Danmark er »smidt ud« af en stor international undersøgelse vedrørende akut apopleksibehandling

Dårlig organisering af den akutte apopleksibehandling i Danmark har ud over en utidssvarende akutbehandling medført tab for dansk apopleksiforskning. En stor international undersøgelse af et nyt stof mod akut blodprop i hjernen initieret af medicinalfirmaet AstraZeneca måtte lukke for dansk deltagelse på grund af den ineffektive organisering. Det neuroprotektive stof, der afprøves, havde vist sig effektivt mod cerebral iskæmi i dyreforsøg. Da stoffet skal gives til patienter med akut blodprop i hjernen inden for seks timer efter symptomdebut, måtte afdeling efter afdeling melde fra. Ikke på grund af manglende patienter med sygdommen, men fordi de fleste afdelinger, der modtager apopleksipatienter, er organiseret således, at det kun er i dagtimerne på hverdage, der er erfarne læger til stede, dvs ca. 40 timer ud af ugens 168 timer. Efter et halvt år var der så få danske patienter inkluderet i forsøget, at der blev lukket for dansk deltagelse.

Der bruges store sengedagsressourcer til den del af apopleksibehandlingen, der sigter på genoptræningen, mens den akutte apopleksibehandling er ladt næsten totalt i stikken. En behandling der ellers kunne nedbringe behovet for genoptræning. Det skal dog ikke undlades at rose de eksisterende afdelinger for den måde, de varetager genoptræningen på. Mit ærinde er alene den akutte behandling, som hverken afdelingerne, sygehusledelserne eller befolkningen er særlig fokuseret på. Og skal hjernevæv reddes, skal behandling starte lige efter symptomernes debut. Det gælder både den neuroprotektion, som måske kunne blive fremtidens behandling, og den mere kendte trombolysebehandling. Også ved hjerneblødning skal behandling startes tidligt. Her har Novo Nordisk et projekt i gang med enzympræparatet NovoSeven. Hvis ikke organiseringen af apopleksibehandlingen bedres, kan man frygte, at danske forskere også bliver ekskluderet fra dette projekt, hvilket ville være endnu mere pinligt, eftersom projektet er initieret i Danmark.

Fra erfaringer i H:S ved vi, at den akutte apopleksibehandling let kan centraliseres. Ambulanceførerne er meget effektive, når patienter med akut apopleksi skal visiteres til behandlende afdelinger. Halvdelen af patienterne ankom til afdelingen inden for to timer efter symptomdebut i en forsøgsperiode. Efter at trombolysebehandling med rekombinant vævstypeplasminogenaktivator af akut blodprop i hjernen blev godkendt i EU i 2002, er der opbygget et europæisk register med sæde på Karolinska Instituttet i Stockholm. I dette register var der i december 2003 registreret 774 behandlede patienter, heraf én fra Danmark.

For et år siden modtog Sundhedsstyrelsen en rapport fra en arbejdsgruppe under Dansk Neurologisk Selskab om organisering af trombolysebehandling i Danmark. Sundhedsstyrelsen har endnu ikke svaret. Strukturkommissionens udspil er nu til debat, og regionernes antal og afgrænsning er ikke afgjort. Afhængig af den geografiske størrelse af de fremtidige regioner er der pr. region behov for en eller to afdelinger med ansvar for den akutte apopleksibehandling, så denne kan blive rationel og tidssvarende. For Danmark halter bagefter, ikke alene forskningsmæssigt, men også behandlingsmæssigt, til skade for både patienter og samfund.

Nye guidelines fra European Stroke Initiative og American Stroke Association anbefaler [1], at patienter uden ventetid transporteres til et hospital, som råder over de nødvendige diagnostiske test 24 tiner i døgnet syv dage om ugen.