Skip to main content

Seniorforsker Lone Banke Rasmussen (LBR) har den 18. oktober været så venlig at svare på, hvorfor der ikke gøres noget effektivt ved den alvorlige D-vitamin-mangel i Danmark.

Det anbefalede indtag kan godt hæves til Europakommissionens komites øvre grænse [1]. Denne er fastsat ud fra, at et indtag på 100mg/dag D-vitamin er sikkert. Derefter har man valgt en sikkerhedsfaktor på 0,5 og kommet til 50mg/dag. Der er altså enorm sikkerhed i grænsen, specielt når man ved, at sollys kan give 250mg/dag, og der ikke er observeret nogen bivirkninger herved. I øvrigt har Reinhold Vieth [2] gennemgået litteraturen og ikke fundet nogen veldokumenterede bivirkninger ved indtag af D3-vitamin under 1.000 g/dag.

Der er ikke videnskabelige beviser for, at et indtag på 50 mg/dag D3-vitamin vil forbedre folkesundheden, men der er meget kraftige videnskabelige indicier på, at et indtag på 100 mg/dag vil gøre det [3, 4].

LBR angiver, at en øgning af indtaget til ældre og plejehjemsbeboere til henholdsvis 10 og 20 g/dag vil nedsætte antallet af frakturer med 30%. I Danmarks Fødevare- og Veterinærforsknings rapport [3] angives det, at man ud fra målinger af PTH skal op på 50-60 nmol 25OHD i blodet for at undgå afkalkning af knoglerne. For at være sikker på at alle kommer over dette tal, er det nødvendigt at indtage mindst 100mg/dag D3-vitamin [4].

Der er meget stor sandsynlighed for, at øgning af det daglige indtag af D3-vitamin til det, som solen giver i troperne (ca. 100mg/dag), vil forbedre folkesundheden. Der kan forventes lige så meget fremgang, som da man begyndte at bruge penicilin, og risikoen vil være meget lille.


Referencer

  1. 1. The European Commission: Opinion of the Scientific Committee on Food on the tolerable upper intake level of vitamin D (expressed on 4 December 2002).
  2. 2. Vieth R. Vitamin D nutrition and its potential health benefits for bone, cancer and other conditions. J Nutr Environ Med 2001;11:275-91.
  3. 3. D-vitaminstatus i den danske befolkning bør forbedres. Søborg: Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning, 2004.
  4. 4. www.kfavrbo.dk


    > Svar