D-vitamin og slidgigt

I september 2007 travede jeg en uge i Lissabons gader og stræder. Der var stejle, brostensbelagte stigninger, bratte fald og lange trappepassager. Mit højre knæ svulmede op, gjorde ondt, og crus hævede. Ved hjemkomsten blev der foretaget ultralyds-duplex-skanning for at undersøge for dyb venetrombose. Der blev diagnosticeret en Bakers cyste. Både i Lissabon og i de følgende måneder blev højre knæ aflastet ved i let haltende gang at lægge vægten på venstre ben. I efteråret 2007 forsvandt generne fra cysten, og højre knæ var raskt. Til gengæld var venstre knæ nu medtaget af aflastende overbelastning Gangen var haltende, og turen ned ad trapperne fra lejligheden på 4. sal var vanskelig. Generne i venstre knæ forværredes i de følgende måneder, og flytning til stueplan blev overvejet. I sommeren 2008 var situationen uholdbar. Venstre underben kunne nu ikke uden smerter løftes fra liggende stilling. Ved trappenedstigning kunne venstre knæ dårligt bære det frie højre ben. Gangen var haltende og vanskelig. Der var dog ingen hvilesmerter og ingen hævelse, men stærk ømhed og en grynet fornemmelse ved palpering langs patellas kanter.

I november 2007 havde Ugeskriftet en oversigtsartikel, hvor man diskuterede D-vitamin-mangel som mulig ætiologisk faktor ved autoimmune sygdomme [1]. I samme periode arbejdede vi i laboratoriet med D-vitamin-behandling af dendritiske celler bedst kendt for deres T-lymfocyt-stimulerende egenskaber [2]. Behandles dendritiske celler med D-vitamin, vil de imidlertid generelt hæmme T-lymfocyt-funktioner [3, 4]. Denne antiinflammatoriske effekt af D-vitamin diskuteres grundigt i ovennævnte oversigt [1]. Ud over en hæmmende effekt på immunsystemet har D-vitamin en fundamental betydning for knoglesystemets normale udvikling og mineralisering.I sommeren 2008 havde jeg alle objektive og subjektive symptomer på begyndende slidgigt i venstre knæ, dog stadig ingen hævelse, men begyndende hvilesmerter. En Googlesøgning på ordene »Vitamin D and arthritis« gav over en million hits med et væld af udokumenterede erfaringer, der pegede på en positiv virkning af D-vitamin på artritis. Den mulige effekt kan skyldes vitaminets antiinflammatoriske og knogleopbyggende potentiale.Jeg har ikke tidligere taget D-vitamin, men begyndte i eftersommeren 2008 med en døgndosis på 35 mikrogram svarende til 1.400 internationale enheder. I løbet af et par måneder lettede generne i venstre knæ, og i april 2009 var knæet i orden både objektivt og subjektivt. Mit forslag er derfor, at der ved rådgivning af patienter med længerevarende belastningssmerter i knæet bør indgå forslag om D-vitamin-tilskud. I en risikoanalyse fra 2007 foreslås en maksimal døgndosis på 250 mikrogram (10.000 internationale enheder) til raske, voksne personer [5].Litteratur 1. Jørgensen SP. D-vitamin-insufficiens – en mulig ætiologisk factor ved autoimmune sygdomme. Ugeskr Læger 2007;169:3655-60.2. Steinman RM. Dendritic cells: understanding immunogenicity. Eur J Immunol 2007;37(suppl 1):S53-60.3. Steinman RM. Some interfaces of dendritic cell biology. APMIS 2003;111:675-97.4. Pedersen AE, Gad M, Walter MR et al. Induction of regulatory dendritic cells by dexamethasone and 1alpha, 25 dihydroxyvitamin D(3). Immunol Lett 2004;91:63-9.5. Hathcock JN, Shao A, Vieth R et al. Risk assessment for vitamin D. Am J Clin Nutr 2007;85:6-18.