Danske myoser

I udlandet kendes begrebet myose ikke. I Danmark anvendes ordet ikke bare af sundhedspersonale, det indgår også i almindelig sprogbrug, men det har ingen specifik betydning.

I Ugeskriftet [1] forklarer Kjøller & Biering-Sørensen deres brug af ordet i videnskabelig sammenhæng ved henvisning til Statens Institut for Folkesundheds undersøgelser af sundhed og sygelighed i befolkningen, hvor man opererer med ikke mindre end to slags myoser: »Inflammatoriske, reumatiske sygdomme, der omfatter leddegigt, myoser og betændelsestilstande ...« og »Rygsygdomme, der omfatter ondt i ryggen, diskusprolaps, lumbago/myoser i ryggen ...«. De oplyser, at »Inddelingen tager udgangspunkt i kapitel 13 i WHO's sygdomsklassifikation (8. udgave)«. Imidlertid optræder myosediagnosen kun en enkelt gang i den danske version, nemlig i afsnittet »717 Rheumatismus alius non articularis«: 717.90 myosis, myofibrositis. I den originale, engelsksprogede udgave bruges under overskriften »717.9 Other muscular rheumatism, fibrositis and myalgia« en række andre ord for smerter i bevægeapparatet, men ikke myosis, der altså er indført ved den danske redigering.

I den nyeste danske udgave af 10. version af sygdomsklassifikationen er fejlen gentaget: M62.6 Myoses. I den originale engelsksprogede står der M62.6 Muscle strain. (Og nej, det kan ikke være lige meget [2]). Hvorfor ønskede den danske redaktion (Gunnar Schiøler & Johannes Mosbech) at indføre et uklart dansk begreb i en sygdomsklassifikation, som skulle tjene til international standardisering?

SVAR: