Content area

|

Danmark bør styrke sit etiske beredskab på hospitaler

Et forsvar for klinisk etiske komitéer, hvor hospitalspersonale kan søge hen, når de står over for etiske udfordringer i hverdagen.
Illustration: Lars-Ole Nejstgaard
Forfatter(e)
Jeanette Bresson Ladegaard Knox, Lektor i medicinsk etik på Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet og bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Klinisk Etik & Raben Rosenberg, Tidl. klinikchef for Psykiatrisk Center Amager, professor emeritus og dr.med. og formand for Dansk Selskab for Klinisk Etik

De etiske udfordringer stiger i takt med, at flere og mere avancerede behandlinger bliver tilgængelige. Ressourcerne i sundhedsvæsenet er ikke uendelige, og spørgsmål om fair fordeling presser sig også på i stigende grad. I et stresset og overbebyrdet sundhedsvæsen kan det være nødvendigt at vende for og imod for at finde et balancepunkt, der gør det etisk svære muligt at affinde sig med. Når personalet på et hospital står med etiske udfordringer i den kliniske hverdag, kan de kontakte deres lokale klinisk etiske komité (KEK), naturligvis såfremt det har en. En KEK, som tilbyder et tværfagligt og fortroligt rum, står som et frit refleksionsrum for læger, sygeplejersker og andre sundhedspersoner med behov for at få feedback på de etiske spørgsmål, der plager dem. Det kunne være om tvangsfiksering, livsforlængende behandling og genoplivning: Tvangsfikserede vi i for lang tid eller måske i for kort tid; burde vi have tilbudt endnu et lægemiddel, endnu en operation; skulle vi have genoplivet?

En komité for perspektiver og overvejelser

En komités feedback består ikke i at udveksle ubegrundede meninger eller at tale i generelle termer. Ej heller er det stedet for klager eller personsager. Komitéen tilbyder perspektiver og overvejelser, hvor sagens kontekstuelle og principielle sider snakkes frem for at give større refleksion, indsigt og afklaring. Den tilbyder en systematisk fordybelse i en kompliceret sags etiske lag, dvs. de etiske aspekter i forbindelse med patienters diagnose, behandling og prognose. Dette sker i erkendelsen af, at hvad der gavner patienten ikke alene er en faglig, men tillige en etisk vurdering. Igennem den systematiske gennemgang af en case kan den etiske refleksion også bringes direkte tilbage til de enkelte afdelinger. Komitéens medlemmer træffer ingen afgørelse på sundhedspersonernes udfordring og kommer ikke med anbefalinger til, hvad den bedste beslutning er eller var. KEK er således ikke et nyt kontrolsystem, men et forum, hvor etisk refleksion kan italesættes på en faglig nuanceret og tilfredsstillende måde, der ikke kun afspejler personlige præferencer eller mavefornemmelser.

Ti år med klinisk etiske komitéer

Denne sommer markerer tiåret for etableringen af Dansk Selskab for Klinisk Etik (DASKET). Formålet med selskabet var at skabe en fælles platform for KEK med ønsket om, at de etiske drøftelser i kliniske beslutningsprocesser »fremstår med samme tyngde og tydelighed som andre fagligt relevante forhold i den kliniske proces«, som der står i selskabets vedtæger. I forbindelse med oprettelsen af DASKET holdt Danske Regioner en konference om klinisk etik i håbet om at hejse flaget højt for KEK i Danmark og være startskuddet for et samarbejde på tværs af komitéerne. Hvad er der sket siden? Hvor står vi i dag? Og hvad har tiden afsløret af behov inden for området?

Etableringen af DASKET kom fem år efter, at daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen havde afvist et forslag om en forsøgsordning med etablering af KEK på fem udvalgte hospitaler. Forslaget var udarbejdet og fremsat af Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd i fællesskab. I de forgangne år er der oprettet flere KEK på danske hospitaler inden for både somatik og psykiatri, ofte af ildsjæle der oplever den tunge belastning i sundhedspersonalet, når værdier er i klemme, og det er uklart, hvad der etisk bør gøres i en given situation. Gynækologen Henri Goldstein tog initiativ til den første i 2003 på Køge Sygehus. I 2004 fulgte Frederiksberg trop, og i 2008 så en KEK på Aalborg Hospital dagens lys. I dag er der et dusin KEK.

Stor variation i aktiviteten

Men selvom et hospital har nedsat en sådan komité, varierer aktiviteten i danske KEK markant. Behovet for en mere systematisk indsats i Danmark på området er påkrævet for at skabe skarpere fokus i klinikken på etiske problemstillinger og dilemmaer og tilbyde kvalificerende bistand i form af viden og kurser, der kan understøtte det etiske beredskab i komitéen og på afdelinger. Det vil være med til at skabe et trygt læringsmiljø for personalet. Klinisk etik er således et arbejdsområde, der prioriteres meget forskelligt landet over. Det forholder sig helt anderledes i en række andre lande.

  • »Der er behov for en bottom up-styrkelse af etikken, der direkte udspringer af patientbehandlingen og det praktiske sundhedsarbejde«

 

Hvis et hospital i USA ønsker akkreditering, er der siden 1996 blevet stillet krav om en instans på stedet (underforstået en KEK), der kan varetage etiske spørgsmål. I dag er KEK at finde på langt de fleste hospitaler i USA, og de samarbejder ofte med et center for medicinsk etik på det lokale universitet. Samarbejdet betyder, at de kan stå standby med etiske konsultationer på alle døgnets timer samtidig med, at workshops og uddannelser tilbydes både studerende og personale på sundhedsområdet. I Norge har man haft KEK, siden et forsøgsprojekt med tre hospitaler i slutningen af 1990’erne modtog en positiv evaluering. Et enigt storting anbefalede i 2001 alle hospitaler at oprette en KEK, og i 2021 blev det lovbefalet, at alle norske hospitaler skal have en KEK. Oslo Universitets Senter for Medisinsk Etikk spiller her en afgørende rolle i forskningen i etisk refleksion og udvikling af metoder, der støtter de etiske drøftelser i klinikken.

Behov for etisk beredskab

Når vi skuer ud i fremtiden, er vi både håbefulde og reserverede. Når vi er håbefulde, er det fordi mange sundhedspersoner har opdaget betydningen af et etisk beredskab og en lokal KEK, og når vi samtidig er reserverede, er det fordi, vi ved, hvor stor en indsats den systematiske implementering af KEK indebærer. Det har vist sig at være et slidsomt arbejde at få klinisk etik integreret i Danmark. De sidste ti års arbejde i DASKET har gjort dette krystalklart. Den nødvendige indsats kan de aktuelle KEK og DASKET ikke bære alene. Danmark har behov for en langt stærkere organisering af KEKs arbejde i lighed med forhold i lande, som vi normalt sammenligner os med. Der er behov for et nationalt videnscenter med fokus på etikken i klinikken, hvor de etiske problemer har deres naturlige oprindelse. Der er behov for en bottom up-styrkelse af etikken, der direkte udspringer af patientbehandlingen og det praktiske sundhedsarbejde.

Behov for videnscenter

Et sådant videnscenter kan påtage sig mange forskellige og nødvendige opgaver. En oplagt opgave er at kvalitetssikre det etiske beredskab i komitéen; en anden er at angive strukturelle rammer, der kan hjælpe en KEK med at identificere dens vejledende principper, den analytiske proces, primære opgaver og tilbyde opfølgende videreuddannelse af komitémedlemmer. En sådan styrket tilgang til klinisk etik kan få stor betydning for patienter, pårørende og behandlere samt på det administrative og politiske niveau. Vi har gennem årene oplevet en øget interesse for forskningsmæssigt at afklare arbejdsmetoder og betydning af KEKs arbejde i bred klinisk sammenhæng og udvikle mere håndfaste effektmål som patientsikkerhed, mindre moralsk overbelastning samt større grad af tilfredshed blandt patienter, pårørende og ikke mindst personalet.

Oprettelsen af et nationalt videnscenter kræver en systematisk, økonomisk og akademisk indsats, hvor hospitaler, hospicer, plejehjem o.l. samarbejder med forskere i klinisk etik, ligesom vi ser det i USA og Norge og mange andre steder. Derfor kræver en sådan indsats også en politisk forpligtelse til at støtte klinisk etik i Danmark gennem (med-)finansiering af et sådant center. Det kræver et samarbejde mellem de forskellige interessenter, såsom Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd, Jordemoderforeningen og også Danske Patienter, Danske Regioner og de lokale regioner. Vi opfordrer derfor alle interessenter til dialog omkring et sådant forslag. De sidste ti år har tydeligt vist, at vi må løfte i flok, for kun således kan vi skrue op for etikkens stemme i sundhedsvæsenet.

Blad nummer: 

Right side

af Simon Graff | 27/09
4 kommentarer
af Jonathan Dahl | 26/09
1 Kommentar
af Claus Rasmussen | 23/09
1 Kommentar
af Birger Kreutzfeldt | 22/09
1 Kommentar
af Jeppe Plesner | 21/09
8 kommentarer
af Hanne Madsen | 21/09
5 kommentarer
af Sigrid Bjerge Gribsholt | 19/09
2 kommentarer
af Thomas Edgar Lauritzen | 17/09
1 Kommentar
af Claus Bisgaard | 16/09
4 kommentarer
af Robert F. Chouinard | 09/09
1 Kommentar