D-vitamin

D-vitamin har vist sig ikke kun at have betydning for knogler og muskler, men også for immunapparatet. Flere studier tyder på, at incidensen og mortaliteten er lavere for flere af de hyppigste kræftsygdomme (prostata-, tyktarms-, bryst- og æggestokkræft) samt for sygdomme, hvor inflammatoriske processer indgår i patogenesen (dissemineret sklerose, betændelse i tarmen, sukkersyge hos unge m.m.), hvis D-vitaminindholdet i blodet er over 80 nmol/l (lab.ref. i Danmark: 45-150). Der er indtil nu fundet D-vitamin-receptorprotein i immunologisk kompetente celler i følgende organer: knogler, nervevæv, brystkirtler, fedt, tarme, nyrer, lever, bugspytkirtel, prostata og hud.

Pga. en sammenhæng mellem overdreven soleksposition og hudkræft har Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen i flere år advaret mod solens stråler, således at børn og voksne i Danmark undgår solen og anvender solcremer i sådan en grad, at sundhedstilstanden i befolkningen trues pga. for lidt D-vitamin i kroppen.

I ca. fire år har man på Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium kunnet måle indholdet af D-vitamin (25OHD) i blodet. Jeg begyndte med at bestemme D-vitaminniveauet hos de blege, de trætte og patienter med hyppige infektioner eller langsom sårheling samt dem med vinterdepressioner og de hyperpigmenterede. Endvidere undersøgtes patienter med kræft og autoimmune sygdomme samt patienter med diffuse muskelsymptomer. Senere indgik D-vitaminanalyserne også i almindelige sundhedsundersøgelser. Det viste sig, at en meget stor del af de undersøgte havde ekstremt lave værdier.

Resultatet af mine førstegangs-D-vitaminbestemmelser hos 321 patienter var som følger: 30% (97 patienter) havde under den danske rekommanderede grænse på 50 nmol/l, 16,8% (54 patienter) havde svært underskud med under 25 nmol/l), og 81,6% (262 patienter) havde under den optimale D-vitamin-koncentration på ca. 80 nmol/l. Dvs. at kun 18,4% havde »optimale« værdier.

Mine anbefalinger er derfor: 1) Tilstræb ca. en halv time i solen dagligt midt på dagen. Dette skulle være nok til at sikre sufficient D-vitamin-produktion om sommeren, hvis solen skinner. 2) Undgå naturligvis solskoldning. 3) Undgå kraftig pigmentering, da melanin hindrer dannelsen af D-vitamin i huden. 4) Brug kun solcremer i Danmark i ekstreme situationer. 5) Beskyt hellere med tøj/hat eller søg skygge. 6) Spis fed fisk dagligt: laks, makrel, sild eller sardin.

Forslag til generelle anbefalinger af tilskud af D3-vitamin i Danmark: børn på 1-10 år: 25 mikrogram dagligt (en spiseskefuld levertran indeholder 30 mikrogram). Personer over ti år: 50 mikrogram dagligt. Personer, der opholder sig inden døre kl. 10-15: 100 mikrogram dagligt.

Behandling af D-vitamin-mangel: Under 25 nmol/l: 7 x 35 mikrogram dagligt. Under 50 nmol/l: 6 x 35 mikrogram dagligt. Under 80 nmol/l: 3 x 35 mikrogram daglig (D3-vitamintabletter kan fås i håndkøb i Danmark på 35 mikrogram, i USA på 50 mikrogram). Disse doser er nødvendige for at få 25OHD over 80 nmol/l (der er ikke påvist bivirkninger ved indtagelse af 250 mikrogram D3-vitamin dagligt).

Kontroller S-D-vitamin, S-calcium, S-creatinin og basiske fosfataser efter tre måneder og juster dosis. Kontroller at patienten indtager den ordinerede mængde D-vitamin, hvis 25OHD ikke er steget (pga. myten om D-vitamin-intoksikation (nefrokalcinose?) fraråder personalet på apotekerne og sygehusene ofte de anførte rekommandationer!)