Skip to main content

Danmark for sustainable development goals?

Et af de vigtige sustainable development goals er målet om global sundhed. Men Danmark sakker bagud, når det gælder støtte til forskning i global sundhed, skriver debattørerne.
En MSF-medarbejder i gang med at forberede vaccinationer i Den Centralafrikanske Republik. Foto: Pierre-Yves Bernard/MSF
En MSF-medarbejder i gang med at forberede vaccinationer i Den Centralafrikanske Republik. Foto: Pierre-Yves Bernard/MSF

Alexandra Kruse, børnelæge, Læger uden Grænser Denmark, alexandra.kruse@dadlnet.dk Lena Schneider, MSc Global Health Studerende, School of Global Health og tidligere praktikant hos Læger uden Grænser Denmark Ib Christian Bygbjerg, Professor i Global Health, School of Global Health, Københavns Universitet

21. sep. 2018
3 min.

Et af de vigtige sustainable development goals (SDG) er målet om global sundhed. Men Danmark sakker bagud, når det gælder støtte til forskning i global sundhed. Midlerne er færre og i stor udstrækning drevet af en strategisk motiveret udenrigspolitik. Dermed risikerer vi, ifølge en ny rapport, at det bliver ved skåltaler og gode intentioner for sustainability og development. Alt imens den bæredygtige forskning går fløjten, når den store viden, erfaring og kapacitet ikke længere kan opretholdes – hverken i Danmark eller blandt vores samarbejdspartnere i lav- og mellemindkomstlande.

Danmark har en lang, mangfoldig og produktiv forskningstradition inden for global sundhed. Området dækker f.eks. infektions- og tropesygdomme, mødre- og børnedødelighed, folkesundhed og antropologi. Nye udfordringer som diabetes, hypertension og andre non-communicable diseases adresseres også. Men det lakker måske mod enden, for feltet er truet, påpeger vi i en ny rapport.

Den hidtil store forskningsindsats har været støttet af dansk udviklingsbistand. At det betaler sig at investere i sundhed, er bl.a. dokumentereret af Verdensbanken (Investing in health, World Bank 1993). I 1999 udgjorde Danidas udviklingsbistand til sundhedsprojekter 287 mio. kr. Men siden da er Danidas Enhancement of Research Capacity network (ENRECA) for længst lukket ned og bidragene støt faldet til 34 mio. kr. til sundhedsprojekter i 2016. I år støttes sundhedsprojekter blot i en håndfuld lande, heraf kun et lavindkomstland, mens resten er mellemindkomstlande. Desuden er rammen strategisk sektorsamarbejde, og dermed er sundhed som et selvstændigt mål nedprioriteret, med de begrænsninger der følger; herunder »projectification« af forskningsstøtte frem for kapacitetsopbygning, udvikling og bæredygtighed. Dermed bliver det vanskeligt at opretholde infrastruktur, laboratorier og personale mellem projektperioder. Derfor risikerer den ekspertise og kapacitet, der er bygget op over årtier, at gå tabt.

Hvis Danmark fortsat vil bidrage til at løse de globale sundhedsudfordringer og fremme bæredygtige udviklingsmål (SDG) med evidensbaserede og innovative interventioner kræver det mod, visioner og mere end strategisk motiveret udviklingspolitik. Bl.a. Alexandra Kruse, børnelæge, Læger uden Grænser Denmark

Om alternative funds kan tage over, hvor Danida har sluppet, er usikkert. Andre eksterne større danske offentlige fondsmuligheder som Det Frie Forskningsråd og Innovationsfonden støtter med få undtagelser projekter med fokus på basalforskning udført i Danmark. Internationale fonde, offentlige som private, forudsætter oftest et stort veletableret sekretariat. Danske private fonde kan muligvis bidrage, men gør det p.t. ikke i stor skala og har næppe planer om at gøre det heller. Det kan også anfægtes, om det overordnede ansvar for finansiering fremover bør overlades til private fonde.

Hvis Danmark fortsat vil bidrage til at løse de globale sundhedsudfordringer og fremme bæredygtige udviklingsmål (SDG) med evidensbaserede og innovative interventioner kræver det mod, visioner og mere end strategisk motiveret udviklingspolitik. Danmark lever op til EU's målsætning om at bruge 3% af BNP på forskning og udvikling, spørgsmålet er, hvilken andel af de knap 60 mia. kroner vi vil stå ved at målrette de mest udsatte patienter.