Civile og sundhedspersoner skal beskyttes i konflikten mellem Israel og Hamas

Siden den 7. oktober har strømmen af nyheder fra Israel og Gaza været ubærlig at bevidne. De døde skal tælles i tusinder, gidslerne skal tælles i hundreder, de internt fordrevne er et større antal, og der meldes om alvorlig mangel på mad, rent drikkevand, medicin og strøm. Samtidig er flere hospitaler og andre sundhedsfaciliteter blevet hvirvlet ind i konflikten, hvilket fører til, at patienter, civile og sundhedspersoner risiker at blive ramt. Vi læger går på arbejde for at hjælpe patienter. For at helbrede og for at lindre. Det ligger dybt i os, og derfor er det også hjerteskærende at se og høre beretninger om død og ødelæggelse, som er stik imod vores instinkter og lægelige virke.

De voldsomme begivenheder har stået på længe, alt for længe, og det er så langtfra kun de stridende parter, det går ud over. Det er en folkesundhedsmæssig katastrofe, der udspiller sig. Derfor er det også klart, at man ikke kan se stiltiende til imens – ej heller selvom man befinder sig flere tusinde kilometer væk i en anden verdensdel. Læger og andet sundhedspersonale risikerer livet for at yde livreddende behandling til de mange ofre. Hospitaler og klinikker mangler udstyr, medicin, vand og meget andet. Beskyttelsen af civile, sundhedspersonale og nødhjælpsarbejdere skal sikres.

Fra Lægeforeningens side har vi ad flere omgange opfordret den danske regering til at bruge sine internationale kontakter og presse på for, at de internationale konventioner overholdes.

Lægeforeningen er helt på linje med Verdenslægeforeningen, World Medical Association (WMA) , når de understreger, at den humanitære folkeret – herunder Genève-konventionerne – skal overholdes af alle parter.

På samme måde bakker vi fuldt og helt op om Verdenslægeforeningens udmelding, der understreger, at det globale lægelige samfund sørger over tabet af sundhedspersoner i denne konflikt. Og at det er uacceptabelt at placere sundhedspersoner, patienter og hospitaler i farezonen, for det er ikke og må ikke blive mål i en konflikt.

Der er ikke tvivl om situationens alvor. Derfor er jeg meget enig med Verdenslægeforeningen (WMA), som i en erklæring opfordrer alle parter involveret i konflikten til:

• Ikke at bruge sundhedsfaciliteter som militærbaser eller depoter og ej heller at angribe sundhedsfaciliteter og -køretøjer.
• At give sundhedspersonale mulighed for at behandle alle patienter med menneskelighed og i overensstemmelse med de etiske værdier i deres erhverv.
• At etablere humanitære korridorer for at sikre leveringer af sundhedsudstyr og humanitære forsyninger, der er nødvendige i Gaza.

Vi vil fortsat presse på for, at den danske regering lytter til erklæringer som disse fra både Lægeforeningen og Verdenslægeforeningen (WMA) og bruger dem aktivt i det internationale arbejde for at bringe konflikten til ende.

Vi er fra dansk side ikke i stand til at bringe den forfærdelige situation til ende, og ej heller kan vi løse konfliktens udspring. Men vi både kan og skal bruge vores stemme til at lægge pres på krigens parter som en del af verdenssamfundet. Parterne skal respektere princippet om medicinsk neutralitet og sikre, at læger og andre sundhedsprofessionelle har muligheder for at behandle tilskadekomne og syge – ligesom det er fuldstændigt afgørende, at både civile og sundhedspersonale ikke er mål i konflikten.