lille koncert. På repertoiret var blandt andet Mozart og en vis Yaku Kadé, hvis identitet først gik op for mig, da orkesteret spillede Tango Jalousie. Tyngdepunktet på kongressens fem arbejdsdage var naturligvis det videnskabelige program med foredrag og posters, men der blev også gjort meget for det sociale samvær.

Første aften var der get together og anden aften festmiddag. Begge gange sang og dansede kongressen assisteret af professionelle entertainere. Tredje aften var der besøg i Novosibirsks Opera, hvor Giuseppe Verdis Aida var på programmet, fremført af lokale kræfter i en moderne opsætning, dog sunget på italiensk. Man kunne godt glemme alt om Ægypten og pyramider men til gengæld tænke på Tjetjenien eller Palæstina. På scenen var der bål, røg og skudsalver fra uniformerede militærpersoner bevæbnet med kalashnikovaer.

Russisk og engelsk

Meget få af værtsfolk og gæster mestrede hinandens sprog. De sagde i hvert fald nødigt noget. Man fornemmede, at cirkumpolar forskning foregår parallelt i de to sprogområder uden særlig stort samarbejde. Russerne bruger den samme medicinske teknologi som i Vesten, men kun enkelte bidrag på kongressen var resultat af et grænseoverskridende øst-vest-samarbejde.

Russerne havde anmeldt 152 foredrag og 60 posters, alle med resume trykt i »The Abstract Book«. Ikkerussiske deltagere havde anmeldt 77 foredrag og 30 posters, også alle med resume. Næsten alle resumeer var skrevet på engelsk (sådan da) og næsten alle værtsfolkets mange bidrag tillige på russisk. Ingen af de nordamerikanske eller skandinaviske foredragsholdere eller postersholdere havde ulejliget sig med at få deres skriftlige resumeer oversat til russisk.

Geografi, klima og miljø

De cirkumpolare områder er ikke velafgrænsede, men to ting kendetegner dem: klima og befolkning. Det første er ekstreme klimatiske forhold, specielt kulde, men også andet. Visse klimaforhold er indtil videre uafklarede som mulige risikofaktorer for sundhed. Der kan nævnes geomagnetisme (nordlys), lufttørhed, abnorm solstråling, abnorm barometerstand og store vindhastigheder.

Samspillet mellem disse naturlige faktorer og stigende forekomst af miljøgifte mistænkes at være negativt. Flere foredrag handlede om fødekædens, specielt toppen af fødekædens, forurening med persistent organic polutants (POP). Med luftstrømme og havstrømme kommer POP fra den industrialiserede verden til Arktis. Inuit i Grønland rapporteres at have nogle af de højeste plasmakoncentrationer af POP i verden.

Noget tyder på, at det kan have betydning for reproduktion (abort, præmatur fødsel, dødfødsel, misdannelser). Forhøjet maternelt plasmaindhold af POP fører til skift i føtal kønsratio, så der fødes relativt flere piger end ellers. POP nedsætter modstandskraften mod infektioner og øger risikoen for cancer. Den århusianske forsker J.C. Hansen blev på kongressens sidste dag hædret for sin indsats for at sætte fokus på miljøbelastningen i Arktis.

De globale klimaforandringer, drivhuseffekten, angives at være særligt markante i Arktis, blandt andet med et nyt infektionspanorama. Borreliose og måske malaria har fået fodfæste i det sydlige Sibirien. Varmt var det i hvert fald i Novosibirsk, 30 grader på ankomstdagen.

Ud over biomedicinske komplikationer til drivhuseffekten er det et problem, at en del af boligmassen i Sibirien står på usikker grund, når permafrosten trækker sig tilbage. I løbet af få år vil mange huse i det nordlige Sibirien være ubeboelige. De står på usikre fundamenter, idet man ikke som i Grønland har haft tradition eller mulighed for at bygge på højtliggende klippefremspring i terrænet.

Befolkning og genetik

Det andet kendetegn for de cirkumpolare lande er oprindelige folkeslag eller indfødte, first nations, aboriginals, indigenous people eller korennye narodi, i Sibirien mindst 30-50 forskellige folk. De oprindelige folkeslag er i mindretal i de cirkumpolare lande, dog med Grønland som undtagelsen.

I Sibirien bor 30 mio. mennesker. Heraf er kun 1,5 mio. indfødte, resten er europæere eller er af europæisk afstamning. Inuit udgør 100.000 personer fordelt på fire lande, heraf en lille gruppe i Sibirien. Her findes endvidere yakutier, nenetser, buryater, yupik, evenker og mange andre.

Antallet af indfødte er usikkert på grund af vanskeligheder med at definere etnicitet. Sproget/modersmålet er fortsat vigtigste markør for etnicitet. I Grønland angives 90% af befolkningen at være inuit. Det svarer til dem, der taler grønlandsk som første sprog.

Men her og i de andre cirkumpolare lande drejer det sig i genetisk henseende om blandingsbefolkninger, hvor etniske særpræg udviskes i takt med globalisering og migration. Specielt i Rusland er der stor interesse for kortlægning af det cirkumpolare genetiske landskab.

Forskning

Halvdelen af både foredrag og posters var målrettet mod de førnævnte indfødte eller mod forskelle mellem indfødte og den øvrige befolkning. I flere sammenhænge var emnet det »metaboliske syndrom« (MS), som er en risikofaktor for kardiovaskulær sygdom. Nogle vigtige komponenter i MS er overvægt, hypertension, dyslipidæmi og hyperinsulinæmi. I Evenkia, et autonomt område nord for Bajkalsøen, undersøgte man personer over 18 år. Her var 46,4% af de indfødte helt uden de nævnte MS-komponenter, mens kun 9,8% af tilflytterne var uden.

I Jakutien var type 2-diabetes for 20 år siden ti gange hyppigere hos den russiske befolkning end hos de indfødte. Sidstnævnte har i mellemtiden skiftet livsstil og kost. Nu er hyppigheden af type 2-diabetes den samme i de to befolkningsgrupper. Der synes at være en vis overlapning mellem MS og oxydativt stress, fremkaldt af blandt andet kulde og geomagnetisme og kendetegnet ved en forstyrret balance mellem kroppens lipidp eroxydation og dens antioxydative systemer.

Det fører til dannelse af frie radikaler, abnormsekretion af insulin og andre hormoner, høj koncentration af aterogene lipider i blodet. Processen fører til præmatur aldring.

Kolleger fra Alaska lagde vægt på betydningen af at inddrage undersøgelsesobjekterne, fx yupikfolket, i den forskning, som de var genstand for. Skuffende nok var der ikke mange indfødte til stede som kongresdeltagere. Desværre var langt de fleste deltagere blegansigter, næsten ingen rødhuder. Fra Grønland var der således ingen inuit. Flest indfødte kom fra den østlige sibiriske autonome republik, Jakutien.

Socialmedicin er et varmt emne i det kolde Sibirien. De forandringer, der indtraf efter Sovjetunionens sammenbrud for 15 år siden, har ikke været af det gode for den største af de russiske republikker, det fjernøstlige Jakutien, tværtimod. Socialøkonomisk nedtur har været ledsaget af dårligt vejr og naturkatastrofer. Det menes at være forklaringen på negativ vitalstatistik.

Næste ICCH bliver i Yellowknife, Canada, 2009.