Danmark viser vejen i kræftkirurgisk forskning – HVIS vi tør prioritere den
Et nationalt, murstensløst netværk samler kræftkirurgisk forskning på tværs af kræftformer og specialer.


ACROBAT
Lene Hjerrild Iversen, MD, ph.d., professor, ledende overlæge, Gastrointestinal Kirurgi, Aalborg Universitetshospital, Institut for Klinisk Medicin, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.
Marie-Louise Holm, MSc, ph.d., videnskabelig koordinator, ACROBATIC.
Bente Thoft Jensen, RN, MPH, ph.d., seniorforsker, Urologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.
Thomas Baad-Hansen, MD, ph.d., professor og overlæge, Ortopædkirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.
Peter Christensen, MD, ph.d., professor og overlæge, Mave- og Tarmpatientkirurgi, Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.
Søren Paaske Johnsen, MD, ph.d., professor, Dansk Center for Sundhedstjenesteforskning, Aalborg Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.
Susanne Oksbjerg Dalton, MD, ph.d., direktør, Dansk Center for Lighed i Kræft (COMPAS), Klinisk Onkologi og Palliativ Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde.
Ole Thorlacius-Ussing, MD, ph.d., professor og overlæge, Gastrointestinal Kirurgi, Aalborg Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.
Mads Hvid Aaberg Poulsen, professor og overlæge, MD, ph.d., Urologisk Afdeling, Syddansk Universitetshospital (Esbjerg) og Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet.
Gitte Persson, professor og overlæge, MD, ph.d., Onkologisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital og Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet.
Tine Damsgaard, professor og overlæge, MD, ph.d., MRBS, Plastikkirurgisk Afdeling, Syddansk Universitetshospital (SLB-Vejle) og Odense Universitetshospital og Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet.
Lisbeth Søbæk Hansen, patientrepræsentant, Patientorganisation for Lungekræft.
Kræftkirurgi er et afgørende element i behandlingen for en stor del af danske kræftpatienter. Alligevel har kræftkirurgisk forskning i mange år har været præget af beskedne økonomiske rammer og af små og adskilte forskningsmiljøer. Det står i skærende kontrast til det faktum, at netop kirurgien er en hjørnesten i den helbredende behandling. Forskning og udvikling af kirurgien er derfor central for minimering af komplikationer og senfølger og dermed, om patienten kan vende tilbage til hverdagen. Med etableringen af ACROBATIC, Dansk Forskningscenter for Kræftkirurgi, har Danmark taget et vigtigt skridt mod at skabe en sammenhængende national ramme for kræftkirurgisk forskning. Danmark har med ACROBATIC vist, at samarbejde og nytænkning kan ændre måden, vi bedriver kræftkirurgisk forskning på. Nu handler det om at sikre, at de strukturer, der er skabt, bliver en varig del af fundamentet for fremtidens kræftkirurgi til gavn for både patienter og fagmiljøer.
Men er vi politisk og økonomisk villige til at fastholde og udbygge denne satsning, så Danmark fortsat kan vise vejen internationalt?
Danmark er i et internationalt perspektiv det første land, der har samlet kræftkirurgisk forskning i ét nationalt, murstensløst netværk på tværs af kræftformer og specialer. Det gør det muligt at udvikle mere robuste studier, skabe hurtigere resultater og dele viden på tværs af diagnoser og fagligheder. Denne tilgang er ny, ikke alene organisatorisk, men også forskningsmæssigt, fordi den giver rum for fælles hypoteser og metoder, som ellers sjældent ville blive udviklet.
Traditionelt har hvert speciale og kræftområde leveret data inden for eget felt og sine egne forskningstraditioner. Derfor markerede Kræftens Bekæmpelses beslutning i 2021 om at etablere et nationalt netværk et nødvendigt opgør med en forskningskultur præget af silodannelse. På den baggrund samlede professor og overlæge Lene Hjerrild Iversen et landsdækkende netværk på tværs af kræftformer, discipliner og specialer inden for kræftkirurgi, og i dette fællesskab blev ACROBATIC etableret.
ACROBATIC er støttet af Kræftens Bekæmpelse og integreret i Danish Comprehensive Cancer Centers arbejde for at forbedre patienternes overlevelse og livskvalitet. I dag omfatter netværket seks patientorganisationer, mere end 200 medlemmer fra hele sundhedsvæsenet og arbejder med 15 kræftformer.
Der er afholdt 11 større netværksmøder med udgangspunkt i centerets tre fokusområder: 1. præhabilitering, 2. kirurgisk teknik og innovation samt 3. livet efter kræft (survivorship), og i aktuelle temaer som kunstig intelligens, patientens stemme i kirurgisk forskning og sundhedspolitiske udviklingstemaer. Disse møder fungerer som motor for nye samarbejder og gør det muligt at sprede ny viden hurtigt. ACROBATIC samarbejder desuden med internationale eksperter, nationale forskningscentre og eksperter i metodologi, sundhedsøkonomi, social ulighed, molekylærbiologi og digital teknologi.
