Dansk lovgivning inddrager forskning i for ringe grad

Når der skal laves lovgivning og politik i Danmark, bruger de danske ministerier og det øvrige embedsværk ikke viden fra forskning i samme grad som i de lande, vi normalt sammenligner os med. Det viser en rapport fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd [1].

Science Report bragte den 17. maj 2017 en artikel, hvor formanden for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, Jens Oddershede, udtaler, at det blandt andet skyldes, at forskningsviden er svært tilgængeligt [2].

Det er glædeligt, at der sættes fokus på, hvordan forskning og politikudvikling i højere grad kan integreres, og jeg vil gerne pege på erfaringer, som kan bringes i spil.

Politikker for fysisk aktivitet

I et netop afsluttet forskningsprojekt (REPOPA – REsearch into POlicy making to enhance Physical Activity, www.repopa.eu) med deltagelse fra seks EU-lande og Canada har man undersøgt brug af forskningsviden og andre typer af viden i forbindelse med udarbejdelse af politikker for fysisk aktivitet [3].

I REPOPA-projektet anvendte man begrebet »evidensinformeret politikudvikling« for at understrege, at politik ikke skal være dikteret, men informeret af viden fra forskning. I projektet fandt man, at det er nødvendigt at inddrage tre typer af viden – viden fra forskning, viden fra interessenter og viden om målgruppe – for at lave evidensinformeret politikudvikling, der opnår de ønskede resultater ved implementering [3].

Mangel på tid og adgang til viden

Baseret på analyse af 21 politikker og interview med 86 politikudviklere fandt man i projektet, at manglende kompetencer, tid og adgang til forskningsviden er de største barrierer [4]. Der er altså brug for indsatser, som kan håndtere dette. I REPOPA udviklede og afprøvede man to forskellige interventioner. Den ene intervention var et fiktivt spil, hvor forskellige aktører deltog og på den måde lærte om hinandens arbejdsopgaver, styrker, begrænsninger, og hvordan de kan samarbejde bedre. Det blev dermed tydeligt, hvordan forskningsviden kan spille en rolle i en politikudviklingsproces [5]. Den anden intervention var skræddersyede samarbejder mellem forskere og politikudviklere, hvor parterne samarbejdede tæt i forbindelse med udvikling af konkrete politikker. Det viste sig, at det tætte samarbejde var meget frugtbart for evidensinformerede processer [6].

Gode samarbejdsrelationer

Generelt viste resultaterne, at gode samarbejdsrelationer mellem forskere og politikudviklere kan hjælpe til at integrere forskningsviden og andre typer af viden, når der udarbejdes politik. Det er altså anbefalelsesværdigt at arbejde for i fremtiden at etablere sådanne samarbejder, hvor der i højere grad udføres praksisinformeret forskning og forskningsinformeret praksis.

Gruppen bag REPOPA er i gang med at publicere en række indikatorer for evidensinformeret politikudvikling. Disse kan anvendes til at følge udviklingen i Danmark – så vi kan blive bedre til at anvende den forskning, der udføres.