Trods skepsis om en sådan organisation, har de første år vist, at samarbejdet skaber ny dynamik og markant styrker forskningskulturen på tværs af landet.
Et centralt fokus er næste generation af forskere. Yngre forskere præsenterer deres projekter ved centrets møder, leder sessioner med mere erfarne kolleger og kan søge midler til kongresdeltagelse. ACROBATIC har medfinansieret i alt 18 ph.d.-projekter. Det betyder, at centret ikke alene leverer forskning, men også bidrager til uddannelsen af næste generation.
ACROBATIC arbejder på tværs af sygdomsgrænser. Erfaringer fra én kræftform undersøges videnskabeligt for deres relevans for andre. Det giver mulighed for at accelerere læring, genbruge metoder og udvikle og teste hypoteser, som kun opstår, når fagligheder mødes. Således kan viden om præhabilitering fra tarmkræft inspirere til nye indsatser for patienter med f.eks. lungekræft. Den mulighed faciliteres bedst, når forskningen organiseres nationalt og tværgående.
ACROBATIC arbejder inden for tre fokusområder, som tilsammen dækker hele det kræftkirurgiske forløb.
Før operationen undersøges, hvordan patienter kan risikovurderes, og hvordan den fysiske og mentale tilstand kan styrkes gennem præhabilitering, så risikoen for komplikationer mindskes, og restitutionen bliver hurtigere. Da ACROBATIC begyndte i 2022, fandtes kun få initiativer med præhabilitering. I dag gennemføres nationale studier inden for fire af de store kræftformer, og et projekt undersøger, hvordan kunstig intelligens kan styrke den præoperative risikovurdering.
Det andet fokusområde er kirurgisk innovation og nye teknikker. Området rummer nu 30 studier fra avanceret rekonstruktion ved knoglesarkomer, ny teknik til vurdering af tarmsammensyningers helingspotentiale, indgreb for at forebygge eller lindre lymfødem til kirurgisk palliation for patienter med uhelbredelig sygdom, hvor patientrepræsentanter har bidraget til valg af målepunkter.
Det tredje fokusområde er senfølger og livet efter kræftkirurgi, også kaldet survivorship. Her undersøges, hvordan digitale løsninger, biomarkører og patientrapporterede data kan gøre opfølgning mere individualiseret og bæredygtigt. Nationale studier tester bl.a. om kræft-DNA i blodet kan supplere eller erstatte traditionelle, ressourcekrævende skanninger. Samtidig afprøves digitale værktøjer i større skala, herunder en allerede udviklet digital opfølgningsguide.
ACROBATIC planlægger desuden at inkludere metastatisk sygdom som et fjerde fokusområde, idet den forbedrede overlevelse for denne patientgruppe åbner mulighed for nye kirurgiske tiltag.
Fire år efter etableringen kan ACROBATIC rapportere, at antallet af forskningsprojekter, der udspringer fra centeret, er vokset fra 34 til 56. Mange projektidéer er udviklet til nationale kliniske protokoller. Ét studie har ført til ændrede retningslinjer for opfølgning efter operation for bugspytkirtelkræft. Andre projekter har ændret klinisk praksis.
Forskningen har fået større bredde og spænder nu fra prækliniske studier og dyreforsøg til kliniske randomiserede forsøg, registerstudier og anvendelse af kunstig intelligens. Siden etableringen har centret uddelt 35 bevillinger til ACROBATIC-affilierede projekter på tværs af store og små kræftgrupper.
Endelig er den nationale forankring styrket, og ACROBATIC involverer nu fire universiteter og sytten hospitaler og har mere end firdoblet sit medlemsantal. Det giver et solidt fundament for den videre udvikling af kræftkirurgisk forskning i Danmark og en konkret model for, hvordan en kommende sundhedsreform kan understøtte nationale, tværfaglige samarbejder fremfor silobaseret forskning.
ACROBATIC er ikke blot et nationalt kræftkirurgisk netværk, men også en ny måde at organisere forskningen på. Ved at samle forskere, klinikere og patienter skabes viden, der hurtigt kan omsættes i praksis, og samtidig åbner mulighed for at stille nye spørgsmål. Hvordan sikrer vi lige adgang til optimal kirurgisk behandling? Kan opfølgning efter kræftkirurgi skræddersys efter patientens biologi?
Opbygning af nationale forskningsmiljøer tager tid. Det kræver understøttende infrastrukturer og langsigtede investeringer. ACROBATIC mener, at kræftkirurgisk forskning skal være et strategisk prioriteret område i den nationale kræftindsats. I dag er der kun afsat begrænsede midler til eksperimentel kræftkirurgi på trods af behandlingens betydning. Hvis Danmark fortsat skal vise vejen, kræver det, at der tilføres flere, langsigtede midler til kræftkirurgisk forskning, og at nationale, tværfaglige centre som ACROBATIC indtænkes aktivt i sundhedsreformen.
Læs mere om ACROBATIC og centerets aktiviteter på ACROBATIC’s hjemmeside.